Strenglege eller Sangenes bog. Oversat fra oldnorsk af H. Winter-Hjelm

This is a reproduction of a library book that was digitized
by Google as part of an ongoing effort to preserve the
information in books and make it universally accessible.

Google - books

https://books.google.com

Co og le

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige Online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foret ager under søgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- M vandmærke M du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere al verdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hiælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på fattp : / /books . google . com

Digitized by Google

Digitized by Google

Strenglege

eller

SANGENES BOG.

Oversat fra oldnorsk

af

H. Winter-Hjelm.

KRISTIANIA.

Trykt paa Feilberg d: Landmark s Forlag

ho* Carl C. Werner & Comp.

1850.

yGoogle

Digitized by *

Digitized by

Wortale,

Den oldnorske Original til nærværende Oversættelsc er en
prosaisk Bearbejdelse af en Samling af gainmelfranske rimede
Fortællingcr, der grunde sig paa bretoniske Folkesange. Den
oldnorske Bearbejdelse er foretagen paa Foranstaltning afKong
Haakon den gamle ved Midten af det trettende Aarhundrede.
Ilvor mange Fortællingcr Samlingen har indeholdt, lader sig
ikke afgjore, da i det eneste Haandskrift Slutningen mangler;
a f de nitten tiloversblevne ere fem defekte, hvoraf dog de to,
hvor kun Begyndelsen mangler, kunne udfyldes efter den fran-
ske Original. De tre 6vrige derimod, Tidoreh ljod, Leikara
ljod og Ricar hinn gamli, kunne ikke udfyldes, da den franske
Tekst, saa vidt vides, ikke er udgiven; og da de saaledes kun
foreligge i Brudstykker, som» i Oversættelse ikke kunne have
nogcn synderlig Interesse, ere de her udeladte.

Hvad Oversættelsen angaar, har jeg holdt mig saa nær til
den oldnorske Tekst, som vort nyere Sprogs Aand syntes mig
at tillade, for derved at bevare den naive gammeldags Tone,
som giver disse Fortællingcr meget af deres Tiltrækning. Nogle
ville maaske iiude, at jeg heri er gaaen vel vidt, f. Eks. ved
at bibeholde den karakteristiske Veksel af Præsens og Imper-

Digitized by Google

fektum i den fremskridende Fortælling samt optagc enkelte
gamle Ord; men Grænsen kommer her altid til at bero paa et
Skjon, og jeg har derfor efter Evne maattet soge at holde en
passende Middelvej mellem nyt og gammelt. Et Par Steder,
hvor den oldnorske Oversætter har misforstaat den franske
Original eller ved Uagtsomhed har begaat en Fejl, er Menin-
gen berigtiget efter den gammelfranske Tekst.

Kristiania i April 1850.

Overs ætte re n.

Digitized by Google

Strenglege.

• Digitized by

Digitized by Google

Den oldnorske Oversætters Fortale.

Deres Handlemaade, som levede i gamle Dage,
behagede det os at undersdge og ransage, fordi de
vare listige i sin Klogt, skarpsindige i Skjonsomhed,
kloge i Raadslagninger, milde i Gaver og beromte
for al Slags Manddom. Og fordi der i gamle Dage
hændte mange underlige Ting og Begivenheder, uhorte
i vore Dage, syntes det os godt at bjelære nulevende
og Etterkommere med de Sagaer, som meget kyndige
Mænd gjorde om deres Handlemaade, som levede i
gamle Dage, og lode nedskrive i Boger til evindelig
Amindelse, til Underholdning og Belæring for kom-
mende Slægter; paa <fet at enhver skulde forbedre
og forskjonne sit Liv ved Kundskab om henledne
Ting, og det ikke skjules i de seneste Dage, som
gjordes i de tidligste. Saa og at enhver af al sin
Forstand og Evne skal tænke paa, af al Magt stræbe,
og med alle Midler soge at berede og bedre sig
selv til Guds Rige med sommelige Sæder og gode
Gjerninger og en salig Dod. Ti ædel Daad og Hdj-
mod og alskens gode Egenskaber, som sirede og
prydede deres Liv, som vare velbehagelige for Gud,
og deres, som i denne Verdens Gjerninger bleve be-

l

Digitized by Google

2

Den oldnorshe Over sæl ter t Fortale.

rdmle og afholdte i gamle Dage, forsvinde mere og
mere, eftersom denne Verdens Dage lide mere frem.

Men denne Bog, som den værdelige Kong Haakon
lod fornorske fra det vælske Maal, kan kaldes San-
genes Bog; ti af de Sagaer, som denne Bog inde-
holder, gjorde Skaldene i sydre Bretland, som ligger
i Frankrig, Sangdigte, der udfdres til Harper, Giger,
Trommer, Orgler, Tamburiner, Salter, Korus og al-
skens andre Strenglege, som Folk gjore, sig og andre
til Forlystelse i dette Liv; og her slutter denne For-
tale og nu begynde Sangene.

Digitized by Google

Den franske Sanders Fortale .

3

Den franske Samlers Fortale.

Alle dem, som Gud har givet Forstand ogKund-
skaber og Veitalenhed til at lægge dem for Dagen,
sommer det ikke at skjule og dolge disse Guds Gaver
hos sig; men det staar dem bedre an, med Godvilje
at vise andre, hvad det behagede Gud at give dem.
Da bære de Lov og Blomster, som det herligste Træ;
og naar deres Godhed bliver kundbar ved andres For-
bedring, fuldkommes deres Frugt og nærer andre.
Saa var det og forstandige og hoviske Mænds Skik i
gamle Dage, at de fremsatte sin Viden, saa at sige,
med morke Ord og dybe Meninger for deres Skyld,
som endnu vare ukomne, at de med tydelig Omtale
skulde oplyse, hvad Forfedrene havde mælt, og med
sin Forstand ransage, hvad der behovedes til Opfat-
ning og ret Forstaaelse af de Lærdomme, som Filo-
sofferne (de gamle Vismænd) havde fremsat. Siden,
da Tiden led frem, voksede Menneskeslægtens List og
Forstand og Skarpsindighed paa mange Maader, saa
at i alle Lande de viseste Mænd talede i sit eget
Lands Tungemaal. Men dem, som ville bevare sit
Liv lydelost, sommer det jævnlig at tænke og arbejde
nogct paa det, som gjor dem selv vennesæle og kan

1 *

Digitized by Google

4

Den franske Samler s Fortale .

belære andre af deres Kundskab. Og derfor tænkte
jeg paa at skrive nogen god Saga, og oversætte den
fra vælsk paaBogmaal, at det kunde more de fleste,
som de fleste kunde forstaa. De Sange, som jeg
havde hdrt, og som vare forfattede i sydre Bretland
om underlige Begivenheder, som hændte i det Land,
havde jeg Lyst til at oversætte og fortælle andre;
fordi jeg havde hort overmaade meget, som jeg, uden
at forbigaa noget af hvad jeg kan mindes og komme
i Hu, rigtig vil fortælle for en beleven Konge, som Gud,
idet han satte ham over os, gav Forstand og Magt,
Lykke og Overflod af mangfoldig vidt beromt God-
hed. Derfor tænker jeg ofte paa at samle alle San-
gene og fore dem i en Bog for dig, Herre min, du
hoviske Konge. Hvis det behager dig, daglæder det
mig, at mit Arbejde tækkes en saa forstandig Hov-
ding og hans Hirds belevne Klerke og hoviske Hird-
inænd.

Digitized by Google

Gujamars Sang.

5

Gujamars Sang.

De Sagn, som jeg véd ere sande, og som Bre-
tonerne have gjort Sangdigte om, vil jeg fortælle
eder med saa faa Ord som muligt; og saaledes som
Skrifterne have vist mig, vil jeg fortælle eder nogle
Begivenheder, som for lang Tid siden gik for sig i
sydre Bretland.

I de Dage raadede Kong Odels over det Rige
stundom i Fred, men ofte i Uro og Ufred. Denne
Konge tjente med Lyst og Godvilje en mægtig Len-
dermand ved Navn Dridias, som raadede over hele
Leunsborg. Denne var en afholdt Herre og en ud-
mærket Ven af sin Konge; han var den raskeste Rid-
der i Vaabenfærd, og havde med sin Ægtekone to
Born, en Son og en Datter. Ungen hed hans Datter,
men hans Son Gujamar; i hele Kongeriget var ingen
Hand saa skjon som han, hans Moder elskede ham
over alt i Verden, og hans Fader syntes i alle Dele
godt om ham. Saa snart han var stor nok til at fare
hjemmefra, sendte hans Fader ham til Hirden for at
tjene Kongen; men Ungersvenden var forstandig og
rask, og blev snart afholdt og vel lidt af alt Kongens
Hirdfolk. Siden, da hans Forstand ogRaskhed tiltog,
udstyrede Kongen ham rigelig med alle en Ridders

Digitized by Google

6 Gujamars Sang.

Hærklæder, saa prægtigt, som han paa nogen Haade
kunde onske sig.

Da Gujamar var bleven Ridder, opholdt han sig
der meget længe. Siden skiltes han i Venskab og
god Forstaaelse ved Kongen og alt hans Hirdfolk,
og stævnede saa derfra til Flandern for at friste sin
Tapperhed og sit Ridderskab; ti paa den Tid var
der jævnlig Ufred og Kamp. Men hverken i Lothrin-
gen eller Burgund, og heller ikke i Anjou og Gascogne
fandtes nogen jævndygtig med ham i Vaabenfærd. Det
underligste ved hans Natur var dog, at han omhyg-
gelig undgik at fatte Kjærlighed til Kvinder; ti der
var ingen saa skjon og herlig Frue og ingen saa
fager Mo, at han vilde vende sin Elskov til hende;
men ingen vilde sige ham nej, hvis han blot vilde
nævne et Ord derom. Mange y trede tydelig sit Onske,
men han lod, som om han ikke forstod, hvad de vilde;
ti han undgik dem saa omhyggelig, at ingen af dem
kunde finde, at han vilde have en Kone.

Da han var i sin Ungdoms Blomst og bedste
Alder, for han hjem at se sin Herre Fader, sin Moder
ogSoster, som længe havde længets efter hans Hjem-
komst, og saa opholdt han sig en fuld Maaned hjemme
hos dem. Derpaa fik han Lyst til at vejde Dyr, og
stævnede derfor om Kvelden til sig sine Riddere og
Vejdemænd. Tidlig om Morgenen fér han til Skoven,
ti den Slags Fornojelse syntes hanudmærket vel om;
de fandt straks en stor Hjort, Hundene bleve Idste,
og Vejdcmændene fulgte Hjorten. Men den unge
Mand red langsomt efter, og en af hans Svende forte
hans Bue og deSporhunde, som behdvedestil at jage
efter Dyr ogVildsvin. Han vilde gjærne skyde, hvis

Digitized by Google

Gujaman Saug.

7

ROget Dyr kom ham paaSkud, fdrend han for derfra;
da saa han ikke langt fra sig i et tyktKrat en Hind
med sin Kalv hos sig; den var ganske snehvid og
havde en Gren af et Hjortehorn midt i Panden, og
den lob straks ud af Krattet, da den horte Sporhun-
denes Gjoen. Men han spændte sin Bue, skjod
paa den og traf den fremme i Brystet, saa at den
straks faldt til Marken; men Pilen snuede straks om
igjen og rammede Gujamar tværs igjennem Laaret
og stod fast i Hesten; saa maatte han stige af Hesten
og faldt ned paa Græsvolden ved Siden af Hinden.
Men Hinden, som laa der, slikkede sit Saar og kla-
gede over sin Smerte, og dernæst talte den saaledes:
„det harmer mig, at jeg nu er dræbt; men du slette
Karl, somsaarede migl dette skal være dinSkjæbne:
aldrig skal du faa Lægedom hverken af Urter eller
Rodder; ikke skal nogen Læge eller nogen Helsedrik
formaa at helbrede dig; og aldrig skal du blive frisk
efter dette Saar, som du nu har i Laaret, fdrend den
læger dig, som for din Kjærligheds Skyld skal taale
og lide saa store Kvaler af Sorg og Sindslidelser, at
aldrig for nogenKvinde bar saa meget; og du lige-
saa for hendes Skyld; saa at alle de, som have el-
sket og i Fremtiden komme til at elske Kvinder, skulle
undres og finde det i alle Maader synderligt, at 1 kunde
bære saa megen Elskovskval. Gaa nu bort saa hurtigt
du kan, og lad mig have Fred for dig; disse Ord
om din Skjæbne skal du sande“.

Gujamar var saaret, og det syntes ham underligt,
hvad Dyret havde sagt ham; han tænkte nu paa, til
hvilket Land han skulde fare til Lægedom, for at
lade sit Saar helbrede; fordi han ingen Lyst havde

Digitized by Google

8

Gujamart Sang .

til at do paa den Maade. Han véd med Vished og
hans Hu siger ham, at han aldrig fandt Behag i Kvin-
ders Kjærlighed, og aldrig havde han setnogen, som
han kunde have Lyst til, og heller ikke nogen, som
han vidsté forstod sig paa at læge Saar. Derfor
kaldte han paa sin Svend og sagde: „min Ven, rid
afsted saa hurligt du kan, og stævn hid mineFæller;
jeg vil tale med dem a . Svenden fér da fra ham, og
han blev tilbage, og Saaret plagede ham meget; han
skar op sin Skjorte og forbandt det saa godt, han
kunde. Pernæst steg han paa sin Hest, stævnedevæk
derfra, og skyndte sig at fjærnes fra sine Fæller,
fordi han ikke vilde, at nogen af dem skulde vide,
hvor han rejste hen. Han for ud af Vejen tværs
igjennem Skoven, indtil han fandt en græsvokset Sti,
og da minkede Skoven; dernæst kom han paa en slet
Vold og saa til et stort Fjæld; under Fjældet randt
en Aa, og han fulgte Aaen indtil han kom til Soen;
der var en Havnevaag og i Havnen saa han et Skib.
Han gik ud paa Skibet og rejste Masten. , Men dette
Skib var gjort med en forunderlig Kunst; ti hverken
udenbords eller indenbords kunde man se Plankernes
Samfælding og heller ikke Naglerne, men det saa ud
som om alt var et eneste Træ. Med megen Smerte
i Saaret kom han op paa Skibet, og tænkte der at
træffe Mænd, som passede paa det, men han saa in-
gen Mand der. Men midt i Skibet saa han en Sæng,
der var gjort med megen Kunst. Endefjælerne vare
gjorte med Salomos Kunstfærdighed, guldindlagte og
med de fagreste Udskjæringer af Syprés og Elfen-
ben; et guldvirket Silkeklæde var bredt over Sængen
som et Tæppe. Men de ovrige Klæder, som vare i

Digitized by Google

Gujamars Sang.

9

Sængen, kan jeg ikke nok rose, kun det vil jeg for-
tælle eder om Hovedpuden, at den som lagde sit
Hoved paa den, kunde aldrig ældes. Overbredselen
var af. Purpur fra Aleksandria Land, underforet med
Sobelskind; i Fremstavnen stode to Kjærtestikker 1
af purt Guld, den ringeste var mange Penge værd,
og paa dem to tændle Kjferter. Det, syntes han, var
det rareste af alt, hvad han saa. Siden lagde jian sig
paa Sængen for at hvile, fordi Saaret smertede meget.
Da en Stund var leden, stod han op og vilde gaa
bort, men da kunde han ikke komme tilbage igjen,
fordi Skibet var langt ude i Havet i fuld Fart med
den fortræffeligste Bor. Han fandt da, at det ikke
kunde nytte ham at forsoge paa at komme tilbage,
hvorover han sorgede meget, og vidste ikke, hvor-
ledes han skulde bære sig ad. Og ikke var detun-
derligt, ti der var stor Værk i hans Saar, og han
maatte taale alt, fordi han ikke kunde faa gjort noget
ved dette underlige Tilfælde. Han bad inderlig til
Gud om Miskundhed, at han ikke vilde forlade ham,
men fri ham for Doden og lade ham komme i Havn.
Saa lagde han. sig i Sængen ogsovnede; og nu havde
han staat det værste over, ti nu skal Skibet snart
lande der, hvor han faar Lægedom.

Skibet landede under en gammel Borg, som var
Hovedstad i . hele det Rige; den Herre og Hovding,
som styrede og raadede for den Borg, var en gam-
mel Mand, men gift med en ung Kone. Denne Frue
var af stor Æt, mild og beleven, forstandig og hdvisk,

*) De gamles Kjærtestikker vare ikke som vore Lysestager, men
oventil forsynede med en Pig, hvori man stak Kjærtcrne fast.

Digitized by Google

10

Gvjamars Sang.

og udmærket i al Kvindelighed , overordentlig skjdn
og fager. Men hendes Ægtemand og Herre var umaa-
delig skinsyg, fordi hans Natur bod det; ti gamle
Mænd, som have liden Lyst til Kvinder, og gjærne
ville det, som de ikke kunne og som Naturen negter
dem, misunde dog altid og hade dem, som ere unge*
Saadant er gamle Mænds Gemyt. Men denne rige
Mand havde indrettet sig saaledes, at han havde ladet
opfore en Gard under Borgtaarnet, en Mur af gron
Marmorsten saa hoj og stor, at ingen kunde komme
over den; kun en liden Dor forte ind til Kastellet,
og den lod han Nat og Dag bevogte af paalidelige
Yagter. Paa den anden Kant gik Sden, og ad den
Yej kunde ingen komme til undtagen til Baads, naar
man havde noget at udrette i Borgen. Men derfor
lod Borgherren gjærde med en saa tyk Mur, at han
uræd og tryg skulde kunne bevogte sin Kone; der
lod han hende opbygge den fagreste og skjonneste
Loftsal med etKapel; til at forrette Gudstjenesten satte
han en gammel Præst, blegog blodlos, kold og kjolnet
for alle legemlige Lyster; han sang jævnlig Messer
og var Mundskjænk ved Bordet. Denne prægtige
Loftsal var indeni malet med de dejligste Billeder af
prude Mænd og skjonne Kvinder og deres Kjærlighed
ogElskovslyst; og hvorledes det sommer sig at elske
og trygt bevare sin Kjærlighed, som Ovidius lærer i
sin Bog om Elskovskunsten. Der blev hin belevne
Frue indsat, og hendes Herre gav hende sin Soster-
datter, en skjdn Mo, til attjene hende; hun og hendes
Frue havde hverandre inderlig kjær. Med Fruen
var altid denne Mo, naar hun gik ud, til hun kom
hjem igjen, og imidlertid kom der aldrig ind hverken

Digitized by Google

Gujamart Sang

11

nogenMand eller Kvinde; saaledes var hun skjult inden<*
for den hoje Stengard, og kom aldrig udenfor Borgen»

Den samme Dag efterNon 1 , da den skjbnne Frue
havde sovet Middag, gik hun med sin Tjenestemo ud i
Haven for at muntre og skjæmte sig. Da de saa ned til
Sden, opdagede de Skibet, som sejlede ind i Havnen med
den indfaldende Flod, og ingen Mand paa Skibet, og det
landede der under Stengarden. Da hun havde set
dette, blev hun ræd og vilde gaa bort, og det var
heller intet Under, at det forekom hende besynder-
ligt, saa at hun rddmede stærkt. Men hendes Folge-
mo var beleven og forstandig, opmuntrede sin Frue
og gjorde hende trygog uræd; hun kastede sin Kappe,
gik ned til Stranden og saa paa Skibet, der var saa
skjdnt og fagert og rigt udrustet, at hun aldrig havde
set Magen dertil, og hun fandt ikke et levende Væsen
derpaa, undtagen en sovende Ridder. Og da hun saa,
at han var bleg og blodlos, tænkte hun, han var dod,
skyndte sig derfor tilbage og kaldte sin Frue did;
hun fortalte hende, hvad hun havde set, og klagede
meget og jamrede over, at Ridderen monne være dod.

Fruen svarede hende: „lader os skynde osdid“,
sagde hun; „hvis han er dod, ville vi begrave ham;
Præstcn skal hjælpe os; men hvis vi finde ham le-
vende, da kan han tale med os“. Derpaa skyndte de
sig begge, Fruen foran, men Moen efter hende; da
hun var kommen ud paa Skibet, stillede hun sig
foran Sængen og sua noje paa Ridderen; hun bedro-
vedes da og sorgede meget over hans Ungdom og
Ulykke, og havde Medlidenhed med hans Sygdoiu;

O Ettermiddagstiden vod K1 3.

Digitized by Google

12

Gujamars Sang #

hun lagde sin Haand paa hans Bryst og kjendte,
at han var vann og at hans Hjærte bankcde. Men
den sovende Ridder vaagnede, da hun tog paa ham,
og da han saa hende, blev han meget glad og hilsede
hende straks med de blidesteOrd; nu vidste han sik-
kert, at han var landet. Men hun græd straks afMed-
lidenhed med ham, besvarede hans Hilsen med fagre
og velvillige Ord og spurgte ham straks, fra hvilket
Land han var, eller fra hvilket Slag han var und-
kommen»

„Frue“, sagde han, „det er ikke gaat saa til;
men hvis du vil, at jeg skal fortælle dig den Hæn-
delse, som er tilstodt mig, vil jeg ikke dolge den
for dig. Jeg er kommen fra lille Bretland; i Dag
var jeg gaaen paa Jagt, og i Vejdeskoven skjod jeg
en h vid Hind med min Pil; men da jeg havde skudt
den, sprang Pilen tilbage mod mig, rammede mig
i Laaret og tilfojede mig et saa dybt Saar, at jeg
er bange for, jeg aldrig bliver helbredet. Da jeg
havde skudt Hinden, klagede den meget over, at jeg
havde dræbt den; og da talte den og forbandede mig
og svor en dyr Ed, at jeg aldrig skulde blive hel-
bredet eller faa Lægedom, undtagen hvis en Kvinde
lægede mig; men jeg véd ikke, hvor jeg skal finde
en saadan. Da jeg havde hdrt denne Skjæbne, skyndte
jeg mig ud af Skoven, og saa i en Havn dette Skib;
jeg var saa taabelig, at jeg dristede mig til at gaa
ud paa det; ti da jeg var kommen did, gik Skibet
ud paa Havet. Nu véd jeg ikke, hvor jeg er landet,
eller hvad denne Borg heder; derfor beder jeg eder,
min skjonne Frue, for Guds og eders Hoviskheds
Skyld, at I har Miskundhed med mig, ti jeg véd

Digitized by Google

Gqjamars Sang. ]3

ikke, hvorhen jeg skal rejse, og jeg er ikke i Stand
til at styre dette Skib.

Da svarede den skjonne Frue hain: „gode og
kjæreste Herred sagde hun, „gjærne vil jeg yde dig
Hjælp; denne Borg og alt dette Land rundt omkring
ejer min Herre; han er en mægtig, stærk og ætgod
Mand, men meget alderstegen, grætten og skinsyg;
derfor har han skjult mig her og læst mig inde i
denne Stengard, som der kun er en eneste Port paa ;
en gammel Præst er sat til Bevogter, — gid den onde
Ild og den slemme Flamme brænde ham! Saaledes
er jeg skjult her Nat og Dag, og ikke er jeg saa
djærv, at jeg tor gaa ud, undtagen naar min Herre
sender Bud eiter mig; her har jeg en Loftsal og et
Kapel og denne Mo, til at folge mig. Hvis du nu
har Lyst til at hvile her, indtil du bedres og læges,
saa skulle vi gjærne tjene dig med Godvilje 46 .

Da han nu havde hort hendes Tale, takkede han
hende med sode og sdmmelige Ord og sagde, at han
gjærne vilde dvæle med hende; derpaa rejste han
sig op af Sængen, og de to Kvinder stottede ham og
ledte ham op i Loftsalen og lagde ham der i en ma-
gelig Sæng; de vaskede hans Laar ogSaaret, og da
de havde tvættet Blodet omhyggelig af, forbandt de
det. Da de vare mælte om Kvelden, gik hun bort;
nu bliver han vel stellet med overflddig Mad og god
Drikke; men Kjærlighed har nu saaret hans Sind og
gjort hans Hjærte uroligt, fordi den skjdnne Frue
har skudt ham med en sod Elskov, og nu foler han,
hvad han aldrig for havde folt.

Nu har han aldeles glemt sit Fosterland, sine
Forældre og Fostbrodre, og foler ingen Smerte i sit

Digitized by Google

14

Gujamart Sang .

Saar; han sukker af sit hele Hjærte med en besyn-
derlig Vemod og inderlig Uro. Da bad Fruen sin
Tjenestemd, at hun skulde lade Ridderen faa Hvile og
Ro til at sove; hun gik straks bort, da hun fik
Lov; men hendesFrue var da skudt og opflammet af
den samme Uroens Ild, hvoraf Herre Gujamar folte
sig saaret saa umaadelig dybt i sin Hu og hele
Hjærte.

Nu dvæler Ridderen der, ensom, beklemt ogfuld
af Kjærligheds Uro; dog véd han endnu ikke selv
rigtig, af hvad Art hans Uro er, men det fatter han
tilfulde, at hvis den skjdnnc Frue ikke vil stille hans
Sorg, kan han ikke længe leve. Hele den Nat vaa-
gede han under Beklemmelse og Uro og hyppige
Sukke; hendes Ord kom aldrig ud af hans Tanker,
ej heller hendes fagre Ojne og Ansigt og hendes
skjonne Vækst. Han mumlede ofte mellem Tænderne:
„hav Miskundhed med mig, skjonne Frue u ; og det var
nær ved, at han monne kalde hende sin elskede.
Men hvis han med Sikkerhed havde vidst, at hun
havde det samme Saar som han, da vilde hans Sorg
noget stilles og hans Byrde lettes, men nu gjor den
ham bleg og blodlos.

Meget aarle, da det begyndte at dages, stod den
skjonne Frue op og klædte sig paa, og klagede over,
at hun havde sovet lidet om Natten; det voldte hendes
Elskovs Uro, der havde bundet hende med faste Læn-
ker. Men Moen, som tjente hende, forstod straks,
hvorledes det stod til med dem, at det var Kjærlighed,
som virkede paa dem begge, baade ham og hende,
og at Fruen var greben af en dyb Elskov til den
Ridder, som opholdt sig der for at læge sit Saar, og

Digitized by Google

Gujamars Sang .

15

hvilede i Loftsalen. Dog vidste hun ikke sikkert, men
tam af Formodning, om Ridderen elskede noget hen-
des Frue eller ikke. Da nu Fruen var gaaen til Ka-
pellet, gik Moen ind i Stuen til Ridderen, satte sig
ved hansSæng og talte til ham: „Herre“, sagde hun,
„hvor er min Frue gaaen hen? og hvi er hun staat
saa aarle op?“ Men han taug ogsukkede. Hun talte
nok en Gang til ham: „Herre“, sagde hun, „du elsker
visselig; se, til at du ikke skjuler det alt for længe;
ti du kan elske den, som din Kjærlighed behager
vel. Den som vil elske min Frue, sommer det sig at
overveje meget, og eders Elskov vilde passe sig godt,
hvis I begge ere trofaste, fordi du er den skjdnneste
Mand, men hun den dejligste Frue*. Da svarede han
Moen: Jeg er greben af en saadan Elskov, at det
hurtig vil vende sig til storre Sorg, med mindre jeg
snart bliver hus vaiet; du, sode Jomfru min, hjælpmig,
saa vidt du kan tt . Men hun trdstede ham straks og
lovede ham trofast det, som han bad hende om; der-
paa gik hun til sin Frue og sagde hende, hvor stor
Kval Ridderen led af Kjærlighed til hende.

Da hendes Frue havde hort, hvad hun fortalte,
lod hun det ikke gaa upaaagtet hen, men gik straks
til ham og vilde vide, hvorledes han befandt sig, fordi
hun mærkede, at hun folte megen Kjærlighed til ham;
de hilsede paa hverandre, og nu have de ind viklet
sig i store og underlige Sorgens Lænker. Men hun
vilde ikke sige eller vise ham sin Vilje, fordi han
var hende ubekjendt og fra et andet Land; hunfryg-
tede, at hvis hun aabenbarede for ham, hvad derlaa
hende paa Hjærtet, skulde han hade og sky hende.
Men han synte hende straks meget djærvelig sin Vilje.

Digitized by Google

16

Gujamart Sang,

«Min Frue 44 , sagde han, Jeg dor for din Skyld; din
og min Hu og Hjærte ere fulde af Sorg og Harm;
jeg beder om din Elskov og Gjenkjærlighed, at du
ikke flyr mig 44 . Da hun havde hort, hvad han bad
om og forlangte, svarede hun belevent og sagde
smilende til ham: «elskede 44 , sagde hun, «det vilde
være alt for hurtigt, at tilstaa dig saa snart denne
Bon; jeg er ikke nogen letfærdig Kvinde, eller vant
til saadant Misverk 44 . — «Min Frue 44 , sagde han, «bliv
ikke vred over mine Ord; den Kvinde, som er koket,
ior hende passer det at lade sig bede længe og gjore
sig kostbar og vise sig stor paa det, for at man skal
synes i den Mon bedre om hende, som hun negter
længere; men du, min skjonne Frue, vær, som jeg
beder dig, min elskede og jeg din Elsker 44 . Og da
fandt hun, at han sagde sandt om Kvindernes Gemyt,
og tilstod ham straks, hvad han bad hende om, og
Herre Gujamar var derpaa i hendes Selskab fulde tre
Halvaar. Men da vilde Ulykken, at deres Samliv blev
opdaget.

I Begyndelsen af Sommeren, meget aarle paa
Dagen, da de just laa i hverandres Favn, som det
likede dem begge, sagde hun den skjonne til Guja-
inar: «sode min elskede 44 , sagde hun, «min Hu siger
mig, at jeg snart skal savne dig, og at vort Samliv
skal opdages; hvis du da bliver dræbt her, vil jeg
do med dig; men hvis du kommer bort, vil du tage
dig en anden Elskerinde, og jeg skal af Kjærlighed
til dig stedse lide Sorg og Længsel 44 . — «Frue 44 , sagde
han, „tal ikke saa; gid jeg aldrig maa have Fred
eller Glæde, hvis jeg vender mit Sind til en anden,
vær aldrig bange for del 44 . — «Elskede 44 , sagde hun,

Digitized by Google

Gvjnmars Sang.

17

»giv mig din Haand paa det, og giv mig din Skjorte, saa
skal jeg folde den saaledes sammen, at hvis du da linder
nogen, hvem det saa er, som kan oplose denne Fold,
saa giver jeg dig Lov til at elske hende*. Hun
tog da Skjorten og foldede den sammen, og han gav
hende sin Haand paa det, hun bad om, og sagde
da, at ingen kunde oplose den Fold uden ved at
skjære med Kniv eller klippe med Saks. Da hun
havde foldet den sammen, gav hun ham Skjorten med
den Betingelse, som hun havde sagt, for at hun ikke
skulde ræddes eller frygle for, at han jo skulde holde
hende sit Lofte. Saa tog han og dernæst et Bælte
og bandt om hendes blotte Liv temmelig fast, saa
vidt hun kunde taale, og mælte: ,jeg giver dig Lov
til at elske den, som loser delte Bælte af dig*. Der-
næst kyssedes de, og saaledes stod det da med deres
Samtale, Elskovslyst og Skjærnten.

Den samme Dag blev deres Omgang opdaget;
man fandt dem begge sammen, og det forekom da
alle, at de levede i ægteskabelig Fortrolighed, fordi
en ond Ridder, som hendes Herre havde sendt did
for at tale med hende, straks opdagede alt; da han
nemlig kom til Loftsalen, kom han ikke ind, og da
saa han gjennem en Glug, hvad der var paa Færde;
straks gik han til sin Herre og fortalte ham, hvad
han havde set. Da hendes Herre havde hort hans
Beretning, blev han saare opbragt og forbitret, og
kaldte til sig tre af sine fortroligste Venner, gik med
dem til hendes Sovekammer, lod Doren bryde op, og
fandt der Ridderen med hende. Og i den store Vrede,
han var optændt af, bod han dem straks at dræbe
Ridderen; men Gujamar, den raskeste og vaabendjær-

2

Digitized by Google

18

Gujamars Sang.

veste Mand, sprang op og frygtede dem slet ikke,
men greb en tyk Furestang, som der hang Klæder
paa, og nu monne han givehver af dem hans tilstræk-
kelige Bekomst, hvis de soge ind paa ham, og inden
de skilles, monne han saaledes tilrede dem og holde
saadan Leg med dem, at de vilde have det mageli-
gere hjemme. Men deres Herre saa da længe paa
ham og spurgte, hvad han var for en Mand, og hvor f

han var barnefod; og han fortalte ham noje alt, hvor-
ledes han var kommen did og hvorledes hans Frue
tog vel imod ham, og om Hinden, som sagde ham
hans Skjæbne, da han havde saaret den, og hvorle-
des han iik Saar igjen af den, og om Skibet, som
han steg ud paa, og hvorledes Skibet flyttede ham
did, „og paa denne Maade kom jeg i din Vold*. Da
svarede Herren, at han ikke troede, hvad han havde
sagt ham, men hvis det er saaledes, som han har
sagt, og Skibet bliver fundet, da skal man straks stode
ham i Havet, og hvis han forgaar, vil Herren være glad,
mefn hvis han kommer levende og uskadt i Land, da
synes han ilde om det. Da han derpaa havde lovet
ham sikker Fred, gik de ned til Stranden og fandt
Skibet; han besteg det, og Skibet tog straks stor
Fart og stævnede ud paa Havet. Men Ridderen suk-
kede, græd og sorgede over sin elskede, og bad han
da til Gud, at han hurtig inaatte tages bort og aldrig
komme til Havn, med mindre han kunde faa sin til—
bedte, som han endnu elskede hojere end Livet.

Medens han nu tænkte paa denne Sorg, kom han i
Havn der, hvor han forst saa Skibet ved sit Land;
og han steg straks af, da han var kommen til Lands.

Da saa han en af sine Svende, soin fulgte en Ridder

Digitized by Google

Gujamart Sang,

19

og forte en Stridshest i et Tov, og han gjenkjendte
straks Svenden og kaldte paa ham. Og da Svenden
saa sig tilbage, kjendte han sin Herre og steg da af
sin Hest, gav ham den og fulgte ham med megen
Glæde; og alle hans Venner glædedes ved hans Kom-
me, fordi han var den vennesæleste og beromteste
Ridder i sit Fosterland. Men siden han kom hjem,
var han altid hugsyg og tankefuld, og derfor vilde
hans Venner og Frænder, at han skulde gifte sig;
men det vilde han paa ingen Maade, og sagde, at
han ikke vilde have nogen anden Kvinde, end den
som kunde opfolde hans Skjorte, hverken for hen-
des Magt eller Rigdom eller Skjonhed eller Elskvær-
dighed. Og denne Tidende for over alt Bretland;
da kom til Herre Gujamar alle de fagreste og mæg-
tigste og fornemste Enker og Moer, som vare i hele
Bretland, for at friste, om de kunde faa opfoldet
hans Skjorte; men der fandtes aldeles ingen blandt
dem alle, som var i Stand til at gjore det.

Og nu dernæst sommer det sig at syne og sige
eder om den skjonne Frue, som Herre Gujainar vilde
elske saa meget. Den mægtige gamle Mand, som
var gift med hende, satte hende efter en af sine
Lendermænds Raad i et hdjt Taarn; der havde hun
det ondt om Dagen og værre om Natten, og der led
hun saa mangfoldig Harm og Sindskval og Pine og
Ulykke og Elendighed, Jammer og Uro, Sorg og
Sovnloshed, og alskens Mén og Lidelser, at ingen
kan række til at skrive eller ransage det. Saa vel
Nat som Dag var hendes Liv og Legeme i Harm og
Kval, og saaledes var hun i Taarnet mere end to
Vintre under slig Mishandling og Elendighed, uden

2 *

Digitized by Google

20

Gujamars Sang,

at faa nogen som helst Trost eller Hjælp i sin Jam-
mer. Ofle klagede hun og sagde: „Herre min Guja-
mar, til Sorg blev det mig, at jeg saa dig; meget
heller vælger jeg en hurtig Dod end saa lang Elen-
dighed; hvis jeg kan komme bort herfra, viljeglobe
i Soen paa det Sted, hvor jeg sidst saa dig gaa ud
paa Skibet 44 . Da hun havde sagt dette, stod hun op,
og gik til Doren, som hun fandt ulaaset; paa den
Maade kom hun bort og traf aldeles intet, der var
hende tilMén; da hun kom til Havnen, saa hun Skibet
der, hvor hun vilde springe i Våndet og dræbe sig
selv, og hun gik ud paa det og tænkte, at der
var hendes Elsker druknet. Hun kunde ikke længer
staa paa Benene, men faldt om paa Skibet og taalte
der Nbd og Pine.

Skibet tog, straks hun var kommen ud paa, den
storste Fart, og landede siden i Bretland under et
stort og uangribeligt Kastel, der ejedes af en Herre
ved Navn Meriadus; og da denne havde noget at
sysle med en af sine Grever, var han staat aarle
op og vilde sende sit Hirdfolk bort for at gjbre hans
Uvenner Skade. Som han sa<k ved en Glug i Kastel-
let, opdagede han Skibet, som landede der, og han
gik straks ned ad Trapperne og kaldte til sig en af
sine Kammersvende; derpaa gik de begge skynd-
somt ned til Skibet, og der fandt de en Frue saa
fager, som var det en Alfekone; han tog da i hendes
Kaabeskjod og forte hende med sig til Kastellet, me-
get fornojet over dette fagre Fund, ti hun var den
skjonneste, han nogensinde havde set; han mær-
kede grant, at hun var af mægtigÆt, og fattede saa
stor Kjærlighed til hende, at han aldrig for havde

Digitized by Google

Gujamars Sang.

21

elsket nogen Kvinde saa hojt. Denne Herre liavde
en Soster, den skjonneste Mo, og han forte den vakre
Frue til hendes fagre Jomfrubur, og lod Sosteren
passe paa hende og holde hende med Selskab; der
var hun nu i megen Pragt og blev rigelig betjent.
Han klædte hende prægtigt med de dejligste Klæder,
som fandtes i Landet; han gik ofte til hende, fordi
han elskede hende af sit fulde Hjærte, og bejlede
meget til hende. Men hun sagde, at hun ikke kunde
gjore, hvad han sagde, og viste ham Bæltet, som var
læst om hende, og sagde: „aldrigskal jeg elske nogen
Mand“, sagde hun, „med mindre han loser dette Bælte
af mig uden at sonderslide det tf . Da han horte dette
hendes Svar, blev han meget opbragt og sagde til
hende i sin Harme og Vrede: „det er med dig, som
med en Ridder her i Landet; han vægrer sig for
Giftermaal og siger, at han ikke vil ægte eller elske
nogen Kvinde for Magts eller Rigdoms Skyld, men
kun den, som kan opfolde hans Skjorte uden Hjælp
afKniv eller Saks; og jeg tænker a , sagde han, „atdu
maa have gjort den Fold“. Da hun horte dette, suk-
kede hun og var nær ved at falde i Afmagt; men han
tog hende i sin Favn og sonderskarBaandene i hen-
des Kjortel, tog med sin Haand paa Bæltet og for-
sogte at lose det, men kunde aldeles ikke faa gjort
det. Og derefter var der ingen Ridder i Bretland,
uden at han for did for at friste, om han kunde faa
lost Bæltet; men aldeles ingen fik fuldbragt det.
Længe stod det nu paa den Fod.

Dcrnæst bar det saa til, atMeriadus bestemte en
Kamp mod den Ridder, som laa i Ufred med ham,
og stævnede han da til sig en stor Mængde Riddere ;

Digitized by Google

22

Gujamars Sang.

forst af alle kom Herre Gujamar, rigt rustet, og i
hans Folge hundrede Riddere, vel klædte paa gode
Stridsheste, fordi Meriadus havde skikket ham Ord-
sending med indstændig Begjæring, som til sin kjæ-
reste Ven og Kammerat, at han i saadan Nod ikke
skulde undlade at hjælpe ham. Da nu Gujamar var
ankommen, tog Meriadus venlig imod ham ogherber-
gede ham og hans Hærfolk i et Taarn i sit Kastel
sommeligt og med overflodig Forsyning; derpaa sendte
han Bud efter sin Sdster ved to Riddere, og bod hende
i Kjærlighed at komme og modtage hans Gjæster,
og den skjonne Frue med hende, som han elskede
saa overordentlig. De vare rigt klædte, holdt hver-
andre i Haanden og gik saaledes ind i Hallen; da
Fruen horte Gujamars Navn, var hun ved at falde i
Afmagt, hvis ikke Mden havde holdt paa hende, fordi
hun var dodbleg og hugsyg. Men Gujamar sprang
op, straks han saa dem komme ind; da han saa Fruen,
betragtede han hende længe for ved hendes Adfærd
at blive vis paa, om han ret havde kjendt hende, og
idt efter udbrcd han: „er ikke denne min elskede,
mit Haab, mit Liv, mitHjærte, min sode Frue, der
elskede mig saa hdjt? hvorfra er hun kommen og
hvem har bragt hende hid? Nu har jeg tænkt en stor
Taabelighed, da der er mange Kvinder, som ligne
hverandre; men siden hun er saa lig den, jeg elsker
saa hdjt, og hele min Hu og mit Hjærte skjælver, saa
vil j e £ gj®rne tale med hende*.

Derpaa gik Ridderen frem og kyssede hende, satte
hende ved sin Side og sagde intet andet til hende, end at
hun skulde sidde hos ham. Meriadus saa paa dem og
ærgrede sig meget over, at de betragtede hverandre

Digitized by Google

Gujamars Sang.

23

saa omt, og sagde da leende til Gujamar: „Herre*,
sagde han, „hvis det behager dig, vilde jeg gjærne, at
denne Mo skulde forsdge at opfolde din Skjorte; det
skulde være mig en stor Glædc, om hun kunde faa
fuldbragt at oplose Folden*. Da svarede Guja-
mar: „det fojer jeg eder gjærne i*, bad saa sin Fe-
hirder 1 at bringe Skjorten, og leverede den derpaa
til Moen; hun tog imod den og prdvede alt, hvad
hun kunde og var i Stand til, men fik dog ikke ldst
den. Da Fruen saa Skjorten, kjendte hun straks Fol-
den igjen og blev meget sorgmodig over, at hun ikke
turde det, som hun gjærne vilde, nemlig tage Skjorten
og lose Folden; Meriadus forstod straks, at Fruen
vilde forsoge at lose Folden; han var meget harmfuld
derover, men kunde dog ikke gjore ved det, og sagde
da: „Frue, nu faar du friste, hvad du kan gjore ved
denne Fold, som saa mange have forsogt uden at
være komne til Ende dermed*. Saa snart hun for-
nam, hvad han bod hende, tog hun Skjorten og havde
straks lost den. Herre Gujamar undredes, og det
forekom han synderligt; han saa det, og dog tvivlede
han og sagde: „du skjonne Skabning, er du denne
min elskede? sig mig sandt, og lad mig se dit Le-
geme, om du har det Bælte, som jeg knyttede om
dig*. Da lagde han sine Hænder om hende, kjendté
straks Bæltet og sagde: „min skjonne, hvorledes kom
du hid eller ved hvilken Hændelse har jeg fundet dig
her?* Og da fortalte hun ham om de Pinsler og Li-
delser og den Elendighed, hun i Taarnet havde ud-
staat for hans Skyld, medens hun blev mishandlet,

O Den, som havde Opsynet over hans Gods; Skatmcster.

Digitized by Google

24

Gujamar* Sang,

og hvad der siden var hændt; hvorledes hun komud
af Taarnet, fandt Skibet, gik ud paa det og lan-
dede her; hvorledes Ridderen fandt hende og siden
havde holdt hende sommeligt med glimrende Pragt,
allid med Veiv ije ogVenskab, og hvorledes han ofle
havde bejlet til hendes Kjærlighed. «Men nu*, sagde
hun, «er min Fryd funden; elskede bring mig bort
herfra, at vi kunne bo sammen i Frelse og Fred, og
i Fremtiden leve i Fryd og Glæde*.

Gujamar stod da op og mælte: «Herrer*, sagde
han, «lytter til min Tale! Jeg har i Dag fundet min
elskede, som jeg troede at have tabt; nu byder jeg
Meriadus med Venskab og Kamnieratskab, at han gjdr
Afkald paa min elskede til mig, men jeg skal Ijene
ham som hans egen Ridder med hundrede Mænd eller
flere, om han vil 66 . Da svarede Meriadus: «Herre
Gujamar*, sagde han, «gode Yen, jeg er ikke saa
trængt med Ufred eller Uvenner, at jeg vil tilstaa dig
denne Bon; jeg fandt denne Frue og skal værge hende
imod dig*. Som Gujamar horte hans Svar, bod han
sit Hirdfolk skyndsomt at hærklæde sig og stige til
Hest, for saa derfra og sagde Meriadus udaf sit Ven-
skab og i fuldt Fiendskab; med saa forrettet Sag drog
han da bort, hugsyg og harmfuld, og hans elskede
sad efter. Men alle de Riddere, som vare komne til
Dystridt og Angreb, stadfæstede liarn sin Troskab, at de
alle skulde folge ham, hvor han vilde stævne hen,
og den skulde faa en brat Dod, som i nogen Hen-
seende svigter ham. Samme Aften kom de til den
Ridders Borg, som holdt Ufred med Meriadus; han
blev meget glad og fornojet over deres Komme og
herbergede dem rigelig med overordentlig Artighed,

Digitized by Google

Gujatnars Sang.

25

særdeles tilfreds over, at Herre Gujamar var kommen
med en saa stor Ridderstyrke for at hjælpe ham; ti
nu véd han, at han snart vil sejre og Ufreden bi-
lægges. Om Morgenen aarle hærklædte sig alt Folket
i hele Byen, hvor de vare i Herberge, og rede dernæst
ud af Byen med meget Gny. Herre Gujamar var
Anfdrer og Mærkesmand 1 , og da de kom til Kastel-
let, rede de raskt til for at storme det, men fik ikke
indtaget det; da ordnede Gujamar Folket rundt om
Borgen, og vil paa ingen Maade bort, forend de havde
taget den. Men da voksede hans Hær, der bestod af
hans Frænder og Kampfæller, saa meget, at den afskar
dem al Tilforsel og udhungrede dem, der vare i Bor-
gen. Siden indtog Gujamar Borgen og Kastellet og
dræbte Meriadus, som var der indesluttet, tog saa
bort derfra sin elskede med en fager Sejr og stor
Glæde og forvandt saaledes al sin Harm.

Men af denne Saga, som I nu have hort, gjorde
Bretonerne paa Harper og Giger, Trommer og Orgler
den fagreste Strenglegssang, som heder Gujamars
Sang, med den fagreste Melodi, som fandtes i Bret-
land; inen eder være Belærelse, Fred og Glæde, som
have hdrt den; Amen!

x ) Den, som bar Mærket eller Fanen i Striden; Fanebærer.

Digitized by Google

Eskjas Sang.

Her fortæller jeg eder en anden Begivenhed efter
en anden Saga, hvorom der blev gjort en Sang, som
Bretonerne kalde Eskjas Sang, men jeg vil fortælle
eder efter min Kundskab.

I Bretland boede der for lang, lang Tid siden to
Riddere, der vare gode Granner og de fortræffeligste
Kammerater, mægtige og rige paa Penge og Gods,
raske og kjække i Ridderskab, meget hdviske i Be-
levenhed og alle gode Hirdsæder; og hver havde de
sig en skjon Ægtehustru. Og det bar saa til, at en
af dem blev frugtsommclig med sin egen Mand; hun
bar sit Foster til den sædvanlige Fodselstid og fodte
da Tvillinger, to fagre Svendborn, hvorover hendes
Husbonde blev meget glad. Nu om denne skjonne
Begivenhed og den Glæde, Ridderen havde af hendes
Undfangelse, sendte han Bud til sin Granne ogbedste
Yen at komme til ham og ved Daaben være Fadder
til en af hans Sonner og give ham sit Navn. Da nu
denne mægtige Ridder sad over Madbordet, kom hans
Yens og Grannes Sendemand og lagde sig paa Knæ
foran hans Bord, hilsede ham og fremforte sit Ærende;
Ridderen takkede Gud og gav sin Yens Sendemand
en god Hest; men Ridderens Kone, som sad hos ham

Digitized by Google

Eskjas Sang .

27

ved Bordet, lo ved Sendemandens Ord, fordi hun var
en ond og hoffærdig Kvinde, bagtalersk ogavindsyg;
derfor sagde hun lumskelig, saa at alle, som vare i Hal-
len, hortedet,: «Gud hjælpe mig*, kvad hun, «synes
jeg ikke, det er besynderligt, hvor denne godeMand
fik det Indfald at sende Bud til min Herre orn sin Skam og
Skjændsel, at hans Kone har fodt to Sonner, hvorved de
begge ere beskjæmmede; ti vi vide jo, hvoraf det
kommer. Det har aldrig hændt og vil aldrig nogen-
sinde hænde, at en Kone paa én Gang fdder to Bom,
uden at to Mænd have haft med hende at gjore*.
Hendes Ægtemand og Herre saa længe paa hende
opbragt og vred i Hu, og mælte: «Frue, vogt dig
for slige Ord; det klæder dig ilde at tale saa; ti
det vide alle brave Mænd i hele Landet, at denne
gode Kone aldrig blev bagvasket eller ilde omtalt,
fordi enhver, som kjender hende og har hort tale om
hende, véd at hun er en god og trofast Kone, be-
rømmelig og prisværdig i alle gode Ting og kvinde-
lig Ynde, og af den fornemste Æt i hele Landet;
altid har hun været fri for Daddel og Skam*. Men
de, soin vare i Hallen og horte hendes Ord , fore om
med denne Bagvaskelse, saa at det blev bekjendt over
hele Bretland, og hendes nærmeste Frænder og
kjæreste Venner hadede og skyede hende for denne
grundlose Bagvaskelses Skyld; alle de Koner, som
kjendte hende, baade rige og fattige, undgik at be-
soge hende og se til hende. Saa hadet blev hun for
denne Bagvaskelse, at hendes Frænder havde tænkt
paa at lemlæste hende. Den, som for i Sendefærden,
fortalte sin Herre alt, hvad han havde hdrt sige; den
gode Mand blev meget opbragt over denne Bagvas-»

Digitized by Google

28 Eskjas Sang.

kelse, men gjorde intet derved, uden hadede og
skyede sin gode Ægtehustru og havde siden altid
Mistro til hende, saa at han lod hende bevogte i et
trangt Fængsel uden nogen hendes Brode.

Men hendes Grannkone, som loj paa hende og
bagvaskede hende uden Grund, undfangede og blev
frugtsommelig i samme Aar, og gik svanger med to;
nu har Gud hævnet hendes Granne, og da hendes
Tid kom, fodte hun, sig til Harm, to Dotre; hun blev
meget ulykkelig derover og sorgede harmelig over
sig selv. ^Elendig er jeg nu“, sagde hun; „hvad skal
jeg gjore? aldrig vil jeg herefter blive æret ogagtet,
aldrig nyde Hæder eller Venskab, Berommelse eller
Pris; visselig er jeg beskjæmmet; mine Frænder og
Venner ville altid fornegte mig og aldrig være mine
Venner, naar dette sporges; ti overalt, hvor denne
Begivenhed bliver bekjendt, har jeg i Forvejen domt
mig selv, fordi jeg paasagde alle Koner, da jeg op-
digtede hin Usandhed, at ingen Kone kunde fode eller
faa to Bdrn paa én Gang, uden at to Mænd havde
haft Omgang tned hende; men nu er det tydelig vist
mig, jeg har fodt to Born af én Mand, og nu er
min Skjæbne elendig. Den, som belyver en anden
og linder sin Lyst i at bagvaske andre og bringe dem
for Fald, kan ikke saa noje vide, hvad derkanhænde
ham selv; ti bedre og agtværdigere Mænd kunne
komme i Vanrygte, end de, som dadle andre Folks Liv
og laste dem, men aldrig ville hore om sine egne Fejl.
Men for nu at værge mig selv for Skam ogSkjænd-
sel, vil jeg myrde den ene Pige; ti heller vil jeg
bode for dette Manddrab hos Gud, end se mig udsat
for at hades og skyes af alle mine Slægtninge og

Digitized by Google

Eskjas Sang.

29

udskammes af alle Folk; ti hvis delte kommer op
for min Ægtemand og mine Frænder, da vil jeg vis-
selig ikke beholde nogenVen, hvor jeg nu har mange,
fordi jeg domte mig selv til alle brave Kvinders Had
og Spot og Paatale 4 *. Men de, som sov i Værelse
med hende, trostede hende og sagde, at de aldrig
vilde taale, at hun med deres Vidende begik Mand-
drab, fordi Manddrab var den hojeste Dodssynd, farlig
for Menneskers Ojne, men en Rædsel for Gud. Med
denne Frue var en beleven Mo, hendes næreFrænd-
kone, af mægtig Æt og hoviske Forældre. Denne
havde været til Opfostring hos Fruen, i Gunst og
Hæder og den storste Pragt; da hun saa sin Frue
græde saa saare, blev hun bedrovet over hendes Sorg,
gik til hende, trostede hende og sagde: „min Frue,
hold op med disse sorgelige Lader; fly mig hid et
afMobornene, saa skal jeg skaffe dig saaledes af med
hende, at du aldrig skal faa Skam eller Spot eller
Skjændsel af hende. Jeg skal bringe hende hel og
uskadt til Kirkedoren; der vil en brav Mand finde
hende, og hvis Gud vil, skal han lade hende fostre*.
Da nu hendes Frue horte dette, trostedes hun meget,
glædede sig over hendes Raad og Tale og lovede
hende en rig Belonning, hvis hun bragte dette i Stand.

Da dette var besluttet, toge de det gode og skjonne
Barn og indhyllede det i et hvidt Silketoj og over
dette et dyrebart Klæde guldvirket i Hjul og Kredse,
som hendes Husbonde havde haft med fra Myklagaard,
saa prægtigt og vel gjort, at ingen havde set det
bedre; om, Mbbaruels hojre Overarm bandt Moderen
en Guldring, som var værd en Ore brændt Guld, for-
færdiget med den slorste Kunst og besat med den

Digitized by Google

30

Eskjas Sang.

Ædelsten, som heder Granat; men rundt om Stenen
vare Bogstaver indhugne. Dernæst tog Moen imod
Barnet, gik straks ud af Sovekammeret og kom
saa til en stor Kongevej, der forte til en tyk Skov,
paa den Tid af Natten, da Folk sove og alle hvile.
Saa for hun igjennem Skoven med Barnet og fulgte
altid Kongevejen; da hun saaledes gik der ensom,
horte hun langt borte paa hojre Haand Hundes Gjoen
og Haners Galen, hvoraf hun slutter, at der visselig
maa være en Landsby; hun stævnede da med stor II did
hen, hvor hun horte Hundene gjo, og kom til en ansélig
og afsidesliggende Landsby, hvor der borde Nonner
med en Abbedisse over sig. Hun saa da Kirken,
Forgaarden og en stor Stenvæg, gik did med stor
Hast, stansede foran Kirkedoren og lagde Barnet,
som hun bar, ned ved Siden af sig; derpaa knælede
hun med stor Ydmyghed og begyndte sin Bon ined
disse Ord: „Herre Gud“, sagde hun, „du almægtige
Fader, for dit hellige Navns Skyld, hvis det er din
Vilje, da beskyt dette Barn i din Miskundhed, at det
ikke fortabes 44 .

Da hun sluttede sin Bon, saa hun sig tilbage og
opdagede et stort Asketræ med mange og tykke
Kviste til at gjore og give Skygge om Sommeren mod
Solens Brand; derfor var Træet plantet; der lagde
hun Barnet og skjulte det under Guds Beskyttelse og
Varetægt, for saa hjem igjen og sagde sin Frue,
hvad hun havde gjort med det. Men paa det hellige
Sted, hvor Barnet var lagt, var der en Portvogter,
der tillige var Klokker og plejede at ringe og op-
lukke deKirkedore, som behovedes til Bonnen, for at
alle skulde have bekvem Indgang, som vilde hore den

Digitized by Google

Et kjas Sang .

31

hellige Gudstjeneste. Denne samme Nat var han staat
tidlig op, tændte en Kjærte og bragte Lamperne til
at lyse, ringede med Klokkerne og lukkede Kirkedorene
op; han saa det Klæde, som laa under Asken, og
tænkte at det maatte være stjaalet og henkastet der.
Derfor gik han hurtig derhen, og da han tog med
Haanden paa Klædet, fandt han Barnet og takkede
Gud, tog det straks op og skyndte sig hjem dermed.
Men han havde en Datter som var Enke efter sin
afdode Ægtemand; hun havde et Barn i Vuggen, der
laa ved Brystet; straks da den gode Mand kom ind,.
kaldte han paa sin Datter og sagde: „min Datter,
staa op, skynd dig at tænde lid og en Kjærte; jeg
bringer dig et Barn, som jeg fandt under Asken;
giv dette Barn dit Bryst at drikke; bered saa et Bad,
og bad det, som bedst du kan a . Hun gjorde, som
hendes Fader sagde, tændte Ild og tog imod Barnet,
og fandt da Guldringen, som var bunden om Moens
Arm, samt det rige og skjonne og herlige Klæde, og
hvad der var indgravet paa Ringen. De, som finde
dette Barn, kunne vide at det er fodt af rige og
mægtige Forældre.

Oin Morgenen, da Gudstjenesten var sluttet og
Abbedissen gaaen ud af Kirken, kom Kirkens og Gaar-
dens Portvogter for at tale med hende og fortalte hele
Begiveriheden med Barnet, hvorledes og hvor han
fandt det, og om de Ting, som fulgte med det. Da
bod Abbedissen ham at bringe hende Barnet og alt
det, som fulgte med. Han gjorde, som hun sagde,
og da Barnet kom til hende, saa hun længe paa det
og sagde da, at hun vilde lade Pigen dobe og tage
hende til Fosterdatter ogFrændkone; men fordi Moen

Digitized by Google

32

Eskjas Sang .

var funden under Asken, kaldte de hende Eskja, ti
det er det fagreste Navn paa vælskMaal. Abbedissen
bod da Klokkeren, at han ikke skulde gjdre kundbart
for nogen Mand, hvorledes delte var gaat til; hun
bar selv Barnet til den hellige Daab med det Navn,
som vi sagde, og fortalte at hun var i nært Slægt-
skab til hende. Siden var hun til Opfostring i Klo-
steret indtil hun var fuldkommen i fager Legemsvækst;
da hun var udvokset, fandtes hun saa fager og skjon,
saa hovisk og beleven, saa sommelig i gode Sæder,
saa forstandig i velbelagte Ord, elskelig Adfærd og Op-
forsel og alskens beleven Kvindenethed, at i hele Bret-
land fandtes ikke hendes Mage blandtKvinder i Ynde
og Blidhed og med Hensyn til god Undervisning i
de mangfoldigste Kundskaber. Hun var afhotdt af
hver den, som kjendte noget til hende, og hver den,
soin saa hende for sine Ojne, gjorde hende lovsæl
og beromt ved god Omtale af hendes Opforsel, for-
standige Ord og sdmmelige Medfærd i den bclevneste
Kvindelighed.

I Bretland er der en Borg, som heder Dol;
over den raadede i de Dage en saa mægtig Herre
og rask Ridder, saa god og venlig, beromt og ven-
nesæl og i al Manddomsfærd saa lovsæl, at man aldrig
havde set hans Jævning hverken for ham eller efter
hans Dage. Denne belevne Mand spurgte fra Non-
neklosteret, at hin skjonne og hoviske Mo var udstyret
og prydet med den lovsæleste Kvindelighed, og paa
Grund af denne hendes fagre Berommelse vendte han
sit Sinds hele Kjærlighed til hende; denne Herre hed
Gurun. Og det bar da saa til, at han for til Dyst-j
ridning, hvor den ene Ridder rider iiriod den anden

-=- -

Eskjas Sang,

33

for at prdve sit Ridderskab; da han kom derfra bc-
rdmt og sejrsæl, herbergedes han om Kvelden i Non-
neklosteret og sagde da til Abbedissen, at han vilde
se Moen; hun kom straks did, som Abbedissen sagde;
da saa han, at hun var overordentlig skjon og hovisk,
forstandig og oplært i belevne Sæder, og han ytrer,
at han er beskjæmmet, hvis han ikke vinder denne
Mos Kjærlighed, fordi han aldrig havde set nogen
anden, der behagede ham saa vel eller syntes ham
saa elskelig. Men det synes ham vanskeligt at befatte
sig med denne Kjærlighed, ti han finder, at hvis han
gjor hyppige Besdg der, kunde Abbedissen skjonne,
hvad han vil og hvad det er, han farer efter, og da
vil hun ikke tillade hende at komme der, hvor han
er. Derfor tænkte han paa at berige Staden med
sine Ejendele og gjore den evindeligt Gavn for at
blive berettiget til at komme og dvæle der, saa længe
han lyster; da gav han rige Ejendele til deres Bro-
drelag, men han synes meget bedre om Moen end
om alle deres Bonner. Da han nu havde Ret til at
komme der, besdgte han dem ofte og talte med Moen;
saa meget bejlede han til hende og saa meget lovede
han hende, at hun gav efter for hans Bonner og
gjorde hans Vilje paa elskelig Maade.

En Dag derefter talte han med hende. „Nu er
det saa, min kjæreste*, sagde han, „at du har gjort
mig til din Elsker; far nu fuldstændig bort med inig
herfra; li du kan med Vished vide, hvad jegvænter,
at, hvis Abbedissen faar Underretning om vort Samliv,
da vil det ikke hue hende vel, og hvis du her und-
fanger og bliver svanger under hendes Opsyn, da
vil hun vredes og jage dig bort. Hvis du nu vil

3

Digitized by Google

34

Eskjas Sang .

lyde mit Raad, saa fdlg mig hjem; stol kun trygt
paa, at jeg aldrig skal svige dig, men hegne om dig
og skjærme dig og holde dig i Hæder og Ære rige-
ligt og sommeligt 44 . Hun, der elskede hamafHjærtet
med en trofast Kjærlighed, bifaldt straks hans Ord og
Tale, og han tog hende bort med sig; hun havde da
selv i Forvaring sin Guldring og sit Silkeklæde; ti saa
snart hun var fuldkommen i Vækst og Eundskaber,
overleverede Abbedissen hende dem og sagde: „du
blev funden her i vor Kirkegaard under det store
Asketræ, og denne Guldring og dette Silkeklæde
fulgte med dig; bevar dem nu selv, ti mere Gods
blev ikke fundet hos dig; nu har jeg siden passet og
æret og hædret dig, undervist og oplært dig med
gode Eundskaber i hovisk og beleven Evindelighed,
fostret og opdraget dig som min egen Frænde og
Fosterdatter, altid med Velvilje og Ære 46 .

Da nu Moen havde modtaget Elædet og Ringen,
læstc hun dem ned i et Skrin og gjemte dem, som
hun kiinde bedst, og vilde paa ingen Maade glemme
Skrinet cfter, men havde det med sig. Men den
mægtigeMand Ridderen, som tog hende bort med sig,
elskede hende trofast og ærede hende med sommelig
Hæder og rig Pragt, saa at der var ingen af hans
Riddere eller Hirdmænd, Svende eller Tjenere, som
ikke ærede og tjente hende og var hende horsom og
lydig med fuld Godvilje, fordi hun tækkedes og be-
hagede hver Mand vel formedelst sin Hoviskhed,
overflodige Godhed og Gavmildhed. Hun og hendes
Herre vare meget længe med stor Fryd og et for-
nojeligt Liv sdmmeligt sammen, alt indtil hans Rid-
dere, Venner og Frænder kom til ham og eggede

Digitized by Google

Eskjas Sang ♦

35

ham med sine Taler og Raad til at faa sig en Ægte-
hustru og fuldkommen forlade sin Frille. De sagde, at
det skulde være dem en Glæde, om han fik en lovlig
Arving, som eftcr hans Dod kunde tage ved hans
store Ejendele og rige Arv; men dette bliver dem
til Harm og ham til Skam og Skade, om han for sin
Frilles Skyld undlader at faa en ret Arving af en
lovlig Hustru; de ville aldrig tjene ham eller have
ham til Hovding og Herre, med mindre han gjor
dette efter deres Raad og Tale. Da han havde hort
deres Taler og Raad, bifaldt han, hvad de sagde, at
trolove sig ined en Ægtekone efter deres Forsorg.
„Men nu maa 1 se til, hvor dette skal være, paa det
at det maa være et passende Gifte*.

„Granne!* sagde de, „her kort ifra os bor
en dyrebar Mand, mægtig Herre og god Hovding,
og han har talt med os; han har en Datter, der er
hans Arving. Ved hende kan du komme i Besid-
delse af mange rige Ejendele; men den skjonne
Jomfru, hans Datter, heder Hæsla; i hele dette Land
er der ingen skjonnere end hun. Af den Grund skal
du nu bytte Eskja mod Hæsla, at Asken bærer aldrig
Frugt eller Trost, men Haslen bærer Nodder og
Skjæmt; nu skulle vi visselig istandbringe dette Gif-
termaal for dig*. Og saa meget gjorde de, at dette af
begge Parter blev trofast og standhaftig indgaat og
sikret med Lofter. Men nu er det en Harm og Sorg,
at hin gode Mand ikke véd, hvorledes det har sig
med denne Begivenhed, ti begge ere de hans Dotre
og Tvillinger, den som Herre Gurun havde faat, og
den som det nu er besluttet, at han skal faa. Eskja
blev nu skjult og bortgjemt. Men nu har hendes

3 *

Digitized by Google

36

Eskjas Sang.

Elsker trolovet sig med hendes Soster; da hun spurgte,
at hendes Elsker havde trolovet sig med en anden,
lod hun ikke se, at hun harmedes derover; hun
tjente sin Herre rned den samme Sagtmodighed og
Fromhed og ærede al hans Slægt og Hirdfolk. Mange
var der inden Hirden, som havde stor Sorg over, at
de skulde faa en anden Frue og miste hende.

Da det nu var kommet til Dagen for Brylluppet,
sendte Herre Gurun Bud efter sine Riddere, Frænder
og Gjæster at folge ham til hans Bryllup; og de be-
redede sig en rig Samling afVaaben og gode Klæder,
fordi Erkebiskoppen forrettede. Nu samles alle i
Dols Borg; da kom Brudens Fader, og Moderen
fulgte hende og frygtede meget, at hans Frille skulde
være i hans Nærhed, fordi han elskede hende saa
meget, at derved let hendes Datters Kjærlighed og
Samliv kunde spildes. Og derfor tænkle hun paa at
raade sin Herre til at bringe hende bort fra ham og
gifte hende til en anden Mand saa snart som muligt;
paa denne Maade tænker hun at skille dem og bringe
hans Frille langt bort.

Brylluppet blev da pragtfuldt fejret med al Slags
Skjæmt, som forlyster dette Liv, med mangfoldig og
god Beværtning. Men Herre Guruns Frille tjente i
Sovekammeret med dem, som der vare, saa sagtmo-
digt og med saa megen Blidhed, som om hun havde
den storste Glæde af deres Ægteskab, saa at ingen
kunde mærke paa hende, at noget mishagede hende
af, hvad hun saa, og aldrig var hun vred eller hidsig,
men altid blid og venlig, og tjente oinhyggeligt med
Godvilje Fruen, Brudens Moder, saa belevent og med
sua megen Sagtmodighed og Fromhed, at alle dc,

Digitized by Google

Kshjas Sang.

37

som dor vare samlede i den store Forsamling, un-
dredes over hendes Hoviskhed, mangfoldige Godhed
og skjonne Adfærd. Men Fruen saa ofte paa hende,
og fæstede længe sine Ojne paa hendes Opfdrsel, og
hendes Sommelighed og gode Sæder behagede hende
saa vel, at hun fuldkommen var enig med sig selv
om, at hvis hun for havde vidst, at hun var saa
beleven og from, skulde hun aldrig have mistet sin
Husbonde for hendes Datters Skyld. Da det nu var
blevet Sovetid og Kammerpigerne og Kammersvendene
redede Brudens Sæng, da afkastede hun sin Kappe,
gik hen og kaldte til sig Kammersvendene, og lærte
dem at rede Sængen saaledes, som hun vidste, det
huede hendes Herre bedst og var ham behageligst
at sove, fordi. hun oftest havde set det ognojagtigst
vidste og bedst vilde det. Da de havde redet Sæn-
gen, kastede de over den et gammelt Tæppe, men
hun fandt straks, at det ikke sommede sig for hendes
Herres Værdighed, og hun led ikke og syntes ilde
om sin Husbondes Beskjæmmelse, hvis han skulde
sove under et sligt Tæppe og en saa elendig Over-
bredsel. Hun tog derfor straks sit Skrin, fremtog
sit herlige Tæppe og bredte det over hans Sæng for
at hædre hans Rang, fordi hun vidste, at Herre Er-
kebiskoppen skulde komme der for at signe deres
Sæng saa, som det sommede hans Stand og Indvielse.
Da nu alle vare gangne ud af Sovekammeret, kom
Fruen og forte sin Datter til Brudesængen og sagde,
at hun skulde klæde sig af. Da hun saa Tjæppet
bredt over Sængen, saa dyrebart, at hun aldrig havde
set Magen dertil, uden det ene, soin hun sendte med
sin Datter, som hun skikkede bort for at skjules, da

Digitized by Google

38

Eskjas Sang .

kom Moen hende saa sterkt i Hu, at hele hendes
Sind skalv; hun kaldte da Kammersvenden til sig.
„Sig mig, Svend 46 , sagde hun, „paa din Tro, hvor
blev dette gode Tæppe fundet 66 ? — jjFrue 66 , svarede
han, „det skal du straks faa at vide; hin forstandige
Kvinde bredte dette Tæppe over Sængen, fordi det
syntes hende alt for usselt, det som ligger under;
efter hvad jeg tror, ejer hun visselig dette Tæppe 66 .
Da lod Fruen hende straks kalde til sig og sagde: „du
skjonne og belevne, skjul ikke for mig, hvor dette
Tæppe blev fundet; hvorfra kom det til dig eller hvem
gav dig det? Sig mig sandt, hvem skjænkede dig
det ? 66 Hun afkastede sin Kappe, og faldende paa
Knæ for hende svarede hun med blide Ord beske-
dent: „min Frue 66 , sagde hun, „min Frændkone, som
fostrede mig, Fru Abbedissen, leverede mig Tæppet
og bod mig, at jeg skulde gjemme det vel, fordi
de, som sendte mig til Fostring, lode folge med mig
en Guldring og dette Tæppe.

Da svarede Fruen hende: „min skjonne, vil du
vise mig Guldringen ? 66 — „Ja, min Frue 66 , svarede
hun, ,jeg vil gjærne, at I skal se den 66 ; hun bragte
hende den straks, og da gjenkjendte Fruen baade
Ringen og Tæppet, som hun for saa omhyggeligt og
ettertenksomt havde betragtet; hun kjendte dem fuld-
kommen og tvivlede ikke; meget mere véd hun nu
med Yished, at den skjonne og belevne Eskja san-
delig er hendes Datter. Da talte hun, saa al alle
hdrte.paa det, og skjulte det ingenlunde: „min kjære
Veninde 66 , sagde hun, „jeg er visselig din Moder I 66 og
af den smertelige Bevægelse, hun kom i, ved at tinde
sin Datter, som hun troede at have tabt, faldt hun

Digitized by Google

Eskjas Sang.

39

om i Afmagt. Da hun siden kom til sig selv igjen,
sendte hun ojeblikkelig Bud efter sin Herre og Hus-
bonde; han kom straks ganske forfærdet og vidste
ikke, hvad delte havde at betyde; da han kom ind i
Sovekammeret, faldt hun straks for hans Fodder og
bad orn Miskundhed for sin Ugjerning; men han, der
ikke vidste, hvad der var paa Færde, mælte: „Frue“,
sagde han, „hvad jamrer du over? vi ere jo enige
og i god Forstaaelse, og ingen Ting tjener os til
Sorg eller Uro; alt skal være tilgivet, hvad der tykkes
dig at være i Vejen; sig mig din Vilje, og hvad du
jamrer over*.

„Herre min*, sagde hun, „siden I har tilgivet?
hvad jeg har forbrudt og syndet, saa hor paa, hvad
jeg siger eder. I min Forblindelse bagtalte jeg længe
min Granne og talte ondt om hendes Tvillinger, og
gjorde derved ilde mod mig selv; ti derefter blev jeg
svanger og fodte to Dotre, men den ene skjulte jeg
og lod hende henkaste foran Kirkedoren, og dette
eders Tæppe lod jeg folge hende, og denne Ring,
som I gav mig i den forste Tid, I talte med mig om
vort Ægteskab. Dette maa ikke længer skjules for
eder, ti Tæppet og Guldringen ere fundne tilligemed vor
Datter, som jeg troede at have tabt; denne Jomfru
er visselig vor Datter, fager og beleven, vel oplært i
sdmmelige Sæder og i enhver Henseende rosværdig, hun
som den Ridder elskede saa meget, der nu har ægtet hen-
des Soster*. Da hendes Fader havde spurgt dette, blev
han meget glad og sagde: „siden Gud lod os vide
dette, forend Synden forogedes og fordobledes, saa
gaa med mig, min Datter*. Da glædedes den unge
Frue meget ved denne Begivenhed, som hun horte;

Digitized by Google

40

Eåkjas fiang.

men hendes Fader skyndte sig straks efter sin Maag,
tog Erkebiskoppen med sig og fortalte dem hele Til-
dragelsen. Da Ridderen spurgte dette, havde han
aldrig for været saa glad; men Erkebiskoppen sagde,
at han skulde skille dem om Morgenen og derpaa vie
ham til hans elskede. Hendes Fader gav sin Maag
med Godvilje Halften af alle sine Ejendele, fordi han
var ham den kjæreste og belevneste Herre, og hendes
Moder gjorde Brylluppet med stor Pragt og god
Glæde. Da de derpaa kom hjem til sit Fylke og
Fosterland, havde de med sig sin Datter Hæsla, og
hun blev siden godt gift med en rig og berdmt
Herre.

Da nu denne Tildragelse blev bekjendt og spurg-
tes over hele Bretland, behagede det Bretonerne at
bringe denne Saga i en Strenglegs Sang, og de kaldte
den Eskjas Sang, men paavælsk: le lai delFreisne.

Digitized by Google

EJaitam Sang.

41

Ekvitans Sang.

I Bretland var der i gamle Dage herlige og
daadrige, forstandige og hoviske Mænd i Magt og
Tapperhed, Forstand og Vælde, Klogskab og Bele-
venhed, som, for at de Begivenheder, der lildroge
sig i Landet, skulde blive kjendte af Etterkommerne
og ikke glemte af ukyndige, lode dem opskrive til
Amindelse i Strenglegssange for at tjene til Skjæmt;
og der er saare mangfoldige Begivenheder, som det
ikke sommer sig for os at glemme, der forsoge
paa at forfatte en Sangenes Bog.

En mægtig Mand, hovisk Herre, beleven Hovding
og streng Hersker ved Navn E kvi tan, den raskesle
i Vaabendaad og kjækkeste i Ridderskab, vennesæl
og beromt i sit Fosterland, syntes godt oin Skjæmt og
Belevenhed, Ridderlighed og Hirdsæder, men i over-
dreven Grad vendte han sin Hu til Elskov og Kvinders
Kjærlighed ; ti de, som elske meget, tabe Skjonsomhed
til ret at skjelne. Herre Ekvitan liavde en Raadgi-
ver, som var en rask Ridder, forfaren i Videnskaber
og .en trofast Mand. Denne havde hans Herre givet
at varetage og vogte hele hans Rige med Myndighed
til at ddmme og straffe, og han behandlede saa vel
Folks Sager etter Loven og Landets Skik, at der ikke

Digitized by Google

42

Ehmtans Sang,

kunde blive saadant Tvivlsmaal, at hans Herre be-
hovede at bekymre sig derom; derfor for han med
sine Riddere og Hirdsvende jævnlig ud for sin For-
nojelse med Hunde og Hoge for at vejde Dyr og
Fugle. Men hans Raadgiver havde en Hustru til
Ægtekone; for denne Frues Skyld kom der siden Harm
og Sorg over hele Riget; ti hun var saa skjon i
Legems Yækst og Fagerhed, som om Naturen havde
skjænket hende alt, hvad der horte til Skjonhed. Der
var ingen saa kysk eller renlivet Munk i hele Riget,
at han jo, naar han en liden Stund saa hendes Aasyn
og Udseende, straks maatte vende hele sin Hu til
hende og elske hende af sit ganske Hjærte.

Herre Ekvitan, som var Herre og Hovding over
det Land og Rige, horte Berommelsen af hendes Fa-
gerhed ogFortræffelighed, at ingen i hele Kongeriget
var saa skjon som hun. Han sendte hende hyppig
kjærlige Hilsener og rige Gaver og havde ofte Lyst
til at komme i hendes Selskab; derfor besluttede han
en skjon Dag med et lidet Folge at gjore en Lystfart
til den Borg, hvor hans Raadgiver boede og den
skjonne Frue var. Hun herbergede ham der om
Natten, da han kom fra en Lystjagt; nu taler han
med hende saa meget, ham lyster, og nu kan han
vise hende hele sin Tilbojelighed og Vilje, og han
fandt hende forstandig og hovisk, velvillig, blid i Ord
og sommelig i Hirdsæder, og hun behager ham mere
end alle de, der for vare faldne i hans Smag. Ved
denne Samtale blev han saa opflammet af Kjærlighed
til hende, at han ikke fik Hvile eller Sovn hele Natten
for denne Frues Skyld, til hvem han nu har vendt
hele sin Hu; saa er han i sit ganske Hjærte ved

Digitized by Google

Ekvitans Sang.

43

hende bleven forandret, at han er opfyldt afSorg og
Bekymring og maa stedse have hende forOje; ti han
kan ikke værge sig mod denne Plage; han klagede
meget over sin Sorg og talte med sig selv i Enrum.

„Ak, Herre Gud“, sagde han, „hvilken Skjæbne
og haard Tilskikkelse har fort mig lil dette Fylke,
saa at jeg er bleven saa nedbrudt af Harm og Sorg
i Anledning af denne Frue, som jeg her har set, og
er rammet i min Hu og mit Hjærte af en saa unyttig
Kummer, og paa en saa besynderlig Maade er gaaen
ganske fra min Samling, at min Fornuft intet hjælper
mig, og min Vælde og mit store Rige ere mig til mere
Sorg end Trost. Jeg skjælver over hele Legemet og
er dog ikke syg; jeg tror, at jeg vil komme til at
elske hende og trolig vil holde hende min Kjærlighed
og Oprigtighed, saaledes som jeg vilde onske, at hun
gjorde mod mig. Men hvis hendes Herre og Ægte-
mand kommer under Vejr hermed ved nogen Spejden
og Luren, vil det visselig mishage ham meget; dog,
om end saa er, vil dette vel sagtens gaa over, og
det er bedre, end at jeg gaar tilgrunde og dor af min
heftige og urnaadelige Kjærlighed til hende. Til ingen
Nytte var hun saa fager en Frue, hvis hun skulde
lade sig noje med én Mand og ikke dertil have en
Elsker; under Himlen gives ingen Mand, som, hvis
hun elsker ham, ikke af hendes Kjærlighed skulde
blive bedre, naar han kun er hende en tro Elsker.
Hvis min Raadgiver faar dette at vide, bor han ingen-
lunde tage det ildeop; han maa gjærne eje hende, men
ikke alene; sandelig vil jeg, at han skal dele hende
med mig“. Som han havde sagt dette, sukkede han af sit
ganske Hjærte og laa endnu stille og tænkte; derpaa

Digitized by Google

44

Ekvitans Sang .

sagde han: „til hvad Nytte eller hvorfor foler jeg
saadanSorg og gjor mig saadan Uro? endnu véd jeg
jo ikke, hvor vidt denne Frue vil finde Behag i, at
jeg er hendes Elsker; men med det forste skal jeg
faa al vide, om hun har folt noget til det, som jeg
fdler; nu vil jeg afstaa fra og holde op med denne
taabelige Sorg, som er forbunden med Elskovs Ufor-
stand og Afsindighed, og som plager mig saa meget,
at jeg hverken faar Ro eller Hvile; men nu er det
længe siden jeg var paa Jagt tt .

Da det begyndte at dages, slod han straks op og
klædte sig paa, denne mægtige Mand og Hovding over
heleRiget, som havde lidt saadan Pine om Natten; han
stod op og gik straks paa Jagt. Men snart kom han
tilbage og sagde, at han var meget syg, gik straks
ind i sit inderste Sovekammer og lagde sig i Sængen.
Hans Raadgiver og Rigsforstander blev bedrovet og
sorgfuld over sin Herres Tungsind, men han véd ikke,
hvilken Sygdom han har; ti hans egen Kone er Aarsag
i hans Herres Sygdom; hun stikker og spidder ham,
hun piner ham og plager ham; hun er hans Feber,
men kan ogsaa være ham til Saarbod. Men for at
skaffe sig Skjæmt og Glæde, sendte han Bud efter
hende for at tale med hende; da sagde han hende
og synte hende hele sin Vilje, og kundgjor hende,
at han dor for hendes Skyld; hun kan frelse, hun kan
helbrede ham, hvis hun vil; hun kan ogsaa blive hans
Dod, hvis hun vil saa ilde.

„Herre min“, sagde den skjonne Frue, „I maa
give mig Frist med mit Svar; ti jeg kan ikke over-
veje eller fatte min Beslutning denne forste Gang.
I er Hovding over et stort Rige og af hoj Værdighed;

Digitized by Google

Kkvilans Sang,

45

men jeg har ikke et saa stort Rige og stammer ikke
fra saa mægtige Mænd eller store Hovdinge; og det
er ikke passende for dig at vende din Kjærlighed og
Elskovslyst til mig; hvis du fik gjort din Vilje med
mig, er jeg vis paa, at du snart vilde forlade og
svigte mig; men min Anseelse vilde tabe og mit gode
Lov spildes, og da kunde jeg faa Fiender i dem, som
nu ere mine Frænder, og Uvenner i dem, som nu ere
mine Venner, fordi du er en af de mægtigste Hov-
dinge, og min Herre, har hele sin Vælde af din
Gunst; og du vilde, som jeg tror, mene, at jeg skulde
svigte dig, og ansé det for farligt at elske mig; men
Elskov duer ikke til noget, med mindre den er tryg
og sikker. Meget kjærere er en ubemidlet og skjon
Mand, naar han kun er forstandig, mandhaftig og
daadrig, og mere Glæde har man af hans Gavmildhed,
end af en stor Hovding og mægtigMand, der har et
ustadigt og upaalideligt Sind. Den, som elsker en
Kvinde, der staar hojere i Magt og i Slægtforbindel-
ser, end han efter sin Herkomst og Anseelse kan
vænte og gjore Krav paa, han frygter stedse, at hans
Elskerinde skal svige ham, og derfor tjener han hende
trofast med al Opmærksomhed og Eftergivenhed ; men
den mægtige frygter ikke for, al nogen skal driste
sig til at berdve ham hans elskede, fordi han tykkes,
at alt staar til hans fri Raadighed, og at han er tryg
paa Grund af sin Magt og Vælde; derfor elsker han
lidet eller slet intet, om han end har den skjdnneste
og elskværdigste Kone“.

Ekvitan svarede hende: „vær miskundelig, Frue“,
sagde han; „tal ikke saaledes; den er ikke fuldkom-
men beleven, der tilhokrer sig en Elskerinde, som en

Digitized by Google

46

Ekttians Sang,

Borgermand Varer paa Torvet. En Kjobmand anvender
sit Gods tii mange sjældne Varer for dermed at berige
sig og foroge sin Formue. Naar blot en Kvinde er
forstandig og hovisk, mild og godvillig, trofast i Kjær-
lighed og ikke foranderlig i Sind, om hun end kun
ejede en eneste Kjo-le, sommede det dog en mægtig
Borgherre at ære hende hojt og elske hende trofast.
Men deMænd, som elske Forandring og ere ustadige
i Kjærlighed og Kvindesvigere, listige til at spotte
og under fagre Ord færdige til at bedrage, af dem
have vi set mange, der ikke ere værdige til at om-
gaaes brave Mænd; de tabe al Hæder og Ære, fordi
de fare frem med Ondskab og Svig. Men dig, min
kjære elskede, giver jeg i alt Magt over mig; hold
mig ikke for din Herre og Hovding, men heller for
din Ven og egen Mand; dyrt tilsværger jeg dig og i
Sandhed siger jeg dig, at jeg skal gjore, hvad der
behager dig. Vær du Frue og jeg Herre; vær du by-
dende og stolt, men jeg din Bejler, som bonfalder dig“.
Den mægtige Herre lovede hende saa meget
og bad hende saa ofte at have Miskundhed med ham,
at hun lovede ham sin Kjærlighed, men han skjæn-
kede hende sig selv, og de stadfæstede da sin For-
bindelse ved at skifte Ringe, og tilsvore hverandre
uryggelig Troskab. De holdt ogsaa vel sit Lofte med
trofast Kjærlighed, og saaledes stod det længe med
deres Elskovslyst, uden at nogen anede det. Hver
Gang de havde Stævnemoder, lod den mægtige Herre
kundgjore sit Hirdfolk, at han var aareladt, og da
bleve alle Dore til Sovekamrene tillukkede, og ingen
var saa djærv, at han turde komme did, med mindre
der blev sendt Bud efler ham. Om Natten kom hun

Digitized by Google

Ekvitan* Sang.

47

til ham og om Natten gik hun fra ham, som hun
elskede saa meget. Men Herrens Rigsforstander holdt
hans Hirdfolk vel og værdigt, og sagde Kjendelse i alle
Tvistemaal og de Sager, der bleve forligte. Han
elskede denne Frue meget længe saa trofast, at hans
Hu ikke stod til nogen anden; han vilde ingen ægte
og sagde, at man ikke maatte tale derom. Men hans
Venner og Raadgivere mishagede dette meget; de
sagde, at det var en daarlig Beslutning, og lagde saa
lidet Dolgsmaal derpaa, at Rigsforstanderens Kone
ofte horte deres Raadslagninger og Samtaler; dette
huede hende meget ilde, fordi hun frygtede, at han
skulde forlade hende, og at hun skulde gaa Glip af
hans Kjærlighed og Onske om at Yedligeholde deres
Elskovsforbindelse.

Siden, da hun kunde komme til at tale med ham
og gjærne vise ham saadan Blidhed, som han havde
Lyst til, med Kys og Omfavnelser og Legemsvellyst,
skabte hun sig saa bedrovet og sorgfuld og ulyk-
kelig, at hun græd forunderlig meget, saa at. hun
hikstede af Sorg og Graad. Da Herre Ekvitan spurgte
hende, hvorfor hun var saa sorgfuld, hvad der var
tilstodt hende og hvem der havde vakt saadan Be-
drovelse hos hende, svarede hun ham: ^jeg græder
for din Skyld og vor Elskovs Skyld; ti den vil til—
foje mig megen Sorg og Jammer; jeg véd med
Vished“, sagde hun, „at du maa ægte en Kone, og
mig vil du hade og sky; hvad skal da blive af mig,
naar jeg er forladt af dig? Jeg vil da aflive mig
selv, ti da ser jeg ingen Trost for mig, der gjor
hurtigere Ende paa min Sorg, end D6den“.

Da svarede Herre Ekvitan hende paa Grund af

Digitized by Google

48

Ekvitam Sang.

sin stærke Elskov: „frygt intet, min fagre elskede 44 ,
sagde han; „ti vid og stol trygt paa, at hvis din
Herre dode, skulde jeg gjore dig til min Frue og
Dronning over hele mit Rige, Yælde og Hirdfolk, over
alle mine Ejendele og Borge 44 . Saa snart hun havde
hort det, takkede hun ham for hans Velvilje med
inegen Taknemmelighed og sagde: „hvis I Herre,
forsikrer mig, at I ikke vil forlade mig for nogen
andens Skyld, skal jeg snart mage og indrette det
saa, at min Ægtemand dor; ti der er lidet i Vejen
for det, hvis 1 vil hjælpe mig og samtykke deri 44 .
Han svarede hende, at han gjærne, saa vidt det stod
i hans Magi, vilde gjore, hvad der behagede hende
og hun vilde sige ham, enten det nu var til det
onde eller gode.

flerre 44 , sagde hun, „hvis det behager eder, da
gaa paa Jagt i Vejdeskoven i vort Fylke, hvor jeg
almindelig opholder mig, og kom til min Herres Borg
for at hvile, og der skal I lade eder aarelade. Den
tredje Dag efter Aareladningen skal I tage Bad; min
Herre skal da ogsaa med eder lade sig aarelade og
bade sig; sig ham, at han i enhver Henseende skal
gjore som I, saa skal jeg berede Badet og lade bringe
Badekarrene ind i Sovekammeret. Og da skal i hans
Kar Våndet være saa hedt og sydende, at ingen
levende Mand kan undgaa at blive lemlæstet ogkogt,
saa snart han er kommen i Karret, og do deraf. Send
saa Bud efter eders Mænd og hans Venner, og vis
dem og sig dem alle, paa hvilken Maade han er
omkommen i Badet ved Uforsigtighed og af en brat
Ddd*.

Herre Ekvitan gav hende Bifald og lovede, at

Digitized by Google

E kv il ans Sang.

49

han visselig skulde gjore efter hendes Vilje. I den 9
tredje Maaned derefter kom Ekvitan did i Vejdeskoven
og lod sig aarelade, dog ikke sig til Baade og Hilse,
men tilVanheld og fremtidig Ulykke. Ogforatgjdre
ham Folge blev hans Raadgiver aareladt med ham;
den tredje Dag efter Aareladningen sagde han, at
han vilde tage Bad, og det vilde hans Raadgiver og-
saa. Da sagde hans Herre: „vi skulle begge tage
Bad sammen, ligesom Aareladning 46 . — „Herre u sagde
han, „saa har jeg ogsaa tænkt, som I vil 66 . Hans
Frue gik ud for at berede Badet og lod sætte i Stand
begge Karrene, det ene med kogende Vand, hvilket
hun bestemte for sin Husbonde, men det andet med
passe varmt Vand bestemte hun for sin Herre. Den
duelige Raadgiver var tidlig staat op og gaaen ud for
at skjæmte sig; da kom Fruen og talte til sin Herre,
og de lagde sig da sammen i Raadgiverens Sæng og
skjæmtede og inorede sig saaledes, som det behagede
dem begge; de satte en Mo til Vagt ved Doren. Da
Raadgiveren kom tilbage, gik han straks derhen og
vilde lukke Doren op; men Pigen holdt paa Laasen;
da slog han hende i Vrede, skjod Doren op med
al sin Magt, og saa da sin Herre og sin Kone begge
sammen i én Sæng. Straks da hans Herre saa ham
komme, vilde han skjule sin Synd og hans Skam, og
iob uden at passe paa at se sig for, saa hurtigt
han kunde, op i det Kar der var fyldt med kogende
Vand, uden Sko og blot ifort en Skjorte; han dode
straks og blev ganske kogt. Saaledes blev han fan-
gen i sin egen Snare, og hans Ondskab vendte sig
mod ham selv; men, den, som han tænkte at dræbe
var uskadt og velholden. Raadgiveren mærkede straks

4

Digitized by Google

50

Ekvilans Sang.

hvad der var paa Færde med hans Herre, og forstod
da fuldelig, at de havde besluttet hans Dod; han greb
derfor raskt sin Kone og kastede hende paa Hovedet
ned i Karret; der endte de saaledes begge sit Liv
paa en værdig Maade.

Den, som kan skjonne ret og har Skjdnsomhed
til at skille ret, kan af denne Saga lære, at den som
gjor Svig mod en anden og agter at dræbe ham,
maa undgjælde for sin Ondskab, og gid han maa
komme foran den, som han gjærne vilde gjore ondt
imod.

Men den, som fornorskede denne Bog, raader
alle dem, som hore og have hort denne Saga, al de
aldrig attraa, hvad andre eje med Rette, hverken
deres Gods eller Samliv med deres Ægtefælle, og
heller aldrig misunde Næsten hans Lykke eller noget
Gode; ti Gud fordeler sine Gaver, som ham synes,
giver til den, han vil give, og tager igjen fra dem,
som nytte det ilde, eller ogsaa for at lutre og prove
dem som den hellige Job. Heller ikke maa nogen
attraa at berrige sig ved andres Dod; ti mange do
en ynkelig Dod, som tiltænke og berede andre en
brat Dod, fordi Gud vaager over Menneskenes Mis-
gjerninger og onde Vilje og vender mod dem selv
de Rænker, de smede for andre. Gud er de Saglo-
ses og Ménloses Beskytter og Værn, fulde Lykke og
faste Borg; han bortrydder og fjærner fra dem Uven-
ner og alskens Efterstræbelser. Atlraar heller aldrig
at gjore Svig og Skjændsel, mod dem, som vise eder
Troskab og god Tjeneste, Hæder og Ære; ti de ere
de daarligste i dette Liv og de elendigste i det andet
Liv, som her paa Jorden gjengjælde godt med ondt.

Digitized by Google

Ekvitam Sang.

51

Hvis I vide og kjende eder skyldige for Gud ved
Mén og Misverk mod dem, som have tjent oghædret
eder, da gjorer det godt igjen mod dem selv eller
deres nærmeste Arvinger, hvis de ere bortkaldte,
medens I endnu have Tid og Lejlighed dertil i dette
Liv; ti intet hjælper dem i det evige Liv, som for-
somme at gjoreBod i dette Liv. Intet hjalp hin rige
Mand, som negtede den hellige Lazarus, der var
spedalsk, Brodsmulerne fra sit Bord, da han bad den
hellige Abraham om Miskundhed for sig i sin Pine,
at Lazarus skulde kjole hans brændende Tunge; men
han opnaaede det ikke. Han onskede ogsaa, at hans
Brodrc skulde hjælpes, som levede efter ham, men
intet hjalp. Grunden til, at det aldeles ikke nyttede i det
evige Liv, alt hvad han bad og onskede, var den, at han
forsomte at nytte Livets Frelse, medens han kunde.
Om saadant sagde den hellige Augustinus dette: Quia,
quum potuit homo bene facere, noluit, inQictum est
ei non posse, quum velit.

Værer Guds Venner. Ekvitan, den mægtige Herre
og beromte Hovding, sveg og vanærede sin bedste
Ven, sin egen Tjener, Rigsforstander over hele hans
Rige, som tjente og ærede ham med gode Raad og
rigtige Raad og Taler, som arbejdede og styrede
for ham og tog alt Besvær fra ham; efter Lov og
Ret og Landets Skik domte han i alle vanskelige
Sager, for at hans Herre skulde være fri for al Be-
kymring. Men hans Herre sveg ham, vanærede hans
Hustru og samtykkede i hans Dod. Men hans falske
Hustru, som for at vinde den hojere Rang, hun at-
traaede og begjærede, brod sine Lofter mod Gud og
ham, — boredcde sin Ægtefælle Svig og Dod; men vor

4 *

Digitized by Google

52

Ekvitans Sang. ■

almægtige Herre beskyttede den uskyldige og vendte
Svigen mod dem, som gjorde Svig og vare skyldige;
ti denne Dom havde Gud længe i Forvejen domt og
opsagt i hellige Mænds Ord. Saa siger den hellige
Skrift: Omnis iniquitas in suum redibit auctorem.

Skjont nu dette har tildraget sig i gamle Dage
og dette er en gammel Saga, truer den dog alle
nulevende og Etterkommere, som finde Behag i at
færdes i Svig og Ondskab; ti alt, hvad der er ondt,
kan paany gjcntage sig, om det end skede i gamle
Dage. Derfor er dette sagt med skjonsom Forstand
og megen Sandhed:

Rumor e veteri faciet ventura timeri;

Cras poterunt fieri turpia, sicut heri.

Og her slutter nu den sin Forretning, som oversatte
denne Bog. Men Bretonerne i Bretland, hvor dette
hændte, som nu er fortalt, gjorde Ekvitans Sang til
Strenglege, hvorledes han endte sit Liv, og tilligemed
ham den, som han elskede saa meget, sig og hende
til Ulykke og Dod.

Equitanus rex fuit, sed silenda est dignitas, ubi
nulla bonitas, sed finis iniquitas.

Digitized by Google

Bisklarets Sang.

53

Bisklarets Sang.

Siden jeg nu stræber at fortælle eder Streng-
legssagaer, vil jeg ikke glemme Bisklaret. Denne
var en rask og beleven Ridder, stærk og vaaben-
djærv; Bisklaret hed han paa bretonisk Maal, men
Normannerne kaldte ham Varulv. I gamle Dage kunde
man hore om det, som ofte kunde hænde, at mange
Mennesker skiftede Ham og bleve Ulve, holdt til i
Skove og Vildmarker og havde der Hus og gode Bo-
liger. Varulven er et Væsen, som, naar den er i
Ulveham, med Raseri sonderriver de Folk, den kan
komme over, og gjor meget ondt; den lober igjen-
nem Skove og Vildmarker og holder til der, medens
den er i den Ham. Nu lader jeg det bero dermed
for at fortælle eder om Bisklaret.

I Bretland boede en fortræffelig Mand, den hæ-
derligste og lovsæleste blandt alle sine lige, en her-
lig Ridder, holdt sig vel og rigeligt, og var meget
afholdt af sin Herre, rig paa Venner og velvillig mod
alle sine Granner; han ægtede en skjon Kone, ædel
og vel opdragen, og de elskede hverandre meget;
kun én Ting gjorde hende megen Sorg, nemlig at
hun savnede ham tre fulde Dage hver Uge, uden at
hun vidste, hvor han for hen eller hvor han var, og

Digitized by Google

54

Bisklarets Sang .

ingen af hans Mænd kunde sige noget om ham. En
Dag, da han var kommen hjem og var i sin Hal blid
og munter, spurgte hun ham derom. „Herre a , sagde
hun, „min skjonne elskede, jeg vilde gjærne sporge
eder om en Ting, hvis jeg blot turde og I ikke vilde
optage det ilde 66 . Straks da han hdrte hendes Ord,
tog han hende om Halsen, drog hende til sig, kys-
sede hende og sagde: „elskede“, sagde han, „spdrg
mig om, hvad du vil; der er ingen Ting, som du
dnsker at vide og jeg kjender, som jeg jo vil sige
dig med sand Godvilje 46 . — „Herre min 66 , sagde hun,
„nu har du, min Tro! meget trostet mig. Herre, jeg
er ofte bedrovet og bange og i stor Angest de Dage,
jeg savner eder, jeg er ganske hugsyg og sorgfuld
og frygter meget for, at jeg skal miste dig; hvis du
ikke snart troster mig, faar jeg min Dod af denne
Sorg. Nu, min kjæreste elskede, beder jeg dig, saa
sandt du vil bevare mit Liv, at sige mig, hvor du
farer hen og hvor du er, og paa hvilket Sted du
opholder dig; ti jeg frygter for, at du elsker en
anden Kvinde foruden mig, og hvis saa er, da er du
tosset og forvildet, og jeg er beskjæmmet og maa
do af denne Sorg 66 .

aFrue 66 , sagde han, „vær naadig med dine Ord,
ti det kan vorde mig til Skade og Mén, hvis jeg siger
dig det; jeg kan da tabe din Kjærlighed og tilintet-
gjore mig selv 66 . Da hun havde hort hans Ord, vilde
hun paa ingen Vis lade det bero dermed, men lok-
kede og trættede ham saa længe med Bonner og
Venlighed, at han gjorde hende bekjendt med hele
sin Skjæbne oginælte-’ aFrue 66 , sagde han, jeg skif-
ter Ham og lober om i Skoven, hvor den er tykkest,

Digitized by Google

Bisklarets Sang .

55

og lever af de Dyrs Kjod, som jeg dræbcr 46 . Da
han havde fortalt hende sin Skjæbne, spurgte hun
ham straks, om han gik klædt eller nogen. «Frue 44 ,
sagde han, „ndgen lober jeg 46 . — ^Herremin 46 , sagde
hun, «hvor ere da eders Klæder ? 46 — «Frue 46 , sagde
han, «det vil jeg ikke sige til nogen, ti hvis mine
Klæder bleve mig fratagne og nogen vidste, hvor de
laa, vilde jeg altid forblive i den Ham og aldrig faa
Hvile eller Ro eller komme igjen i Mands Ham, forend
mine Klæder bleve givne mig tilbagc; derfor vil jeg
ikke sige til nogen, hvor jeg gjemmer dem 46 . Da
svarede hun: „Herre min, jeg elsker dig over alt i
Verden; intet sommer det dig at skjule for mig; der-
for bor du ikke have nogen ond Mistanke eller Mis-
tillid til mig; jeg vilde jo i Sandhed ingen Kjærlighed
have til dig, hvis jeg kunde svige dig. Sig mig det
kun og frygt intet; sig mig det, det kan blive dig
til Gavn og Held 46 . Saa længe lokkede hendes Ven-
lighcd ham og saa vel behagede ham hendes Bdn, at
hun fik besnakket ham, og han kunde ikke modstaa
hendes Venlighed og Lokken, men sagde hende alt
og mælte:

jjFrue 46 , sagde han, „der i Skoven ved Vejen,
hvor jeg plejer at gåa, er der er et gammelt Kapel,
som har gjort mig meget godt og ofte ydet dig Gavn
ogHjælp; der er en udskaaren, hul Sten ved en Busk,
og i den lægger jeg mine Klæder, medens jeger ude,
indtil jeg farer hjem igjen 46 . Da Fruen havde hort
denne underlige Beretning, gos hun af Skræk og
forfærdedes over denne Tildragelse, og overvejede
med listig Eftertånke, hvorledes hun skulde kunne
skille sig ved ham, saa at hun ikke oftere skulde

Digitized by Google

56

Bisklarets Sang,

dele Sæng med ham. Nu var der i det Fylke en
Ridder, som længe havde elsket hende og længe
bedet hende og sogt at boje hendes Vilje efter sin
Vellyst, givet hende mange rige Gaver og tjent hende
meget, men hun havde aldeles ikke elsket ham og
ikke tilstaat ham nogen Bon. Men nu sendte hun
ham sin Sendemand, vendte hele sin Hu til ham, og
skrev i et Brev til ham: „Elskede! vær nu tilfreds,
blid og glad; ti hvad du længe har gjort dig Moje
for, det giver jeg dig nu, min Elskov og mit Lege-
me; du skal gjore mig til din Elskerinde 66 . Han
takkede hende med mange Taksigelser og tog imod
hendes Tro og Troskabslofter, og derefter tog han
Ed af hende, for at han kunde være tryg og uræd.

Da saaledes deres Forbund og Overenskomst var
sluttet, aabenbarede hun ham alt, og sagde ham noj-
agtigt, hvad hendes Husbonde havde fortalt hende,
hvorledes han skiftede Ham, hvor han for hen og
hvor han opholdt sig, medens han var i Ulveham.
Hun gjorde ham alle disse Ting kundbare, viste liarn
derpaa hen i Skoven og sagde ham, hvor Klæderne
laa, og at han skulde tage dem med sig. Paa denne
Vis blev Herre Bisklaret svegen og ilde medhandlet
af sin Kones Ondskab, og da han saa ofte tog bort,
troede alle, at han nu var aldeles fortabt; der blev
overalt spurgt og ledt efter ham, men ingen kunde
give Underretning om ham, og han blev intetsteds
funden; derfor blev han hurtig glemt, som den der
er dod; da kom den i Besiddelse af hans Kone, som
længe havde elsket hende, og saaledes stod det nu i
tolvMaaneder, indtil Kongen for paaJagt i den Skov,
hvor Bisklaret holdt til. Straks Hundene blcve loste,

Digitized by Google

Bisklarets Sang .

57

fandt de Bisklaret, og nu jagede alle Hundene og
Vejdemændene ham hele Dagen, saa at de nær havde
taget, sonderslidt og dræbt ham; men da hankjendle
Kongen, 16b han straks til ham, for at bede om Mis-
kundhed; da han kom til ham, lagde han begge
Labber paa Kongens Knæ, og kyssede hans Ben og
Fodder.

Da Kongen saa ham, ræddedes han svare og
kaldte meget paa sine Mænd. „Herrer, skynder hid
og ser, hvad Under her foregaar; delte Dyr har
Mandevid, ydmyger sig og beder om MiskUndhed; driver
alle Hundene tilbage, og passer paa, at ingen skyder
paa det eller gjor det Mén, ti dette Dyr har Vid og
Forstand og kjender mig visselig, efter hvad jeg
tror; dette Dyr giver jeg Fred og Sikkerhed, og vil
ikke mere vejde her i Dag“. Derefter vendte Kongen
hjem, og Bisklaret fulgte ham saa nær, han kunde,
og vilde paa ingen Vis skilles fra ham. Kongen tog
ham med til sin Borg og holdt meget af ham, syntes
udmærket vel om dette Dyr og bod hele sin Hird,
at ingen rnaatte gjore hans Dyr Mén eller skyde paa
det, saafremt de vilde beholde hans Venskab, fordi
han aldrig for havde set saadant et Dyr; derfor fo-
rekom det ham vidunderligt og han forsynede det
kjærligt med god Mad og den herligste Drik. Alle
passede paa, hvad Kongen bad om, at behandle Dy-
ret vel; derfor var det jævnlig sammen med de bedste
Riddere, som vare Kongen kjærest; det sov hverNat
ved Kongens Sæng og blev meget afholdt af hver
Mand i hans Hird. Hver Gang Kongen for hjemme-
fra, fulgte Dyret ham, og Kongen fandt da, at det
elskede ham; saa belevent og sagtmodigt, mygsindet

Digitized by Google

58

Bisklarelt Sang.

og godviljet var det, at det aldrig viste sig mandondt,
og ikke gjorde noget Menneske Mén; derfor beha-
gede det alle vel.

Nu er at fortælle om den Tildragelse, at Kongen
gjorde et rigt Gjæstebud for at fejre en kongelig
Hojtid, og lod indbyde alle sine Riddere, mægtige
Mænd og gode Venner til at komme og fejre hans
Hojtid og modtage. hans Gjæstebud. I deres Folge
kom den Ridder, som havde faat Bisklarets Kone,
prægtigt og ridderligt klædt; ikke faldt det ham ind,
at han der skulde finde Bisklaret saa tøt i sin Nær-
hed. Da han kom ind i Kongens Hal og Bisklaret
kjendte ham, lob han paa ham og greb ham med
Tænderne, kaslede ham til Jorden og vilde have
bidt og slidt ham og gjort ham ubodeligt Mén, hvis
ikke Kongen havde kaldt paa ham og truet ad ham.
Samme Dag lob han nok en Gang paa ham, og var
han ikke bleven bunden, vilde han han saa rettelig
og fuldkommen havde hævnet sig, at intet havde
skortet; dette forekom alle besynderligt, man un-
drede sig meget i Kongens Hal og Hird, og
de fleste talte om, hvad dette monne bety de, da
han aldrig for havde baaret sig saaledes ad mod
nogen Mand inden Hirden og heller ikke mod nogen,
som var kommen did, og de ytrede da, at han vist
ikke havde gjort det uden skjellig Grund. „Vistnok tt ,
sagde de, „har denne Ridder forbrudt sig mod ham
og gjort ham noget ondl, siden han viser mere
Grumhed mod ham end mod nogen anden, som for
er kommen hid, og han vilde vist gjærne hævne sig,
om han kunde“. Og dermed beroede det nu for den
Gang. Da nu Kongen rigelig havde holdt sit Gjæs-

Digitized by Google

Bisklarets Sang •

59

tebud og værdig fuldbragt det, tog den store Mængde
Jarler, Lendermænd og Riddere Orlov af Kongen til
at fare hjem; men blandt de bortdragende var aller-
fdrst den Ridder, som Bisklaret vilde bide, glad over
at kunne komme afsted, og det var ikke underligt,
at Bisklaret vilde hævne sig paa ham, som tog hans
Klæder, saa at han ikke kunde skifte Ham igjen.

Nu vårede det en liden Stund, til hin hdviske
Konge paany for ud at vejde Dyr i den samme Skov,
hvor han fandt Ulven, og Bisklaret fulgte ham; oin
Kvelden, da Kongen kom silde fra Skoven, var der
beredet ham et rigt Herberge i det samme Fylke.
Da Bisklarets Kone spurgte, at Kongen Yar kommen
der, klædte hun sig prydeligt paa og gik om Mor-
genen til ham for at hilse paa ham, og bragte ham
mange fagre og rige Gaver; straks da Bisklaret saa
hende komme, kunde ingen stanse ham eller holde
ham tilbage, han lob paa hende som en rasende, og
da kunde alle se, hvor vel han hævnede sig. Han
rejste sig op og rev Næsen af hende, men gjorde
hende ingen videre Skade; da truede alle mod ham,
og vilde have slaat ham, hvis der ikke havde været
en forstandig Mand, som mælte til Kongen: „Herre“,
sagde han, „lyt til, hvad jeg nu vil sige eder; dette
Dyr har meget længe været med os, og alle som én
blandt vore Mænd have ofte set det og gaat nær hen
til det baade om Natten og om Dagen, men aldrig
viste det Vildhed og gjorde aldrig noget Menneske
Ufred, forend denne Kone, som vi her se. Det
véd Gud og min Tro, at af en eller anden Grund
har han Sag og Vrede mod denne Kone saa vel som
mod hendes Husbonde; denne Kone var gift med den

Digitized by Google

60

Bisklarets Sang.

Ridder, som var eders kjæreste Ven; men nu have
Folk i meget lang Tid savnet ham, saa at ingen véd,
hvad der er blevet af ham, og vi have aldeles ikke
hort noget til ham. Lad denne Kone gribe og inde-
spærre, indtil hun udsiger, hvorfor dette Dyr hader
hende; hun kan sige, hvad hun véd derom; mange
underlige Tildragelser have vi set i Bretland*.

Kongen lyttede til og samtykkede i hans Tale
og Raad, fordi han var den klogeste af hans Raad-
givere. Ridderen som havde ægfet hende, lod han
sætte fast, og lod hende indespærre ensom og trænge
saa meget, at hun paa Grund af sin Kjærlighed og
af Frygt for Kongen udsagde alt, hvorledes det var
tilgaaet med hendes forrige Mand, hvorledes de havde
taget fra ham hans Klæder og hvorledes han fortalte
hende hele sin Skjæbne, hvorledes han skiftede Ham og
hvor han for hen, og sagde, at siden hun lod
tage Klæderne fra ham, var han intetsteds set der i
Fylket; hun formoder med Vished og tror med Sand-
hed, at dette Dyr uden Tvivl er hendes Bonde og
Herre. Da forlangte Kongen hans Gangklæder af
hende, og sagde, at han bestemt vilde have dem,
enten det saa behager eller mishager hende, og han
lod hende bringe hans Klæder tilbage. Kongen lod
dem straks bringe til Bisklaret, men han vilde ikke se
paa dem, da de bleve lagte for ham; da sagde Kon-
gens Flovedraadgiver til ham i Enrum, han som for
havde givet ham Raadet om Bisklaret: „Herre a , sagde
han, „ikke gjor I nu Ret; aldrig vil han tage sine
Klæder paa sig i eders Paasyn, ej heller gaa ud af
sin Ham i saa manges Nærværelse; I ser, hvorledes
det er fat, han foler sig undsélig og beskjæmmet over

Digitized by Google

Bislilarels Sang.

61

sin Skabning; lad hain fore alene til eders Sovekam-
mer og hans Klædning med ham, og lad hain være
alene en god Stund*. Kongen forte ham selv til sit
Sovekammer, lukkede ham selv inde og læsle alle
Dorene efter ham. Da nogen Tid var gaaen, gik
Kongen did tilbage, fulgt af to Jarler, og da de kom
ind i Sovekammeret, fandt de en fuldt paaklædt Ridder
sovende i Kongens Sæng. Straks Kongen saa ham,
skyndte han sig til ham, lagde sine Arme om hans
Hals og kyssede ham mange Gange; saa glad var
han over at have gjenfundet ham.

Da nu dette var lobet saaledes af, gav Kongen
ham meget mere end han for havde, og end vi kunne
sige eder; han lod udjage hans Kone af det Fylke
og gjorde hende fredlos for alle hendes Levedage;
hendes nye Mand fulgte med hende, fordi hun havde
sveget sin Bonde for hans Skyld. Siden fik de mange
Bdrn, der alle vare let kjendelige; mange Koner ned-
stammede fra hende og hendes Afkom, men alle vare
de næselose.

Nu have vi fortalt eder denne Tildragelse saa
sandfærdigt, som muligt, ti der hændte mange
underlige Ting i gamle Dage, som man nu ikke ho-
rer noget om. Den som fornorskede denne Bog,
saa i sin Ungdom en mægtig Bonde, som skif-
tede Ham, stundom var han Mand, men stundom i
Ulveham, og fortalte alt, hvad Ulvene imidlertid toge
sig til. Nu skulle vi ikke mere tale om ham, men
Bretonerne gjorde Bisklarets Sang af denne Saga,
som I nu have hort.

Digitized by Google

62

Laustiks Sang .

Laustiks Sang.

Nu vil jeg fortælle eder en Tildragelse, hvorom
Bretonerne gjorde en Strenglegssang, som de kalde
Laust i k; saa heder den paa bretonisk Maal, men
paa vælsk Russinol, men paa engelsk Nictigal. Det
er en liden Fugl, som heder Nattergal, og som, straks
det begynder at somre, synger og slaar om Nætterne
saa fagert og med saa blod Rost, at det er lysteligt
og fornojeligt at hore paa.

I det Fylke i Bretland, hvor den hellige Malo
hviler, er der en mægtig og berdmt By. I denne
By levede to Riddere, som ejede hver sin Gaard;
den ene af dem var gift med enskjonog fager, for-
standig og hovisk Kone, men den anden var berdmt,
omgjængelig og brav mod sine Jævninge og alle
Mænd. Denne unge Ridder elskede sin Grannes Hu-
stru; saa længe og saa meget bad han hende, og saa
mange gode Egenskaber fandt hun hos ham, at hun
elskede ham over alt i Verden. Fra det Kammer,
hvori hun sov, kunde hun tale med sin Elsker, naar
hun stod eller sad i sin Loftsal, og ligesaa han med
hende fra sit Kammer; dette mishagede dem ikke, og
de levede begge meget behageligt, undtagen det ale-
ne, at de ikke kunde komme sammen som de gjærne

Digitized by Google

Laustiks Sang .

63

vilde; paa denne Vis elskede de hverandre længe.
Nu en Gang, soin det begyndte at somre, tog Lau-
stik til at synge med den fagreste Sang og kaldte
paa sin Mage til Elskovs Frembringelser under Træets
Lov og Blomster. Den, som da elskede, maatte ved
Fuglene komme til at tænke meget paa den, det ly-
stede ham at elske. Da Ridderen var fængslet af
Elskov, fæstede han sin Hu til Fuglenes Sang, som
om deri indeholdtes alt, livad det lystede ham at
have; han lagde med alt sin SindMærke til Fuglenes
Sang, som opmuntrede hain til Elskov. Men Fruen,
som han elskede saa hojt, saa sin Elskers Adfærd;
i Maaneskin, naar hendes Herre var sovnet, stod hun
op af hans Sæng, iforte sig sin Kjole og gik hen at
staa ved Vinduet, fordi hun vidste, at hendes Elsker
stod lige overfor i det andet Vindue og forte et lig-
nende Liv, saa at han vaagede saa godt som hele
Natten. Og da bar det saa til paa Grund af hendes
hyppige Opstaaen, at hendes Herre og Bonde blev
vred, skjændte meget paa hende med haarde Ord,
og spurgte hende, hvorfor hun stod op og hvor hun
gik hen. Hun svarede da: „Herre min“, sagde hun,
„der er intet Menneske i hele Verden, som horer den
lille Fugl Laustik og dens Rost, hvor fagert den
synger hele Natten, uden at han maa forlystes og
glædes af saa fager Sang, som den synger; derfor
gik jeg til Vinduet og staar her for at lytte til dens
fagre og sode Sang; det vil jeg paa ingen Maade
længer dolge for eder“, sagde hun.

Da hendes Herre havde hort dette, taug han af
Harm og Vrede, og tænkte, at han visselig skulde
svige Laustik med nogen List; han gav sine Svcnde

Digitized by Google

64

Lausliks Sang,

Befaling, og de gjorde straks Gildrer for at fange
Laustik; de fæstede Lim og Doner paa hver Kvist
paa hvert Træ i Haven, saa at de omsider fangede
Laustik og bragte den levende til sin Herre. Han
blev meget glad og fornojet over at have faat Fug-
len i sin Magt, gik straks ind i Sovekamret og
mælte: „Krue a ; sagde han, „kom hid og tal med mig;
nu har jeg sveget din Laustik, fordi du for dens
Skyld har udmattet dig og vaaget længe hver Nat“.
Da Fruen havde hort hans Ord, vrededes hun og
bedrovedes og bad sin Herre, at han skulde give
hende Fuglen; men han kastede den straks i sin
Vrede haardt mod hendes Bryst, saa at Fuglen dode
og hendes Linkjortel farvedes af dens Blod. Da tog
Fruen dens Lig op, græd meget og forbandede
alle dem, som voldte Svig mod Laustik, og alle dem,
som gjorde Snarer for at svige og fange den; siden
tog hun et guldvirket Klæde og indsvobte deri Fug-
lens dode Legeme, og rundt om sommede hun med
gyldne Bogstaver, at hun havde Sorg og Harm af
dens Dod. Derefter kaldte hun paa en af sine Svende,
som hun bedst troede, og bod ham at bringe Fuglen
saaledes til hendes Elsker, sige ham, hvorledes hen-
des Herre sveg den og fortælle ham, hvor meget
hun sorgede over denne Tildragelse. Da Sven-
den kom til Ridderen, gav han ham Fuglen og sagde
alt, hvad hans Frue havde budet ham. Men lian,
den belevneste Ridder, harmedes saare over, at
Laustik saaledes var svegen af Avind og Ondskab,
og lod straks forfærdige til den et gyldent Kar til—
dækket med et Guldlaag, rundt om besat med dyre-

Digitized by Google

Laustiks Sang.

65

bare Ædelstene paa en fager Maade og med megen
Kunst, og i dette Kar lagde han Laustik.

Denne Tildragelse for over hele Bretland og
Bretonerne gjorde derom den Strengleg, som de
kalde Laustiks Sang.

5

Digitized by Google

Desirés Sanq .

60

Desirés Sang.

Nu vil j eg gjore mig Flid og Umag for at min-
des en Tildragelse, til hvis Minde de, som levede i
de Dage, gjorde en fager Strengleg til al Slags Sang,
Giger og Trommer, og denne Strengleg kaldes paa
vælsk MaalDesiré, men paa norsk „den foronskede tt ,
og den var saa fager og behagelig, at der ikke fand-
tes nogen skjonnere paa den Tid.

I Skotland, som Folk kalde Kalatir, nær ved det
Sted, som heder Hviteskog, ved det store Hav, som
gaar udover, ligger ogsaa det gule Kapel, hvilket
alle de, der have set det, kalde detskjonnesle. Der
boede i gamle Dage en Ridder, den beromteste i sit
Fosterland; alle sine Ejendomme havde han til Len
af Kongen af Skotland, han var saa godt gift, som
han kunde onske sig, og elskede meget sin Frue,
fordi hun var skjon og forstandig; kun i den ene
Ting havde de Uheld, at de intet Barn havde, hvor-
over de sorgede og græmmede sig meget, og bade
ofte til Gud, at han skulde troste dem og give dem
en Son eller Datter og forbarme sig over dem. En
Nat, som de laa i sin Sæng, mælte Fruen til sin
Ægtefælle: „IIerre min a , sagde hun, Jeg har sand-

Digitized by Google

Desirés Sang,

67

spurgt og ofte hort, at sondenfor Englands Sd i Pro-
venceLand er der en dyrebar, hellig Mand, til hvem
mægtigeMænd fare med sine Ægtefæller; han er saa
mægtig hos Gud, at alle faa sine Bonner opfyldte,
som i sinNod paakalde ham derom, i hvorfra de end
ere, nær eller Qærnt; alle opnaa af ham, hvad de
taknemmeligt bede om; saa stor en Lykke har Gud
forlenet og givet ham. Allerhelst opfylder han deres
Bonner, som bede om Born og rette Arvinger; han
har hjulpet mange i dette, efter hvad der er mig
forsikret, og nogle af dem kjender jeg selv. Herre
min“, sagde hun, „lader os gjore os rede og fare
over Englands So til denne ophojede, hellige Mand*.
Hendes Herre tilstod hende, hvad hun bad om, der-
paa gjorde de sig i Stand til Rejsen, fore saa
skyndsomt over Englands Sd og sendte siden til den
hellige Egidius et Billede, som var ti Mærker Guld
værdt; de ofrede paa Sankt Egidius’ Alter og bad
ham om at give dem en Son eller Datter. Da de
havde sluttet sin Bon, vendte de tilbage og droge
hjem til sit Fosterland; men Fruen blev svanger med
et Svendbarn, inden de kom hjem, og derover blev
hendes Mand glad og meget blid og fornojet. Da
hans Kones Fodselstime kom, lod han sin Son kalde
Desiré d. e. den foronskede, fordi de længe havde
onsket at have et Barn, men ikke for havde faat
noget. Nu har den hellige Egidius gjort dem Jær-
tegn og skjænket dem en længe attraaet Gave.

Siden lode de sin Son fostre med megen Hæder
og Velvilje, fordi han var hojt elsket og al deres
Livs Lyst; han blev den skjonneste Mand i Legcms-
vækst og Ansigtstræk; men da han kom til den Al-

5 *

Digitized by Google

68

Desirés Sang.

der, at han var stor nok til at fare hjemmefra, sendte
de ham i Kongens Tjeneste, og han begyndte at
vejde alskens Dyr med Hunde, og alle Slags Fugle
med Hoge, og han lagde saa meget Vind derpaa, at
der ikke var nogen bedre Vejdemand hos Kongen.
Denne elskede ham som sin Son, og gav ham snart
Hærklæder og gjorde ham til Ridder; derpaa for han
over Englands So og opholdt sig en Stund i Nor-
mandie, hvoreftcr han drog til Bretland til Dystridnin-
ger, og blev der ved sin Raskhed den beromteste af
alle Riddere i Frankrig; han var meget afholdl af
alle, som kjendte ham, for sin Ridderlighed og Rask-
hed. Men hvis nogen Ridder kom fra et fremmed
Land for at gjore sin Drabelighed bekjendt i Dyst-
ridninger eller i Ufred, blev han hans Vaabenbroder
for at hjælpe ham, at han ikke skulde blive fangen
eller overdragen til ubekjendte Riddere 1 . Nu var
Desiré ti Vintre udenlands, i hvilken Tid han aldrig
drog hjem, forfremmede og forherligede sig ved Hæ-
der og Ære, Velvilje og Venskab hos alle Folk, alt
indtil hans Konge sendte ham Bud, at han skulde
fare hjem til sit Fosterland. Da han kom tilbage til
Kongens Hird, holdt denne ham i den storste Ære
og besynderligt Venskab formedelst hans Belevenhed
og Raskhed, ti han var den drabeligste Ridder, flink
i de haardeste Karnpe og skjon af Vækst og Skab-
ning. Saa kjær og afholdt var han af Kongen, at
denne ikke vilde tillade ham at forlade hans Hird,
alt indtil han drog til Kalatir; da sendte hans Fader

D Riddernes Vaabenbrodre vare pligtige til at staa dem bi
i Faren og udlose dem, hvis de kom i Fangenskab.

Digitized by

Google

Desirés Sang .

69

Bud cfler ham, at han skulde komme hjem for at se
og besoge sin Moder. Nu var det i Begyndelsen af
Sommeren, da han var hjemme paa fjerde Dag, at
han stod meget aarle op og iforte sig dyrebare, rige
og gode Gangklæder; Skjorten og de ovrige Plag
nærmest Legemet vare af hvid Silke, hvidere end
nogen Sommerblomst, men hans Kjortel og Overklæd-
ning var af det herligste Skarlagen ; derpaa forlangte
han sine Sporer, og da blev hans gode Hest, fuldt
opsadlet, fort frem; han stiger op paa den og vil
ride ud for at skjæmte sig; Hesten var herlig og stor
af Vækst, men han straalende over hele sit Legeme.

Da han havde besteget Hesten, viste det sig, at
han var den skjdnneste Ridder af alle, med fagre
Fodder og skjonne og velvoksne Ben; han stottede
sig i Stigbojlerne, sporede Hesten og red gjennein
uendelige Dale, og for paa denne Vis ensom og uden
Folge og stævnede til Hviteskogen; der saa han mange
fagre Trær med Lov og Blomster, og horte Fuglene
synge med saa fager Rost, at det lystede ham at
lytte dertil; hele hans Hu og Hjærte bevæges, og
han synes, han svæver i Luften. Siden red han frem
i Skoven; dybt inde, hvor den var tykkest, boede
der en Eneboer, som han plejede stundom at besoge,
inden han drog udenlands; han fik ofte de bedste
Frugter af ham i sin Barndom, naar han var paa
Jagt med sin Fader; nu vil han ride hen at tale med
hajn, om han kan. Da han kom til det gule Kapel,
saa han i Nærheden en meget skjon Mo, vel klædt
med morkt Purpur og derover en hvid Kjortel, af
dejlig, hvid Ansigtsfarve, smal om Midjen og saare
fager af Legems vækst; hun havde bart Hoved med

Digitized by Google

70

Desirés Sang.

fagre Haarfletninger, men barfodet gik hun for at
Duggen skulde tvætte hendes Fodder, og Moen gik
hen til en Kilde med opvældende Vand under et slort
Træ, og bar to Vaskevandsfade. Men Ridderen var
saare beleven, sprang straks af sin Hest, tog Moen
op og vilde gjore hende til sin Elskerinde, lagde
hende ned og vilde snart have leget sig med hende,
tænker jeg, — da hun bad ham om Miskundhed for sig.
„Ridder“, sagde hun , „far bort herfra ; det er ingen
Fordel eller Hæder for dig, at du spilder mit Lege-
me; lad mig i Fred, og jeg skal tjene dig vel. Jeg
er hos en Frue der er langt fagrere, i hele Verden
findes deritogen saa skjon; jeg skal nu straks vise
dig hende. Hvis du har Lyst til Kvinder, da lad hende
ikke slippe fra dig, hvad hun saa end siger; ti hvis
hun fatler Kjærlighed til dig, da bliver du aldrig
fattig eller trængende, ti hun har saa meget Guld
og Solv, at det ikke gjores nodigt at lade det skorte
dig derpaa; hun vil gi ve dig saa meget, du vil have.
Hav ingen Mistanke mod mig om, at jeg lyver for
dig; hvis hun ikke behager dig, da skal jeg ikke
negte dig din Vilje med mig; hvor jeg er, kan du
stole paa mig, jeg skal gjore, hvad der behager dig.
Vær overbevist om, at jeg skal holde, hvad jeg lo-
ver dig; visselig skal jeg være dig og din Sag tro,
hvad enten du er nær eller fjærn*.

Da Herre Desiré horte disse hendes Ord, lod
han hende i Fred; men Moen lob hen til enlysLov-
hytte, hvor hendes Frue var og hvilede paa en fager
Sæng; Tæppet, som var udbredt over den, var for-
færdiget af to dyrebare Tojer og Jaderen rundt om
baldyret med Lovverk; foran hende sad den skjonne

Digitized by Google

Desirés Sang .

TI

Mo, som havde fort Desiré did. Da han blev staa-
ende i Afstand, kaldte Moen paa ham, „du Mand",
sagde hun, „sku hid og se det, som jeg lovede dig;
sæt dig, her under dette Lov, i Besiddelse af min
Frue, som er saa dejlig, at du aldrig har set et
skjonnere Ansigt, aldrig saa fagre Hænder, ikke saa
velvoksne Arme, heller ikke noget saa skjont Legeme
stukket i Klæder; aldrig saa du skjonnere Haar, be-
hageligere at have mellem Hænder, eller klædeligere
for et Kvindehoved, med saa fagre Haarfletninger;
aldrig er nogen saa fagen fod eller baaren. Nu har
jeg lost mig fra, hvad jeg lovede dig; gaa nu du
frem og vær ikke bange; det skorter dig : jo ikke paa
Mod og Manddom".

Da han havde hort hendes Ord, gik han derhen
og bandt sin gode Hest; straks den inægtige Kvinde
saa ham, flyede hun ud af Lovhytten og lob did,
hvor Skoven var tykkest; men Herre Desiré, kraftig
og djærv og saare rap paa Foden, fik snart grebet
hende ved den hojre Haand og talte til hende med
blide og behagelige Ord: „du skjonne", sagde han,
„tal med mig! hvorfor flyr du bort fra mig i saa
hurtigt Lob? jeg er en Ridder, fod i dette Fylke, og
jeg skal være din Elsker; jeg skal kjærligt tjene dig
af al min Evne for at vinde din Elskov". Straks
bojede den belevne Mo sig for ham, takkede og sag-
de, at hun ikke vilde undfly ham eller negte ham,
hvad han bad hende om, og tilstod ham med God-
vilje og Trofasthed sin Elskov, og nu legede de sig,
som det likede dem begge, og han var der meget
længe sammen med hende og for kun nodig bort.
Men hun gav ham da omsider Hjemlov og sagde og

Digitized by Google

72

Desirés Sang,

synte ham, hvorledes han skulde kunne tale med
hende. „Elskede, gode Desiré a , sagde hun, „du skal
nu fare til Kalatir, men jeg skal give dig mit Fin-
gerguld, og læg nu vel Mærkedil, hvad jeg siger
dig, at du ikke forledes af andre Kvinders Elskov;
elsk trofast og oprigtigt den, du har valgt dig; pas-
ser du ikke paa det, skal du miste Guldringen, men
hvis du mister den, faar du den aldrig igjen, hvor
megen Umag du end gjor dig derfor. Gjor nu vel,
opgiv ikke din Færd, men skynd dig til Kalatir; ti
for du begyndte at elske mig, var du lovsæl for din
Kjækhed, din Ridderlighed og dine Bedrifter; ingen
Ridder sommer det at lade sin Berommelse staa til—
hage for Elskov med Kvinder“. Derpaa satte hun
Ringen paa hans Finger; siden kyssede han hende
og tog hende i Favn, og de skiltes ad i megen
Kjærlighed.

Derpaa besteg han sin Hest og red hjem til sit
Herberge; han gjorde store Udgifter til Foræringer
og til at holde et pragtfuldt Bord, og havde i alt,
hvad han foretog sig, forst og fremst sin Berommelse
for Oje, saa at han bortgav mere i en Maaned end
Kongen i et halvt Aar; han for ofte hjem i sit Fylke
for at træfFe sin elskede, som han holdt ubeskriveligt
af; de modtes ofte og tåltes ved. Saa gik det med deres
Elskovslyst, at de fik en Son og en Datter sammen;
men han vidste ikke noget om det, fordi hun ikke
nævnte det for ham. En Gang sendte Kongen Bud
efter ham, at han skulde folge med ham; hans For-
retning var at udrydde nogle Misgjerningsmænd, som
gjorde hain meget Mén; men da Kongen var kommen til-
bage fra Rejsen, tog Desiré Hjemlov at fare til sit Fylke i

Digitized by Google

Desiré* Sang.

73

Kalatir, hvor han var fod. Om Kvelden, som han
var kommen hjem, slog han sig til Ro der for Nat-
ten; men om Morgenen aarle stod han op og steg
paa sin Hest for at ride ud og skjæmte sig i Hvite-
skogen, hvor han fandt sin elskede, ganske alene
uden at have nogen Folgemand med sig. Derpaa
kom han did ned, hvor den hellige Eneboer var,
som han saa godt kjendte, og nu tænkte han paa,
at han vil tale med ham og aabenbare ham sine Syn-
der i Skrifte maal et, fordi han ikke véd, om Gud vil
forunde ham oftere at komme did tilbage eller ikke;
derefter gik han ind i Urtcgaarden, fandt Eneboeren
i hans Kapel og mælte til ham: „Herre*, sagde han,
,jeg vil gaa til Skrifte og tage Forldsning for mine
Synder*. Eneboeren opfyldte hans Bon og bojede
sig ned til ham, og Desiré gik straks til Skrifte og
fortalte ham sine Synder og om sin Omgang med sin
Elskerinde og hvorledes han forst traf hende. Ene-
boeren gav ham den hellige Kristendoms Hjælp og
meddelte ham gode Raad; da han havde signet og
bedet for sig, gik han tilbage til sin Hest og saa
paa sin Finger og sin Haand, men fandt ikke Guld-
ringen; da blev han opfyldt af Sorg, ti han forstod,
at han havde tabt den. Aldrig havde han for været
saa bedrovet, men han skyndte sig dog did hen, hvor
han plejede at træffe sin Elskerinde, og tænkte, at
hun monne være der; han dvælede der hele Dagen
og vilde tale med hende; da mælte Herre Desiré:
„min skjonne elskede*, sagde han, „hvorfor kommer
du ikke til mig? du har frataget mig Guldringen,
jeg véd, at det er dig, som har voldet at jeg har
tabt den; aldrig vil jeg linde Fred eller Trost i denne

Digitized by Google

74

Desirés Sang.

Verden 46 , klagede han. „Hvad har jeg forbrudt? jeg
elsker dig, Frue, hojere end alt; sandelig gjor du
ikke Ret mod mig, ingenlunde fornegtede jeg dig, da
jeg gik til Skrifte hos Eneboeren. Nu beder jeg dig,
at du har Miskundhed med, hvad jeg har misgjort,
hvis jeg i noget har forbrudt mig mod, hvad der er
Ret; du skjonne, vær ikke vred paa mig, paalægmig
hvad Rod du selv vil; hvad Eneboeren sagde mig,
de Faster, han foreskrev mig, vil jeg forsdmme, hvis
du heller vil det, og i al min Adfærd skal jeg lyde
dit Bud 44 .

Alt hvad han bad og bonfaldt med de blideste
Ord, han kunde mæle, idet han lovede hende Lydig-
hed og Fojelighed, og hvor ofte han ehd bad hende
om Miskundhed, hjalp det dog ikke; ti hun vildeikke
se ham og ej tale med ham; derfor var han sorg-
fuld i Hu og bandede Eneboeren og hans Bolig og
alle hans Prækener og den Mand, som mælte sligt,
og alle dem, som besogte ham og samtalede med
ham. Siden da han fandt, at det ikke nyttede at staa
der, stævnede han hjem til Kalatir, fuld af Harm og
Fortvivlelse formedelst den store Sorg og Uro, han
bar i sitHjærte; han svandt ind og blev meget syg;
saaledes vendtes hans Glæde til Sorg, hans Gammen
til Graad, hans Lyst til Mismod, hans Elskov til Smerte,
hans Fryd til Ve, hans Daad til Uvirksomhed, hans
Kraft til Vanmagt, han selv til Sygdoms Kval og Jam-
mer. I den Tilstand var han tolv Maaneder, alle
ansaa ham som fortabt, og han selv troede sig Doden
nær; da de tolv Maaneder vare ledne, blev han syg,
men da bar det saa til, at en Gang hans Skjolddra-
gere og Tjenestemænd vare gangne bort fra ham*

Digitized by Google

Desirés Sang.

75

medens han sov; da han længe havde sovet, vaag-
nede han og rejste sig op, og det syntes ham un-
derligt og mishagede ham meget, at han var syg og
ensom; medens han tænkte herpaa, kom hans elskede
for at tale med ham, og han kjendte hende straks og
beskuede hende længe; af den Husvalelse, han derved
fik, vandt han Kraft til at rejse sig paa Albuen i
Sængen. Da kaldte hun paa ham og sagde: „Desiré,
nu er du meget tosset, fortabt og odelagt; hvorfor
vil du dode dig selv? det er til ingen Nytte, stræb
at komme dig. Nu har jeg længe hadet dig, men
det er din egen Skyld; du gik til Skrifte og aaben-
barede vor Synd; nu faar du aldrig igjen Fingergul-
det, som du for havde. Syntes du da, at min Elskov
var en saa tung Byrde? ikke var vor Omgang nogen
Dodssynd, ti aldrig har jeg været gift, og aldrig
skjænkede jeg nogen Mand min Tro med Ldfte om
Samliv; du har heller ingen Ægtefælle og aldrig fæs-
ter du dig en Kone. Eftersom du nu sogte Skrifte-
gang til Unytte, er du næppé nogen vis Mand, ti
ikke nytter Skri ftegang den, som ej vil afstaa fra sine
Synder; du tænker, at jeg vil gjore Galder og Trold-
dom mod dig med Udaad, men jeg er intet saadant
ondt Væsen. Naar du gaar til Kirken for at bede,
skal du se mig staa hos og tage viet Brod med dig.
Du har forbrudt dig svart mod mig, men jeg har
elsket dig alt for hojt; nu skal jeg ofte besoge dig
saaledes, at du hver Gang skal se mig og lege dig
med mig. Hold nu op at sorge, aldrig faar du mere
Mén af mig, saa at du behover at soge Skriftegang
og aabenbare vore Synder*.

Da svarede Ridderen hende: „min skjonne Frue*,

Digitized by Google

76

Desirés Sang .

sagde han, „Gud takke dig! ved dette dit Besog er
jeg trostet og husvalet, aldrig har jeg nogensinde
været saa glad a . Derefter forsvandt hun og for bort;
paa Grund af denne Glæde svandt hans Sygdom og
tninkede hans Sorg og Mismod; siden, da han be-
dredes og var i Stand til at gaa i Kirken, saa han
sin elskede staa hos harn og tage viet Brod med
ham, og staa foran Korset og signe sig; hun talte
saa ofte med ham, som han lystede, og derved kom
han sig og bedredes hurtigt, saa at han ikke mere
folle nogen Sygdom. Han gjorde da lige saa store
Udgifter, som forend hans Elskerinde vrededes paa
ham.

Kongen elskede ham med fuldkommen Kjærlighed
og ubrodeligt Venskab, han opholdt sig med Kon-
gen Nat og Dag, og da hændte det, at de fore ud
sammen at vejde i Skoven for sin Fornojelse; Buer
og Pile bleve bragte dem til at skyde Dyr med.
Kongen og Desiré toge begge Plads under et stort
Træ og skjode begge paa én Gang paa en Hjort,
men fik hverken saaret eller dræbt den; deres
Pile faldt ned tæt ved dem paa Græsvolden, saa at
de begge saa det, og de syntes begge, det var Spot
og Skam for dem, at Hjorten slap usaaret fra dem;
de kastede derfor sine Buer fra sig og sogte efter
sine Pile der, hvor de vare faldne ned, men kunde
ikke finde dem. Da sagde Desiré: „visselig maa dette
være Synsforblændelse, at vi ikke finde vore Pile,
som nu i dette Ojeblik faldt ned lige her i vores
begges Paasyn; visselig maa vi undre os over,
hvad vi se og vide er saa besynderligt“. Som
de just talte dette, saa de en skjon velvoksen Svend,

Digitized by Google

Desirés Sang .

77

fager af Aasyn og ifort en rdd Kjortel af det her-
ligste Skarlagen. Han var saare skjon og stor af
Yækst, havde gult Haar med fagre Lokker, et skjont
rodmusset Ansigt og bar begge Pilene i sin Haand.
Og han, den belevneste i at belægge sine Ord vel,
hilsede forst Kongen og gav ham hans Pil, derpaa
gav han Desiré hans og mælte med fagre og blide
Ord til ham: „Herre“, sagde han, „du er min Fader;
min Moder sender mig til dig for at gjore mig be-
kjendt med mine Frænder og dvæle her med dig;
da du i Forstningen omgikkes med min Moder i Sko-
ven, avlede du mig, og da gav hun dig et Finger-
guld, men siden mistede du det, og folte derover
stor Sorg og Smerte; nu har jeg Ringen med mig
og du skal sætte den paa din Finger“. Men Desiré
kjendte straks Fingerguldet, tog Svenden i Favn og
kyssede hans Hoved og Hals, Mund og Kinder over
hundrede Gange. Kongen og hans fornemste Hird-
folk kyssede ogsaa Svenden og toge vel og hæder-
ligt imod ham; da sagde Desiré Kongen, hvor han
var avlet, og han fulgte derpaa med Kongen og blev
afholdt af enhver; men hans Fader elskede ham saa
hojt og havde ham saa kjær, at han hverken kunde
undvære ham Nat eller Dag.

Da han havde været hos sin Fader i to Maaneder
og var bleven bekjendt med ham og med sine Fræn-
der, stod han en Dag aarle op, klædte sig paa og
gik hen for sin Fader, som han kom fra Kirken; da
vilde Svenden stige paa sin Hest og mælte til sin
Fader: „Herre a , sagde han, „læg Mærke til mine
Ord; jeg vil tage Iljemlov af eder og fare til min
Moder, ti nu kan jeg ikke længer være her“. —

Digitized by Google

78

Desirés Sang.

„Nej“, sagde hans Fader, „for Guds Skyld, hvorfor
vil du tilintetgjøre og dræbe mig? sandelig vilde jeg
heller do end se dig skilles fra mig“. — „Herre“,
svarede Svenden, Jeg kan paa ingen Maade dvæle
her læriger“, og straks lod han Hesten lobe, men
hans Fader fulgte ham og tyktes være meget sen,
at han ikke kunde folge sin Son; ti han frygter for
at miste ham. Nu red han saa fort han kunde, saa
at han jævnlig lod Hesten fole Sporerne. Ofte kaldte
han paa Sonnen og bad ham bie for at tale med ham,
men Svenden gav ikke Agt paa hans Ord, men stæv-
nede ret frem og kom saa ind i Skoven. Da nu
Desiré havde forfulgt ham hele Dagen, tog det paa
at kveldes og blive Nat; da paaskyndte Svenden sin
Færd*, men Desiré red saa fort, han kunde, efter ham,
indtil Hesten lob imod et stort Træ og slog sit Ho-
ved saa haardt, at den faldt ganske overende; saa
steg han af den og forte den efter sig, og havde
den Dag megen Moje og Besvær; nu tabte han ogsaa
Svenden af Sigte og vidste ikke, hvor han stævnede
hen. Men da han havde redet en Stund i Skoven
saa han til hojre for sig under en Eg en stor Ild,
og tænkte, at der laa en eller anden mægtig Mand i
Telt, som om Morgenen vilde gaa paa Jagt, eller
ogsaa den Dag havde været ude at vejde, og da han
nu var overfalden af Natten, skyndte han sig til Ilden,
og fandt der en ensom Dverg vel klædt med gode
Tojer, som sad og stodte Peber og havde en Steg
over Ilden af et stort og fedt Vildsvin; da kom De-
siré til Dvergen og hilsede ham med blide og fagre
Ord. Denne svarede ham ikke, men lob hen, tog
Sadlen af Hesten og lagde nyslaget Græs for den;

Digitized by Google

Desirés Sang .

79

derpaa gik han tilbage til Ridderen, gjorde straks et
Leje i Stand af Græs og Bregner og bredte et præg-
tigt Tæppe over, hvorpaa han bad Ridderen sætte
sig; men han talte ikke til ham, men gik igjen hen
og gjorde sin Peber færdig. Da han vel havde kogt
og beredet Maden, tog han to Vaskevandsboller af
Guld og et hvidt Haandklæde og gav Ridderen Vand;
straks denne saa Yaskevandsfadene, kjendte han dem
igjen; det var de samme, han saa Moen bære den
Gang han blev kjendt med sin elskede* Dvergen
lagde da en stor Borddug for ham, og siden Saltkar
og Knive, fyldte et Bæger af fint Guld med den bedste
Yin og lagde Peberen i et Solvfad og Stegene i et
storreFad; Ridderen tog en Kniv, skar et godt Stykke
af den ene Steg, stak paa Peberen og bod Dvergen,
og denne tog imod og aad; siden aad han selv, ti
han var meget sullen. Derpaa tog han Guldbægeret
og gav Dvergen forst at drikke, og godt var det for
ham, at han gav Dvergen saa vel; han tog nemlig
ingen saa god Bid, at han jo gav ham en jævngod.
Da Dvergen fandt ham saa mild og venlig og bele-
ven i Adfærd, gad han ikke længer skjule sig for
ham, men maatte syne og aabenbare sig for Ridderen,
for hvem han længe havde dulgt sig.

r Herre Ridder 44 , sagde han, „visselig kommer ikke
du af Bonder eller Fattigfolk; velkommen og hædret
skal du være her! Om jeg end faar Prygl for din
Skyld vil jeg dog ikke længer tie eller skjule mig
for dig; jeg vil sige dig, hvorledes det hænger sam-
men med mig, og hædre og tjene dig; jeg blev i
Dag sendt dig i Mode, fordi vi vidste, at du vilde
komme hid 44 . — „Min Ven 44 , svarede Ridderen ham,

Digitized by Google

80

Desirés Sang .

„Gud takke dig, velsignede være de, som sendte dig
hid og vilde hædre mig saa meget*. — „Herre*,
sagde Dvergen, Jeg vil ikke længer skjule det for
dig; din Elskerinde sendte mig hid*. — „MinElsker-
inde*, raabte Desiré, „da er jeg i Sandhed lykkelig*.
— „Det er, min Tro! sandt, som jeg siger*, svarede
Dvergen; „og jeg skal gjore mig al Umag for at
skaffe digLejlighed til at tale med hende saa meget,
du behager, hvis du vil folge mig; jeg vil fore dig
til hendes Sovekammer, saa at du skal kunne se
hendes Leje*. — „Gode Ven“, sagde Ridderen, „gjærne
vil jeg folge dig*. Da de havde endt sit Maaltid,
fulgte Desiré Dvergen; derpaa gik de begge, indtil
de kom til en Gaard, og Dvergen forte ham. da til
en Hal saa stor og skjon, at han aldrig havde set
nogen saa gild; de gik frem og kom til et stort og
prægtigt indrettet Sovehus, hvorpaa de ikke fandt
nogen Dor, men kun en Glug, og det hojt oppe.
Gluggen var stor og stod aaben, og de saa et slærkt
Lys iSovehuset, ti der brandt flere store Yokskjærter ;
der vare to vel og rigeligt redte Sænge, og i dem
laa de skjonneste Kvinder; jeg tror, de sov. Da
kaldte Dvergen paa Desiré, viste ham Sængen og
sagde: „Herre, det er din elskede, som sover der,
og hendes Soster paa den anden Side; der ser du
hendes Tjenestemo, jeg véd at du kjender hende*.
Denne Mo var rigt klædt. Desiré lavede sig til at
komme ind og sprang med begge Ben op i Gluggen,
og da han ikke fik holdt sig, faldt han ned af den
og lige hen foran Sængen; men idet han faldt, lar-
mede det meget og buldrede med et stort Dron; derved

Digitized by Google

Desirés Sang,

81

vaagnede hans Elskerindes Soster og raabte med hoj
Rost: „Hjælp! Hjælp 46 !

Straks klædte alle Hirdfolkene i Hallen sig paa
som snarest og lob til sineVaaben; men Moen i So-
vekamret, lukkede ojeblikkelig Doren op, tog Rid-
deren vedHaanden, ledte ham ud og mælte: „Herre“,
sagde hun, „nu yder jeg dig den Tjeneste, som jeg
lovede dig i Skoven; hvis du blev greben i dette
Sovehus, da forsikrer jeg dig, at du straks blev dræbt,
Og $aa vilde min Frue vredes meget paa mig og
aldrig siden være mig huld. Men, for din Beleven-
heds Skyld! sorg du for, at jeg ikke mister Forde-
len af min Tjeneste; hvis det nogensinde skulde bære
saa til, at du kom i Lejlighed at mindes mig, da for
Guds Skyld! glem mig ikke“. — „Min kjære“, sagde
han, „frygt ikke for, at jeg jo skal bede for dig, hvis
jeg nogensinde faar Lejlighed til at kunne yde dig
Hjælp a . Og hun fulgte ham, indtil han kom tilbage
til Dvergen, og sagde da til denne med vrede Ord:
„du ondskabsfulde og usle Dverg! hvorfor vilde du
svige denne herlige Mand?“ Og hun slog Dvergen
med sin Haand for Brystet og sagde: „fly bort med
ham saa fort, du kan“. Da fore de med stor Hast
tilbage til Ilden, hvor de havde holdt Maaltid, og
Desiré kjendte, at han var meget saaret, og hældede
sig paa den ene Side; han mærkede nu, at Dvergen
spottede ham og nær havde bragt ham i Ulykke.
Aldrig saa snart saa han Dagen og Dagslyset, forend
han lagde Sadlen paa sin Hest, gjorde den fast og
steg op paa dens Ryg, og stævnede saa tilbage til
sit Fylke i den Tilstand, at han var meget saaret i

6

Digitized by Google

82 Desxrés Sang .

Siden;, delte foraarsagede ham længe megen Værk
og Pine.

Da lang Tid var leden, traktercde Kongen sine
Hirdfolk i sin Borg i Kalatir, det var just i Pinseda-
gene; Kongen indbod til dette Gjæstcbud alle sine
kjæreste Granner, Jarler og Lendermænd, og de kom
næstcn alle, som det sommede sig, til sin Herre. I
dette Gjæstebud var ogsaa Desiré, fordi Kongen el-
skede ham hojere end alle andre, som vare ham
kjære. Efter Hojtiden, da alle Mænd vare komne
fra Kirken, og Kongen skulde holde Maaltid og sad
i sit Hojsæde, kom der ridende ind i Hallen en saare
skjon Kvinde paa en dejlig hvid Hest, og i Folge
med hende en Jomfru paa et hvidt Muldyr; de vare
rigt klædte, deres Dragt var værd mere end hundrede
Mærker brændt Solv, og de bare to Spurvehoge.
Kongen og hans Hird betraglede dem noje; ti de
vare saaudmærket skjonne, at ingen havde set nogen
jævnfager med dem i Yækst og al legemlig Skjonhed.
Med disse Moer fulgte en Yngling, i hele Verden
fandtes ikke hans Mage i Fagerhed ogDejlighed; de
stansede foran Kongen, og den ældste af dem hilsede
ham og sagde: „Herre Konge, giv Agt paa mine Ord;
jeg er kommen for at træfle eder og bringer eder
disse to skjonne Born. Giv denne Svend Riddervaa-
ben og sorg for et saadant Giftermaal til Moen, som
det behager eder og sommer eders hoje Rang, saa
I kan have Ære deraf. I Sandhed“, sagde hun, ,jeg
cr disse Borns Moder, men Herre Desiré deres Fader;
vel sommer det eder at sorge for de skjonne Born
af en saa god Ridder og af slig en Frue som jeg

Digitized by Google

Desirés Sang . 83

er, for eders Hæders og Værdigheds Skyld ; ti jeg er
kommen hid fra mit Land 46 .

Da svarede Kongen: „min skjonne Frue, gjærne
tilstaar jeg dig, hvad du beder om; jeg skal ogsaa
gjore det, Frue, efter min Evne. Stig af Hesten og kom
og sid ned at spise med os og skjæmle eder 44 . —
„Det gjor jeg vist ikke 44 , sagde hun, „fdrend I har
gjort, hvad jeg beder eder om; lad mig nu forst vie
til min Elsker, og siden skal han folge mig, ti nu
vil jeg leve med ham efter Guds Lov, og saa skal
han bo med mig hele sin Livstid, uden at jeg træn-
ger til Skriftegang eller andet sligt 44 .

Da lod Kongen frembære en fuldslændig Ridder-
dragt og vil slaa Svenden til Ridder; han omgjordede
ham selv med Sværdet, men Kong Orre f og Kong
Loenes bandt Sporerne paa ham. Da han var rigt
og prægtigt udruslet og gjort til Ridder, mælte Kon-
gen, saa at alle horte derpaa: „denne Mo vil jeg
bevare til mig selv og gjore hende til Dronning; ti
aldrig monne jeg linde nogen saa fager 46 . Men Herre
Desiré sad tæt ved Kongen og lyttede og længtes
efter at blive viet til sin elskede og siden leve i Ro
og Sikkerhed med hende, og Kongen bortgiftede
hende selv og lod hende vie efter kristen Yis i en
hellig Kirke. Da Vielsen var over, tog den skjonne
Frue Orlov af Kongen for at drage hjem til sit Fos-
terland og vilde ikke dvæle der længer, men sagde
til Desiré: „stig paa din Hest og folg med mig; li
nu er vor Son Ridder, og han skal blive igjen her
i dette Land, og vor Datter er godt gift; nu have
vi gjort vore Sager godt. Vid med Sandhed 44 , sagde
hun, „at de med det forste skulle komme til os for

6 *

Digitized by Google

84

Desirés Sang.

at se og besoge o$“. Da steg Desiré paa sin Hest
og fulgte sin elskede, der forte ham til sit Foster-
land; der levede han med hende og havde aldrig
Lyst til at vende tilbage.

Men Bretonerne gjorde denne Saga til Amindelse,
at ikke denne Tildragelse skulde glemmes og gaa
tabt, og digtede dertil en fager Strengleg, som de
kalde Desirés Strengleg og Sang.

Digitized by Google

Chetovels Sang.

85

Chetovels Sang.

I Nantes i Bretagne levede en meget yndig og
vel opdragen Frue, der var saa indtagende, at enhver
Ridder, som saa hende, om end blot en eneste Gang,
ikke kunde undgaa at blive forelsket i hende. Hun
kunde vistnok ikke elske dem alle igjen, men hun
vilde heller ikke gjore dem fortvivlede ved aldeles
at stode dem tilbage. Fire Riddere i Bretagne, skjdnne,
rige, tapre og af Landets bedste Familier, erklærede
hende sin Kjærlighed og stræbte af yderste Evne ved
sine Bedrifter at tildrage sig hendes Opmærksomhed
Og at overgaa hinanden. Fruen, som saa deres An-
strængelser, deres Hengivenhed og deres Mod, vilde
gjærne gjore et Valg, men vovede det ikke, da hun
ej kunde blive enig med sig selv om, hvem hun
skulde foretrække. Ved at erklære én af dem for sin
Elsker, tabte hun de tre; hun holdt derfor gode Mi-
ner med dem alle, modtog deres Artigheder og deres
Sendebud, og gjengjældte dem med lignende, uden
dog at binde sig til nogen af dem. Hun lod hver
af dem være i den Tro, at han var den udvalgte;
alle bare de Tegn paa hendes Kjærlighed, den ene
en Ring, den anden et Ærme, den tredje en Fane,
den fjerde et Akselskjærf; alle havde de til Strids—

Digitized by Google

86

C he toveis Sang .

raab den smukke Frues Navn. Ved Paaskefesten fandl
en stor Dystridning Sted paa en Slette udenfor Nan-
tes, ved hvilken de fire Elskere optraadte. Der ind-
fandt sig Riddere fra flere Lande, franske, norman-
niske, flamske, brabantske, fra Boulogne, fra Anjou
og flere Steder; Indbyggerne fra Omegnen af Nantes
havde ogsaa i store Skarer begivet sig derhen. Ved
denne Dystridning kjæmpede man med Heftighed; de
fire Riddere 1 hærklædte sig som snarest og rede ud
af Borgen; men deres Riddere begave sig efter dem.
Nu monne de faa en haard Leg; ti de, som vare
udenfor Borgen kjendte deres Faner og Rustninger,
og imod disse fire rede fire andre Riddere, to Flam-
lændere og to Hennegauere; disse lode straks sine
Faner synke og stævnede imod dem. Men de fire
Elskere vare ingenlunde tilsinds at vige, men da de
saa, at man red imod dem, fældte de sine Lanser,
og hver valgte sin Modstander, alle lystne efter at
komme i Kast med dem; da modtes de med haarde
Hug, saa at deres fire Modstandere faldt allesammen,
og ingen af dem rejste sig mere.

Den mægtige og skjonne Frue var stegen op i
et Taarn, hvorfra hun godt kunde kjende sine Mænd
og se deres Adfærd, og hun saa, at hendes fire El-
skere sejrede over de fire andre Kjæmpere, som rede
imod dem, og da viste de sig drabelige og de kjæk-
keste blandt alle. Men da det lakkede mod Kvelden,
bode de sig for meget frem og rede alene fra sine
Folk, saa langt, at deres Hirdfolk ikke vidste, hvad
der var blevet af dem; derfor maatte de dyrt betale

O Her begynder den oldnorske Tekst.

Digitized by Google

Chetoveh Sang.

87

sin Dumstristighed, ti dc tre bleve dræbte og den
fjerde fik Ulivssaar igjennem Laaret, og ligeledes blev
han saaret midt paa Legemet og gjennemboret, saa
at Vaabenet kom ud igjqnnem hans Ryg. Men de,
som havde saaret dem, lagde deres Skjolde paa Vol-
den ved Siden af dem; alle harmedes over deres Fald
og Dod, ti de, som saarede dem, vidste ikke, hvad
for Folk de vare, og havde ingenlunde dræbt dem
med Vidende og Vilje. Der befandt sig over to hun-
drede Mænd; paa Grund af den Sorg og Harm, som
de alle folte over slige Hovdinges Fald, der vare
saa gjæve og raske og vennesæle, at hver Mand holdt
af dem og hædrede dem med alskens Tjeneste, toge
de straks sine Hjælme af Hovedet og sonderreve sit
Haar; siden lode de deres Lig bære ind i Staden.

Da den fornemme Frue havde spurgt denne Til-
dragelse, faldt hun straks som dod til Jorden; da
hun kom til sig selv igjen, klagede hun over hver
af dem især. „Jeg elendige!“ sagde hun, „hvad skal
jeg nu gjore? aldrig faar jeg Trost i dette Liv; jeg
elskede disse fire Riddere og vilde gjærne have hvem
som helst af dem tilÆgtemand; de havde alle Over-
flod af gode Egenskaber, og disse forlræffelige Mænd
elskede mig over alt i Verden. Nu véd jeg ikke,
hvem jeg bor sorge mest over; derfor vil jeg nu ikke
længer skjule eller dolge mitSindelag, nu da jeg ser
de tre af mine Elskere ddde, men den fjerde dodelig
saaret; dem, som i Dag bleve begravne, viste Gud
en stor og mild Miskundhed*. Da sendte hin mæg-
tige Frue Bud efter de dueligste Læger, hun vidste,
og overgav hidderen til deres Pleje, og da laa han
i, hendes Sovekammer, alt indtil Lægen havde hel-

Digitized by Google

88

Chetovels Sang.

bredet ham. En Dag, efter at Ridderen var helbredet,
talte Fruen meget med ham og var meget adspredt;
men Ridderen betraglede hende og saa, al hun var
adspredt; da sagde han til, hende: „min Frue, hvad
grunder du paa med saa megen Opmærksomhed? sig
mig det*. — „Elskede“, sagde hun, Jeg tænker med
Graad paa din Kjærlighed og dine Kammeralers Fald,
og jeg vil lade gjore en Strengleg om eder fire Kamp-
feller, som jeg elskede, og den skal hede den fir-
foldige Sorg“. Straks Ridderen havde hort dette,
svarede han fluks: „lad gjore, Frue, en ny Strengleg,
som skal kaldes den sorgfulde; ti den, som jeg el-
sker over alt i Verden, ser jeg ofte komme til mig,
og hun taler med mig tidlig og silde, men jeg kan
ingen Trost faa af hende; derfor skal Strenglegen
hede den sorgfulde og elendige*. — „Jeg ser, min
Tro, gjærne*, svarede hun, „at denne Strengleg kal-
des saa*.

Denne Saga var det Ophav og Emne, hvoraf
Strenglegen blev gjort og kaldt Chetovel paa vælsk,
den elendige paa norsk. Om denne læste jeg ikke
mere, og jeg vil paa ingen Maade lægge noget til
eller fortælle eder en ny Logn.

i

i

Digitized by Google

Douns Sang .

89

Douns Sang.

Denne Strengleg, som heder Donn, kunne næ-
sten alle de, som have lært Strenglege; men jeg vil
forlælle eder, af hvilken Tildragelse den har faat
dette Navn.

Efter som jeg har sandspurgt efter ret Erindring,
boede der i gamle Dage en saare skjon og beleven
Mo nord i Skotland i en By, som heder Edinburg; i
Fædrenearv havde hun faat hele det Land, hun boede
i, der var ingen anden Hovding derover. Denne
omtalte Mo var hovmodig af sit Riges Storhed og
slog Vrag paa alle, som boede i hendes Land, saa
at der var ingen saa ntægtig og gjæv, at hun vilde
have ham til Mand og elske ham, ja hun vilde ikke
engang hore tale derom. Hun sagde at hun ingen
vilde have til Mand, uden den, som af Kjærlighed til
hende gjorde saa meget, at han paa én Dag red fra
Southampton, som ligger i det sydlige England, helt
til Edinburg i Skotland, hvor hun sad; ham lovede
hun at ville have, og han, sagde hun, skulde faa
hende. Da nu dette var blevet bekjendt, og de, som
boede i det Rige, spurgle det, da er det sandet, at
mange forsogte at udfore denne Dagsrejse; nogle
tilendebragte den, men naar de kom til Borgen, gik

Digitized by Google

90

Douns Sang . .

Moen dem i Mode, hædrede dem med en prægtig
Modtagelse og lod rede en herlig Sæng til dem for
at svige og dræbe dem under dyrebare Tæpper og
kostbare Klæder; men de, som vare udmattede og
lagde sig modige ned, sovnede og laa ddde. Denne
Tidende om den hovmodige Mo blev vidt bekjendt og
spurgtes over alt Bretland, som ligger i Kongen af
Frankrigs Land sondenfor Englands So. En gjæv
og drabelig Ridder i Bretland ved Navn Dounspurgte
det; han fortrostede sig til sin gode Stridshingst,
og vil derfor friste, om han ikke kan udfore denne
Dagsrejse.

Derpaa for han skyndsomt over Englands So og
landede i Southampton; derfra skikkede han sin Sen-
demand til Moen og sagde hende, hvor han havde
landet og bad hende sende sin fortrolige til ham;
straks hun saa hans Sendemand og horte hans Ord-
sending, skikkede hun gjærne sine Mænd til ham.
Nu var det en Lordag meget aarle, at Doun begyndte
sit Ridt, og saa hurtigt red han hele Dagen, at han
havde fuldbragt Rejsen inden Kvelden, og da han
kom til Edinburg, blev han prægtigt modtagen med
megen Hæder og Ære.

Siden da han havde talt med Moen, hvad det
sommede sig, forte hun ham til et vel indrettet Hus
for at hvile sig, saa snart det behagede ham; men
Ridderen bod hendes Mænd at bringe ham tor Ved
og bære den op i Sovekamret, og de gjorde, som
han sagde. Derpaa lukkede han Doren, lagde sig
ved Ilden og bagede sig, saa at han den Nat slet
ikke sov og ikke lagde sig i den Sæng, som var
gjort i Stand til ham. De, som ere meget trætte,

Digitized by Google

91

Douns Sang.

onske gjær ne at ligge mageligt, men om Morgenen
har det vendt sig til ubodelig Skade for dem, ti jo
haardere en træt Mand ligger, desto snarere faar
han Kraft og Styrke igjen. Om Morgenen ved Prima-
tid 1 stod han op og klædte sig paa, og gik saa ud
for at tale med Moen og kræve sin forud betingede
Lon; da svaredeMden: „min kjære“, sagde hun, „det
kan endnu ikke være saa, ti forst maa du ride saa
langt, som min Svane flyver; da skal du faa mig
uden Indvending og uden Opsættelse*. Ridderen bad
om Frist, indtil hans Hest Bal ard var udhvilt og han
selv utræt, og hun gav ham Frist til den fjerde Dag.
Da begyndte Doun sin Færd, Balard lob, men Svanen
floj, og et Under er det, at den ikke sprænger ham»
Om Kvelden kom de til en mægtigBorg; Doun hvilte
der saalænge, det lystede ham, og da han vendte til-
bage til Edinburg for at krævé, hvad der tilkom ham,
kunde Moen ikke længer negte ham sig, men stæv-
nede da til sig alle Hovdinge og de forstandigste
Mænd, som vare i hendes Rige, og efter deres Raad
giftede hun sig med Doun og gjorde ham til Herre
over alt sit Rige med stor Hæder og megen Glæde.

Doun holder et glimrende Gjæslebud i tre Dage
efter sit Bryllup, og der vankede en stor Overflo-
dighed af alskens god Drik; men den fjerde Dag
meget aarle stod han op, klædte sig paa, lod sin
Hest fore frem og tog Afsked med sin Hustru, ti nu
vil han fare hjem til sit Fosterland. Da græd hans
Ægtemage og bar sig ilde og sorgede meget over,

*) o:KI. 6 om Morgenen, den Tid, da efter kirkelig Beregning
Dagen begyndte, og man holdt den fdrste Gudstjeneste.

Digitized by Google

92

Douns Sang.

at bendes Hlisbonde vil skilles ved hende. *Frue a ,
sagde Doun, jeg farer nu ifra dig og véd ikke, om
vi oftere træffe sammen eller ej; du har undfanget ved
mig, og hvis det er, som jeg tror, vil du fode en
Son; dette mit Fingerguld skal du gjemme til ham
og give ham det, naar han bliver en voksen Mand a .
Hun tog imod Ringen, men han for med saa forrettet
Sag bort og dvætte ikke længer der. Det viste sig
snart, at Fruen var svanger; men da hun fodte
en Son, glædede alle hendes Venner sig; hun
fostrede ham saa længe, indtil han godt kunde
ride og fare paa Fuglevejde og Dyrejagt; da gav
hun ham Ringen og bod ham passe noje paa den.
Siden udrustede hun sin Son rigeligt og sendte ham
til Franskmændenes Konge, vel oplært i alle gode
Sæder og hirdmæssig Belevenhed. Han opholdt sig
saa længe hos Kongen af Frankrig, indtil denne gjorde
ham til Ridder, og derefter deltog lian overalt i Dyst-
ridninger, og viste sig saa drabelig, at ingen stod
sig mod ham i Vaaben, saa at han for sin Kjækhed
blev lovsæl og beromt fremfor alle sine Kammerater
og Standsfeller, og i hans Folge var en stor Skare
Riddere. Siden for han med sine Fæller ud i Bret-
land til det Sted, som heder den hellige Mikals Fjæld,
for at holde Dystridning, ti han vil gjore sig bekjendt
med Bretonerne. Da der nu var samlet store Skarer
paa begge Sider, stod hans Fader i den Flok, som
var imod ham; han havde længe attraaet at maale
sine Vaaben med den unge Ridder. Da han kom i
Fylkingen imod ham, fældte han sin Lanse og stæv-
nede imod ham, og da modtes de med haarde Hug,
Sonnen fældte sin Fader af Hesten, men ingen af dem

Digitized by Google

Douns Sang.

93

vidste om den anden, ti Doun kjendte ham ikke, og
Svenden gav ham et stort Saar i Armen. Da man
holdt inde med Dystridningen, sendte Doun Bud efter
Svenden, at han skulde komme og tale med ham, og
denne ilede slraks til ham. Doun mælte da: „min
Ven 44 , sagde han, „hvad for en Mand er du, som
kunde fælde mig af Hesten ?“ — „Herre“, svarede
han, ,jeg véd ikke, hvorledes det gik til; de maa
vide det, som vare næst ved 44 . — „Min Ven 44 , sagde
Doun, „rid hid til mig og lad mig se dine Hænder 44 .
Meu Svenden var beleven, drog straks Hanskerne af
og viste ham baade sine Hænder og Arme; da Doun
saa Svendens Hænder, kjendte han sin Guldring paa
hans Finger. „Min Svend 44 , sagde han, „da vi i Dag
modtes i Dystridningen, mærkede jeg snart, at du var
min Ætmand; du er saare drabelig og h k aard i Vaa-
ben, kom og kysmig; du er min Son, jeg er visselig
din Fader. En saare stolt Kvinde er din Moder, med
inegen Anstrængelse vandt jeg hende; men da jeg
havde ægtet hende, for jeg snart ifra hende, og be-
sogte hende aldrig siden. Den Ring, du bærer paa
din Haand, gav jeg hende, og jeg véd, at hun har
givet dig den, da hun sendte dig til Frankrig 46 . —
„Herre a , svarede han, „sandt er det, som I siger 44 .
Derpaa kyssede og omfavnede de hverandre, og fore
siden med sine Heste over Englands Sd ; Svenden forte
da Faderen til sin Moder som længe havde længets efter
hans Hjemkomst; hun tog iraod ham med stor Glæde som
sin Ægtefælle og Herre; siden levede de i Fred og
Glæde mange Vintre samdrægtigt og sommeligt.

Nu om Ridderen og hans Hest, som var ham saare
kjær, gjorde Bretonerne en Strengleg, som heder Doun.

Digitized by Google

94

To elskendes Sang ,

To elskendes Sang.

Fordum i Normandie hændte en Tildragelse, som
siden blev vide bekjendt, med to unge Mennesker,
som elskede hverandre saa hojt, at de omsider endte
sit Liv af Elskovs Iver; om disse to unge Folk gjorde
Bretonerne en Strengleg, som de kalde tv elskendes
Sang.

Dette tildrog sig i Neustrien, som nu heder
Normandie; der er et forunderligt hojt Fjæld, og
oppe paa Fjældet hvile disse to unge Folk. Paa den
anden Side af Fjældet ganske nær ved det lod en
Konge, der herskede over Pistrernes Folk, opfore en
stor Borg med megen Omhu, og kaldte den Pistre,
hvilket Navn den siden har beholdt; men Bygden
med alle de derværende Huse er bekjendt under
Navn af Pistra-Dal.

Kongen, som boede der, havde en Datter, en
fager og beleven Mo, men ingen andre Born; derfor
hædrede og elskede han hende over alt i Verden.
Mægtige Mænd bejlede til hende og vilde gjærne faa
hende, men hendes Fader vilde paa ingen Maade
gifte hende bort, fordi han aldrig kunde afse hende;
ti hun var om ham baade Nat og Dag for at troste
og opmunlre ham., siden han havde mistet sinDron-

Digitized by Google

To elskendes Sang.

95

ning. Men mange lode ilde om, at han havde hende
saa kjær, og alle dadlede og lastede ham derfor; da
han horte, at man omordede og paatalte det, blév
han vred og optog det meget ilde, og blev hugsyg og
sorgfuld derover; han begyndte at overvcje, hvorle-
des han skulde komme ud af det, saa at ingen skulde
bede om hans Datter; da lod han bekjendtgjore, at
saa har Kongen sagt: hvis Frieren kan bære hans
Datter i sin Favn op paa Fjældets Top uden at hvile,
da skal han faa hende.

Da nu denne Tidende blev spurgt over hele
Landet, forsogte mange at bære hende op, men ingen
fikfuldbragt det; der var nogle, som fik baaret hende
til midt paa Fjældet, men ingen længere, saa maatte
de holde op med saa forrettet Sag. Meget længe
stod det nu paa den Fod med Kongedatteren, at in-
gen vilde bejle til hende, fordi ingen kunde opfylde
det foreskrevne Yilkaar. I dette Kongerige var der
en ungMand, Son af en herlig Ridder, skjon og for-
træffelig i alle Henseender. Han gjorde sig Umag
for at faa Kongens Datter; han opholdt sig ofte lang
Tid i Hirden og elskede Kongedatteren meget, og
ofte talte han med hende, at hun skulde skjænke ham
sin Kjærlighed, fordi han var en raskMand og saare
beleven, og Kongen roste hain meget og havde ham
særdeles kjær. De tåltes ofte ved og elskede hver-
andre trofast, men skjulte det saa godt og saa liste—
ligt, at ingen mærkede deres Elskov; dog sorgede
de meget over, at de ikke kunde traffes og komme
sammen. Svenden overvejede, at det var bedre for
ham at bie med Taalmodighed, end at skynde paa
med taabelig Overilelse og, idet hans Haab glippede,

Digitized by Google

96

To elskendes Sang.

forfejle sin Hensigt og sin Forvæntning. Han var
meget forelsket i hende, og hun i ham. Derpaa bar
det saa til, at Svenden kom til sin elskede, han som
var saa skjon og fortræffelig , og klagede for hende
over sin Elskovskval, og sagde, at hun ikke længer
skulde plage ham i Elskovs Lænker, men bad hende
folge med ham bort; ti han kunde ikke længer ud-
holde denne Kval. Men hvis han friede til hende og
hendes Fader fik deres Forstaaelse at vide, da vidste
han, at Kongen elskede hende saa hojt, at han ikke
vilde give ham hende til Ægte, med mindre han
kunde bære hende i sin Favn op paa Fjældets Top.
Da svarede Moen: „elskede“, sagde hun, Jeg véd
ined Yished, at du ikke kan bære mig, ti du er ikke
saa stærk eller kraftig; men hvis jeg folgerdig bort,
vil min Fader bestandig leve i Sorg og Smerte, vred
og bedrovet. Men Gud véd, at jeg elsker ham saa
hojt og har ham saa kjær, at jeg aldrig vil gjore
ham Sorg; du maa have et andet Raad, ti detle be-
hager mig visselig ikke. Men jeg har en mægtig
Frændkone med store Ejendomme i Salernaborg; hun
har boet der mere end femti Vintre og er fuldkom-
men i al Slags Lægekunst, da hun længe har syslet
med den Videnskab; hun forstaar sig paa alle Urter
ogRodder. Hvis du nu vil fare til hende og bringe
hende et Brev fra mig og forklare hende, hvorledes
alt hænger sammen, da vil hun sorge for Resten og
give dig saadanne Lægedomsurter og saadan Drik,
som ville give dig megen Kraft og Styrke. Naar du
saa kommer hjem igjen i dette Fylke, saa skal du
fri til mig hos min Fader; han vil sige, du er barn-

Digitized by Google

To elskendes Sang .

97

agtig, og forelægge dig Vilkaaret, men gaadugjærne
ind derpaa, ti anderledes kan det ikke være.

Da Svenden havde hort hendes Tale og Raad,
trostedes han meget og takkede hende; derpaa tog
han Farvel med sin elskede, for til sit Fylke og gjorde
sig hurtig rede til at drage til Salernaborg; derhvilede
han, talte med sin elskedes Frændkone og gav hende
Brevet, som hun sendte hende. Da hun havde gjen-
nemlæst Brevet, sagde hun, at Svenden skulde dvæle
hos hende, indtil hun havde provet hele hans Opfor-
sel; derpaa styrkede hun ham med Lægemidler og
gav ham en saadan Drik, at han aldrig kan blive
udmattet eller modig, naar han smager paa den, ti
da faar han straks fuldkommen Styrke, overflddig
Magt og stor Kraft. Da han havde udfort dette, drog
han hjem til sit Fosterland og forvarede Drikken i
et lidet Kar, som han havde med sig. Nu er Svenden
tilfreds og glad. Da han var hjemkommen, dvælle
han forst en liden Stund i sit Fylke, for saa til Kon-
gen for at bede om hans Datter. Kongen negtede
ham ikke sin Datter, men sagde dog, at det var en
storDumhed og Taabelighed af Svenden. En Dag lod
han da stævne til sig sine Venner for sin Datters
og Svendens Skyld, som vilde forsoge at bære hende
op paa Fjældet; der samledes da meget Folk for at
se paa den Ting. Da den fastsatte Dag kom, var
Svenden paa Stedet forst af alle og glemte ikke sin
Drik ; paa Engen ved Seineborg samledes en stor
Folkemængde. Kongen lod sin Datter komme did,
hun havde ingen andre Klæder paa sig end en Særk.
Svenden tog hende i sin Favn og gav hende Drikken,
ti han vidste, at hun ikke vilde svigeharn; men dette

7

Digitized by Google

98

To elskendes Sang .

hjalp ham ikke, fordi han ikke kunde holde Maade.
Han 15b med hende saa hurtigt, han kunde, og da
han var komrnen midt paa Fjældet, glemte han sin
Drik paa Grund af den Glæde, Moen indgav ham.
Da hun mærkede, at han blev træt, sagde hun: „min
elskede, nyd nu din Drik, ti jeg mærker, du bliver
træt; drik og forny din Kraft 64 . Da svarede han:
^jeg har overflodig Styrke, min elskede, ikke udmat-
tes Hjærtet, og derfor vil jeg paa ingen Maade hvile*.
Da han havde tilbagelagt de to Tredjedele af Fjældet,
var han nær ved at falde i Afmagt; Moen bad ham
da med mange Bonner: „mih Elsker 64 , sagde hun,
„nyd din Styrkedrik! 64 Men han vilde ikke hore eller
lytte til hendes Ord, for raskt afsted med hende og
naaede op paa Fjældet med stor Anstrængelse. Der
faldt . han ned og stod aldrig mere op, hans Hjærte
brast og der laa han saaledes sprængt.

Da Moen saa sin Elsker saaledes, tænkte hun, at
han laa i Afmagt, lagde sig paa Knæ ved ham og
vilde give ham Drikken at nyde; men han kunde ikke
tale, men dode paa den Maade, som nu er sagt.
Hun jamrede da over hans Dod med hoje Raab og
kastede straks fra sig det Kar, som Drikken var i,
saa at den spildtes og rendte ud vidt over Fjældet
til Gavn for hele Landet; ti der fandtes siden kraf-
tige Urter, hvorved mange Folk fik Lægedom. Nu
er det at fortælle om Moen, som var saa skjon og
forstandig og hovisk, at hun sank om og dode af
Sorg ved sin Elskers Side; men da de, som væn-
tede paa dem, saa, at de ikke kom ned, gik de op
efter dem og fandt dem begge dode. Da faldt Kon-
gen ned og laa længe besvimet, og tæredes af en

Digitized by Google

To elskendes Sang.

99

saa heftig Sorg, at der næsten ikke var Liv i ham;
alt Folket, som der var samlet, folte ogsaa megen
Sorg over deres Dod. Tre Dage holdt man deres
Lig over Jorden, da lagde man dem begge sammen
i en Marmorkiste; alle raadede til, at de skulde
begraves der oppe paa Fjældet, og saa blev gjort;
da droge alle bort. Af denne Begivenhed med de
unge Folk blev Fjældet siden kaldt de to elskendes.

Men Bretonerne gjorde om denne Tildragelse den
Strengleg, som de kalde to elskendes Sang .

7 *

Digitized by Google

100

Gttruns Sang.

Guruns Sang.

Indbyggerne af Staden Susvesun kjende denne
Strengleg, som heder Gurun, hvorom og paa hvilken
Maade den er bleven gjort.

Gurun stammede fra Bretland, var selv en her-
lig Mand og store Folks Son; hans Fader var en
mægtig Konge, saare forstandig og beleven; hans
Moder var ogsaa af store Folk, Skottekongen var
hendes Broder. Da nu Gurun var en fuldkommen
Mand i Kraft og Forstand, sendte de ham til hans
Morbroder, Kongen af Skotland; denne tog vel imod
ham, hædrede ham fremfor alle andre og havde ham
meget kjær; saa snart han kunde bære Riddervaaben,
gjorde han ham til Ridder og efter sine Raadgiveres
Raad tillige til Jarl over hele Vallis. Gurun var en
saare skjon og velskabt Mand og elskede en Mo,
som var Dronningens Sosterdatter, i et heltAar uden
at kundgjore hende det eller fri til hende; ti han var
bange for, hun skulde sige ham nej, og betænkte, at
det var bedre at have Taalmodighed end styrte ube-
sindigen mod det uvisse Haab og saaledes gaa Glip
af sit Maal. En Dag bar det saa til, at Gurun for
ud i Skoven for at skjæmte sig og vejde Dyr; han

Digitized by Google

Guruns Sang •

101

havde med sig en Harpeslager, som var Mester for
alle Harpeslagere i hele Landet, og da Gurun vidste,
at han kjendte hver Mo i hele Riget, udspurgte han
ham nojagtigt, hvem der var de skjonneste i Adfærd
og Belevenhed og hvem man helst skulde elske.
Harpeslageren nævnte alle, dog lovede han fremfor
alle andre den, som Gurun elskede; da denne horte
ham prise den, han syntes bedst om, tog han ham
om Halsen og sagde: „min Yen, jeg vil gjore alt,
hvad du har Lyst til; ti du -véd, at du kan gavne
mig meget og gjore meget lil at raade mig godt og
yde mig stor Hjælp angaaende den Mo, som du
saa meget har lovet og priset for mig; jeg har længe
elsket hende, men jeg har endnu ikke talt til hende
derom“.

Da svarede Harpeslageren: „underligt tykkes det
mig a , sagde han, „at du ikke noje undersoger sligt;
men hvis du saa synes, skal jeg tale med hende og
bringe dig hendes Svar“. Da sagde Ridderen: Ja,
det vil jeg gjærne og det beder jeg dig gjore u . Da
de nu vare komne ud af Skoven og havde spist paa
Borgen, glemte Harpeslageren ikke sit Ærende, men
gik straks til Dronningens Loftsal, satte sig blandt
hendes Moer og Frændkoner, og gjorde dem Skjæmt
og Gammen, Leg og Spil; derefter talte han til Gu-
runs elskede, bragte hende hans Hilsen og sagde, at
han elskede hende meget, og vilde nu straks have
Svar af hende, idet han ytrede, at hun hverken kunde
faa nogen skjonnere eller bedre Mand at elske, end
ham. Moen takkede ham belevent for hans Ordsen-
ding, men sagde, at hun havde en Dverg, som hendes
Fader havde fostret og sendt med hende did; hvis

Digitized by Google

102

Guruns Sang .

saa skulde træffe, at hun vilde elske nogen Mand,
havde hendes Fader budt, at hun skulde folge Dver-
gens Raad, og derfor, sagde hun, skulde han faa
hendes Svar, naar hun havde hort, hvad Dvergen
mente derom. Da gik Harpeslageren ud af Loftsalen,
begav sig til Gurun og sagde ham hendes Svar, at
hvis Dvergen syntes om det, vilde hun gjærne elske
ham, men hun maatte folge hans Raad. „Kan du nu
vinde Dvergen ved rige Gaver og tale saa fagre Ord
for ham, at han vil samtykke, gjore dig til Vilje
og tale din Sag, saa kan du vel faa dit Onske op-
fyldt u . Da kaldte Gurun en Svend til sig og sendte
ham skyndsomt efter Dvergen ; denne steg straks paa
sin Hest og red til hans Herberge. Da Jarlen saa
ham, sprang han op og gik ham i Mode, stedte ham
til Sæde og modtog ham venligt; han lod give ham
af sit Gods et godtBordkar af brændtSolv til at be-
tjene ham med og et kostbart Silketoj til Klæder.

Straks Dvergen saa hans Gaver, forstod han, at
det var for den skjonne Mos Skyld, som han raadede
og tog Vare paa, og svarede, at han ingen Gaver vilde
modtage af ham, han trængte hverken til Guld eller
Solv. Derpaa for han tilbage til Moen og sagde, at
Herre Gurun elskede hende, og om de Gaver, han
havde budt ham. Da aabenbarede Moen ham, at han
bejlede meget til hende og havde sendt hende Bud,
at hun maatte skjænke ham sin Kjærlighed. „Men jeg
har udsat min Beslutning, til jeg havde raadspurgt
dig; sig nu du mig, hvad du synes om dette og hvad
jeg bor svare ham u . — „Frue“, sagde Dvergen, „efter
mit Skjon vil jeg gjærne sige dig, hvad der tykkes
mig bedst. Gurun er en god Mand, men han vil

Digitized by Google

Guruns Sang.

103

svært gjærne sidde hjemme, han er overordentlig mild
i Gaver, men vil ikke fare til Dystridning; hvis han
i sinc Foretagender vilde være en Ridder, skulde han
blive beromt for sin Ridderlighed; bedre er en rask
Væbner end en Kryster af en Ridder; dog vil jeg ikke
sige dette med Hentydning til ham 66 . Da lo Moen
og svarede: „underligt tykkes mig dit Svar 66 , sagde
hun, „det sommer sig ikke, at du dadler ham, eller
vil du, at han skal dræbe sig for min Skyld ? 66 —
„Nu skjonner jeg, min Tro! tydelig 46 , sagde Dver-
gen, „at du elsker ham og folger Harpeslagerens
Raad og Tilskyndelse; det er Rufleres Sluk, at der,
hvor de vænte Gaver og Fordele, blande de sig gjærne
i slige Sysler 66 . Forend de havde endt sin Samtale,
kom Harpeslageren for at vide Moens Svar paa, hvad
han for havde talt til hende om; han havde hort alt,
hvad Dvergen sagde, og mælte derfor vred til ham:
^elendige ! 66 raabte han, „slet intet duer du til, du er
ondskabsfuld og slet og usleBonders jammerlige Af-
kom; du fortjente, at jeg med minFod skulde sparke
dig saa haardt for Brystet, at du laa dod deraf, du
som bagtaler en saa fortræflelig Hovding, og saa
skulde jeg visselig gjore, hvis det ikke var for denne
Jomfrus Skyld 66 . Da blev Dvergen sort af Harme og
og svarede Harpeslageren, at han loj. „lkke er jeg
en ond Mand, jeg cr skabt i Guds Billede, og Natu-
ren har givet mig Forstand og Skjonsomhed, Bele-
venhed og god Kundskab; men du har en jammerlig
Syssel og viser en ussel Opfdrsel 66 . Da sagdeMden, at de
skulde holde op med sin Trætte; Harpeslageren spurgte
hende da om hendes Vilje, og hun svarede ham, at
hun vilde folge hans Raad og gjdre, som ham synes.

Digitized by Google

104

Guruns Sang .

„Men det beder jeg dig om“, sagde hun, „at du op-
giver din Vrede mod min Dverg 44 . Og han opfyldte
straks med Godvilje hendes Bon, tog Dvergen ved
Haanden og gik med ham til Guruns Herberge, og
nu ere de gode Venner. Derpaa forte de Gurun af-
sidcs og sagde ham Timen, naar han skulde træffe
hende, og Dvergen onskede nu, at de skulde komme
sammen saa snart som muligt. Gurun stod meget
aarle op og ifdrte sig præglige Klæder; Dronningen
gik da i Kirke, men Dvergen ledte Ridderen op i
hendes Loftsal, hvor Moen var. Han havde over-
tænkt, hvad han vilde sige til hende, og bad da om
hendes Elskov med hovelige og vel belagte Ord; da
Moen havde hort hans Tale, tilstod hun ham straks
sin Kjærlighed og at hun vil have ham til Elsker,
men han skulde se til at gjore saa meget for hendes
Skyld, som del sommer ham at gjore for sinElsker-
inde. Det lovede han hende gjærne og takkede hende.
Nu har Gurun Lov til at kysse og omfavne hende,
og han var længe sammen med hende under beleven
Skjæmt og sode Kysse. Dvergen lagde ndje Mærke
til deres Adfærd, lo meget over deres Leg og sagde
ved sig selv: „denne Ridder kan godt kysse; bedre
vilde det være, om han lige saa godt kunde ride og
haandtere Riddervaaben 44 .

, Derpaa for Gurun til sit Herberge, Dvergen
fulgte ham og var ham meget kjær. Paa den Tid,
dette skcde, samledes der en stor Hær nordenfra
Meref mod Kongen; da stævnede denne til sig alle
sine Venner og alt sit Folk. Fienderne nærmede sig
meget hans Rige, gjorde ham ofte Skade, dræbte hans
Mænd og toge deres Koner fangne; han modte dem

Digitized by Google

Guruns Sang.

105

ofte i Skovene. En Dag, som de traf dem, gjorde
Gurun, Kongens Sosterson, forst Anraab mod dem,
men hine vare paa sin Post og vel rustede. Da
de stodte sammen, sogte Kongens Mænd djærvt
ind paa dem, men bleve ogsaa drabeligt modtagne,
saa at der faldt mange paa begge Sider. Gurun red
en herlig, rod Hest og bar paa sin Lanse et skjont
Silkeærme, som han havde faat af sin Elskerinde, da
hun gjorde ham til sin Elsker; han sporede sin Hest
frem og slævnede imod en vælsk Ridder, der var
Kongen af Irlands Son; da denne saa ham komme,
fældte han sin Lanse og stævncde ham i Mode. De
modtes med haarde Hug, men Gurun var en stærk
og kraftig Mand og kastede straks sin Modstander af
Hesten, saa at alle dennes Fæller saa paa det; men
en af dem ved Navn Malkus fra Gotland blev meget
forbitret, da han saa sin Kampfælle ligge med Benene
i Vejret, og bar hans Fald med megen Harm. Han
fældte sit Mærke, for imod Gurun med en stor Lanse
og gav ham et vældigt Stod; dog fik han ikke fældt
ham, men stak ham med Spydet, saa at han saarede
ham. Men i det samme skjod en af Kongens Bue-
skyttere paa Malkus og traf ham under Skulderbladet,
saa at Odden stod fast i hans Kjod op over Falen 1 .
Da Gurun mærkede, at han var saaret, drejede han
Hesten, hug Hovedet af sin Modstander med sit
dragne Sværd og vendte saa tilbage til sine Folk.

0 Fal var den indhulede Del af en Pile- eller Spyd-Odd,
hvori Skaftet, der var af Træ, befæstedes. „0p over Fa-
len* o: saaledes at hele Odden og noget af Skaftet var
trængt ind.

Digitized by Google

106

Guruns Sang .

Da det blev Kongen sagt, at hans Frænde var
saaret, gjorde det ham meget ondt, han var saare
ilde tilfreds dermed og meget forbitret paa sine Uven-
ner; derfor lod hån sine Folk vende sig mod dem
og dræble over tre hundrede, end flere bleve fangne;
da begyndte de at flygte saa fort, de kunde; men
Kongen vilde ikke forfolge dem videre op i Landet,
fordi han var bange for, at de i Skoven havde mere
Mandskab i Baghold; derfor bod han sine Mænd at
vende om. Derpaa red han hen for at se til sin
Frænde og gav ham en god Læge, som snart hel-
bredede ham. Da Moen, som elskede ham saa hojt,
spurgte og fik at vide, hvorledes det var gaat ham,
frygtede hun for aldrig mere at faa ham at se; hun
var derover saa bedrovet, at hun var nær ved at
briste afSorg. Saa kaldte hun paa Dvergen og sag-
de: „gaa hurtigt til min Elsker og sporg ham, om
han kan vænte at beholde Livet, og bed ham sende
mig Bud, hvis han kan blive helbredet; men hvis der
intet Haab er derom, da vil jeg ikke overleve ham 46 .
— „Frue“, svarede han, „tal ikke saa; ikke bor du
være saa sorgfuld; hvis denne dor, kan du jo snart
faa en ny Elsker, ti ingen Kvinde bliver uden Elsker,
med mindre hun er overmaade gammel 46 . — „Visselig
er du 46 , sagde hun, „slem og ond, og et slet Gemyt
har du; ikke har jeg saadant et Sindelag, som man
kalder Vægelsind, og ikke vil jeg have det 46 . Da hun
havde sagt dette, gik Dvergen til Guruns Herberge;
straks denne saa ham, kaldte han ham til sig og
spurgte ham om sin elskede. Han fortalte da, at hun
Nætter og Dage var meget sorgfuld for hans Skyld.
Da Gurun borte delte, gjorde det ham meget ondt;

Digitized by Google

Gvruns Sang.

107

han kaldte da Harpeslageren til sig og sendte ham
til hende med Forsikring om, at han snart vilde blive
fuldkommen helbredet; da denne kom tilbage, fortalte
han Ridderen, hvor meget Pigen elskede ham. I den
Glæde, han nu folte over Moens Elskov, sagde han
til Harpeslageren, at han skulde sætte en ny Melodi,
den fagreste han kunde opfinde, om sin bedste Ven
Gurun og hans Kjærligheds Begyndelse og Fremgang.
Denne gjorde straks, som Ridderen bad ham, og dig-
tede den fagreste Strengleg om hele den Tildragelse
lige til Enden. Denne Strengleg udmærker sig ved
den skjonneste Melodi og heder Gurun. Saa snart
Gurun var helbredet og læget for sine Saar, bortforte
han hemmeligt Moen fra Dronningens Loftsal efter
Harpeslagerens Raad , af hvem han var en stor Yen,
og tog med sig baade ham og Dvergen; de droge
alle sammen til Kornbretaland , hvor Kongen tog vel
imod dem. Siden viste Gurun sig som den bedste
Ridder, haard i Vaaben, kraftig, stærk og rask, saa
at der paa den Tid ikke fandtes hans Mage.

Mange fortælle denne Saga paa en anden Maade,
men jeg har aldrig læst andet, end hvad jeg nu har
sagt eder.

Digitized by Google

108

Miluns Sang .

Miluns Sang.

De, som ville fortælle Sagaer, bor begynde dem
paa forskjellig Maade; jeg vil nu i faa Ord fortælle
eder Miluns Saga, og hvorfor denne Strengleg blev
gjort og kaldt Milun.

Mi lun var fod i Vallis, en herlig og storættet
Mand; i samme Fylke boede en mægtig Lendermand,
hvis Navn jeg ikke kjender; han havde en skjon
Datter, en flink, forstandig og beleven Mo; da hun
horte om Milun, tog hun paa at elske ham meget,
skikkede ham sin Scndcmand og sagde, at hvis lian
havde Lyst dertil, vilde hun gjærne være hans
Elskerinde. Han blev meget glad over denne

hendes Ordsending og svarede hendes Sendemand:
„min Ven u , sagde han, „du skal gaa tilbage til din
Frue og bringe hende dette Fingerguld, og derpaa
komme igjen eftcr mig, naar det behager hende, saa
skal jeg folge dig a . Svenden tog da Afsked og for
med saa forrettet Sag tilbage til sin Frue, leverede
hende Ringen og sagde at han havde udfort hendes
Befaling. Ikke langt fra hendes Sovehus satte de
hverandre Stævne og modtes, og saa ofte omgikkcs
han med hende, at hun blev med Barn. Da hun

Digitized by Google

Miluns Sang .

109

mærkede, at hua var svanger, sendte hun Bud efter
Milun, klagede for ham og sagde ham, hvorledes det
var fat, at hun var med Barn og for hans Skyld
havde tabt sin Ære, Fædrenearv og alt godt. Milun
svarede hende, at han vilde gjore alt, hvad hun vil
tilraade. Da sagde hun: „naar Barnet bliver fodt,
skal du sende det til min Soster, som er gift i Nor-
mandie og er en rig og mægtig, forstandig og be-
leven Frue. Bind Fingerguldet om Halsen paa Barnet
og jeg vil sende et Brev med det, for at hun, naar
han er en fuldvoksen Mand og erkommen til Skjels-
aar og Alder, skal give ham Ringen og Brevet og
sige ham, at han skal passe godt paa dem, for at
han ved deres Hjælp kan linde sin Fader“. Siden,
da hun havde fodt et fagert Svendbarn, fæstede de
Ringen om dets Hals og sendte det saaledes bort til
dets Moster, som tog vel ijmod Gutten og elskede
ham meget. Da hun fik at vide, hvorfra han kom,
lod hun ham kjærligt fostre med megen Omhu. Mi-
lun for derpaa fra sit Fosterland med andre Riddere
for at vinde Ære ogRigdom; men hans elskede, som
sad hjemme efter ham, blev gift med en mægtig og
drabelig Ridder og storHovding. Da hun lik at vide,
at hendes Fader vilde bortgifte hende, blev hun me-
get sorgfuld; ved Brylluppet forte Faderen hende til
hendes Brudgom med megen Hæder og Ære.

Da Milun kom tilbage til sit Fosterland, var han
ilde tilfreds med, at han havde forladt sin elskede,
og var meget bedrovet og sorgfuld. Da skrev han
et Brev, forseglede det og bandt det om Halsen paa
en tam Svane, som han ejede og holdt meget af;
han bandt det under dens Fiædre, kaldte til sig en af

Digitized by Google

110

Miluns Sang .

sine Skjoldsvende og sagde ham sin Ordsending.
„Gaa hurtigt 44 , sagde han, „hen at skifte Dragt og
Klæder, derpaa skal du fare til min Frues Borg og
have Svanen med dig; se til, at du udvirker, at en-
ten en Tjenestemo eller Tjenestekone bringer hende
denne Svane 44 . Skjoldsvenden gjorde straks, som
hans Herre bod ham, tog Svanen og red sin Vej igjen-
nem Byen; da han kom til Borgeledet, kaldte han
Portvogteren til sig og sagde: „min Yen! hor paa,
hvad jeg siger; jeg er en Fuglefænger og lever af
mit Vejde, jeg forstaar mig godt paa at fange Fuglc.
I Dag fangede jeg en Svane i min Gildre under Ar-
luns Fjæld og vil nu give denne Fugl til Borgfruen 44 .
Da svarede Portvogteren: „min Yen 44 , sagde han,
„ingen ukjendt Mand faar Lov at tale med hende,
men kun hendes Slægt og Husfolk; men ikke desto
mindre skal jeg friste og forsoge, om jeg kunde
bringe dig i Tale med hende 44 . Derpaa gik Portvog-
teren til Hallen og fandt der ingen Mand hos hende
uden to Riddere, der morede sig med at spille Bræt-
spil, vendte saa skyndsomt tilbage og bragte Skjold-
svenden saa lonligt derind, at ingen inærkede hans
Komme, og ingen spurgte, hvem han var eller hvad
han vilde.

De gik begge hen til Fruen, bragte hende Sva-
nen og gav hende den selv i Hænde. Hun tog med
megen Glæde imod den, klappede den med sine blode
Hænder paa Hovedet og Halsen og folte da Brevet,
som var skjult mcllem Svanens Fjædre. Derpaa gik
hun til sin Loftsal, lod Svanen bringe did, kaldte en
af sine Moer til sig, loste Brevet og brod Seglet og
fandt nu at det forste Ord var fra hendes Elsker

Digitized by Google

Miluns Sang .

111

Milun. Nu stod det forst i Brevet, at hun skulde
nære Svanen saa længe det behagede hende, men
naar hun vilde sende den tilbage med Brev, skulde
hun i tre Dage ingen Mad give den og saa slippe
den i fri Luft, da vilde den straks fly ve tilbage til den
Bolig, hvor den for var vant til at være. Fruen sor-
gede nu med List og Snuhed for at skaffe sig Blæk
og Pergament, skrev et Brev og bandt det under
Svanens Fjædre, efter at hun havde ladet den faste
i tre Dage; den floj da straks til Miluns Borg og gik
til ham; han kaldte nu paa sin Forvalter for at give
den Mad, tog Brevet af dens Hals, læste straks alt
igjennem og trostedes da meget ved hendes blide
Hilsen og de Tegn, hun sendte ham.

Vel tyve Vintre levede Milun og hans elskede
paa den Maade, at de brugte Svanen som Bud sig
imellem, uden at nogen anden end de selv vidste om
det. Men hin mægtige Frue, Soster af Miluns el-
skede, som fostrede deres Son, havde ham saa længe
hos sig, til han blev en fuldkommen Mand i Forstand,
Skjonsomhed og Kraft; da lod hun ham gjore til
Ridder og gav ham Ringen og Brevet, som vare
sendte med ham for at leveres ham, naar han var
bleven voksen; hun sagde ham, hvor hans Moder
boede og hvorledes hans Fader avlede ham. Da
Fruen havde sagt ham alt, glædede han sig over, at
hans Fader var ætgod og mægtig ved sineEjendom-
me, og belænkte, at det ikke sommede sig at rose
sig af, at han var kommen af saa mægtige Folk og
at hans Fader var saa beromt for Kjækhed og Rid-
derlighed, med mindre han udmærkede sig blandt
andre Riddere. Han gjorde sig derfor rede til at

Digitized by Google

112

Miluns Sang .

drage ud af Landet, og hans Fostermoder lod det
aldeles ikke skorte ham paa noget; han dvælede der
blot Kvelden over, om Morgenen tog han Afsked.
Hans Fostermoder gav ham mange Hærklæder, for at
han skulde vise sig ridderlig og beleven; derpaa
drog han over Soen og stævnede nord i Bretland,
hvor han holdt sig vel, deltog i Dystridninger og
gjorde sig bekjendt med alle de mægtigste Mænd i
Landet. Da blev hans Tapperhed og Ridderlighed
beromt overalt og naaede hjem til hans Fosterland.
Da Milun horte ham rose saa overordentligt, misha-
gede det ham meget, at Ridderen var saa drabelig,
og han besluttede skyndsomt at fare over Englands
So og prove en Dystridning med ham for at be-
skjæmme ham og hans Berommelse; han kundgjorde
sin Elskerinde det og vil have Orlov af hende; da
hun horte hans Vilje, takkede hun ham og sagde, at
hun vilde være harn meget taknemmelig, hvis han
vilde fare ud af sit Fosterland for at lede efter deres
Son. Milun udrustede sig da rigeligt til Rejsen og
kom op i Normandie; siden drog han over til
Bretland , havde mange gode Riddere med sig og
dvælte der, til Paaske var over; da samles en stor
Mængde Riddere, Normanner og Bretoner, under
Mikals Fjæld. Milun kom der forst af alle, vild og
vaabendjærv, og spurgte de andre, hvor hin gode
Ridder var, og der var nok af dem, som kunde sige
ham det og til hvilken Skare han horte. Da saa
Milun, at han red udmærket godt og gav drabelige
Hug, han kjendte ham paa hans Vaaben og skibede
sig i Fylking mod ham, og nu rede de imod hver-
andre saa hurtigt deres Heste kunde lobe. Milun

Digitized by Google

Miluns Sang.

113

stodte saa haardt, at Lansen sprang isonder, men fik
ikke fældt ham; mén Svenden fæstede sit Spyd saa*
ledes imod ham, at han skjod ham af Hesteryggen.
Da han faldt, saa han under Hjælmen, at hans Haar
og Skjæg var graanet; da gjorde det ham ondt, at
han havde fældt ham; han tog Hesten ved Bidslet,
bragte ham den til Gave 1 og sagde: „Herre, stig op
paa din Hest; Gud véd, det gjor mig ondt, at jeg
saa svært skulde forulempe nogen Mand i den Alder*.
Milun sprang straks op paa sin Hest og var ham
meget taknemmeiig; da gjenkjendte han Guldringen
paa hans Finger og sagde til ham: „min Ven! hor
paa, hvad jeg siger; fortæl mig, hvad din Fader, din
Moder og du selv heder*. Da svarede Svenden:
agjærne vil jeg sige dig, hvad jeg selv véd derom;
jeg tror*, sagde han, „at min Fader er fod i Vallis,
og han heder Milun. Han elskede en mægtig Mands
Datter og med hende avlede han mig iLondom; men
min Moster fostrede og opdrog mig saa længe, indtil
hun gav mig Heste og Hærklæder og sendte mig til
dette Land for at lede efter min Fader; nu har jeg
Lyst til at fare over Englands Sd til mit Fosterland
for saa snart som muligt at finde ham, ti jeg vil vide,
hvorledes det staar til med ham, og hvorledes hans
Forhold er til min Moder, om de ere samdrægtigt og
kjærligt sammen*. Milun kunde nu ej længer tie.
„Ak, Herre Gud!“ raabte han, „herligt har du nu
hjulpet mig og miskundelig trostet mig. Min unge
Mand, du er visselig inin Son*.

*)

Naar en Ridder var overvunden i Dystridning, tilhorte
hans Hest Sejrherren.

3

Digitized by Google

114

Mi luns Sang .

Da Ridderen horte hans Ord, steg han af sin
Hest og kyssede sin Fader med sode Kysse. Saa
snart Dystridningen var forbi, for Milun bort, fordi
han længtes efter at tale med sin Son saa ofte det
behagede ham; de boede begge i et og samme Her-
berge, det skortede da ej paa lystig Skjæmt og me-
gen Munterhed, og en stor Mængde Riddere var for-
samlet der. Milun fortalte sin Son om hans Moder,
hvorledes de elskede hverandre og gjorde Svanen til
sin Sendemand. „Gode Fader“, sagde han Jeg skal,
min Trol dræbe hendes Husbonde og du skal ægte
hende“. Og dermed endte de sin Samtale. Om Mor-
genen gjorde de sig rejsefærdigc og fore hurtigt
over Englands So med god Bor og rolig So. Der-
næst en Dag, som de rede den lige Vej hjemover,
modte de en Svend, der var udsendt af Miluns el-
skede og skulde drage til Bretland; denne leverede
Ridderen et forseglet Brev og meldte han mundtligt,
at hans Elskerindes Husbonde var dod og at han
maatte skynde sig hjem uden Ophold. Da Milun
spurgte dette, blev han meget glad, og de rede da
saa længe, indtil de kom til Fruens Borg; der var
ingen, som de spurgte om Giftermaalet, hverken
Frænder eller Venner eller andre Mænd, menSonnen
bortgiftede sin Moder til sin Fader.

Om deres Elskov og Fortræffelighed' gjorde de
gamle en Strengleg, og nu har jeg fortalt denne Saga,
som jeg bedst har skjonnet og forstaat.

Digitized by Google

Gjedelov .

115

(gjedelov.

Jeg finder meget Behag i og vil gjærne fremstille
for eder den Strengleg, som paa vælsk heder Ché-
vrefoil, paa norsk Gjedelov 1 , samt hvor og paa
hvilken Maade denne Strengleg blev digtet og sungen.

Jeg har læst i Boger, hvad mange sande og
fortælle, om Tri stram og Dronningen og deres
trofaste Elskov, hvorfor de maatte udstaa megen
harmelig Sorg, og omsider dode de begge paa en
og samme Dag. Kong Marhæs var vred paa sin
Frænde Tristram og forviste ham fra sit Rige, fordi
han stod i Forstaaelse med Dronningen; da drog han
til sit Fosterland Syd-Vallis, hvor han var fod, og
opholdt sig der et helt Aar uden at faa Lov til at
komme tilbage; siden sogte han Farer og satte sit
Liv paa Spil. Og dette maa ikke forundre eder, ti
den som elsker trofast, er meget sorgfuld, naar han

O Dette (geita ria ut) er en ligefrem Oversættelsc af det
franske Navn paa den Plante, hvoraf Strenglegen har faat
sit Navn (chévrefeuille, caprifolium); det almindelige old-
norske Navn er vidvindill (det i flere Egne endnu bru-
gelige: Vivendel), der ogsaa forekommer længere nede i
Téksten.

' Q

Digitized by Google

116

Cjedelov .

ikke faar sia Vilje og Attraa tilfredsstillet. Tristram
var meget bedrovet, derfor for han ud af sit Foster-
land og stævnede til Kornbretaland, hvor Dronningen
opholdt sig, og skjulte sig ensom i Skovene; men da
det begyndte at kveldes, gik han frem, skaifede sig
Herberge og spurgte, hvorledes det stod til hos Kon-
gen. Da sagde de, som havde spurgt det, at alle
Lendermænd og Hovdinge skulde samles i Tintajol,
fordi Kongen der vilde holde Gjæstebud og traktere
alle sine Hirdfolk og Hovdinge; i Pinsedagene skulde
alle være tilstede og da vil det ikke skorte paa
Skjæmt og pragtfuld Lystighed; Dronningen skal og-
saa være med. Da Tristram havde hort dette, troste-
des han meget; ti han haabede at kunne faa hende
at se paa Vejen. Da nu den Dag kom, da han
vidste, at Kongen skulde drage derhen, skjulte Tris-
tram sig i Skoven ved Siden af Vejen, hvor han vidste
at Dronningen skulde ride forbi; han skar en Has-
selkjæp, teljede den firkantet med sin Kniv og ristede
sit Navn paa den. Hvis det nu kan bære saa til, at
Dronningen faar se Staven, monne hun tænke paa
sin Elsker; ti det samme var hændt hende en Gang
for. Nu var det ristet paa Kjæppen, at Tristram der
længe havde biet paa hende og allevegne forhort sig
for at faa at vide, hvorledes han skulde kunne se
hende, ti han kunde paa ingen Maade leve uden
hende. „Det gaar os“, sagde han, „ligesom en Vi-
vendel, der bindes om et Hasseltræ; saa længe disse
Trær staa sammen, leve de og bære Lov; men hvis
nogen skiller dein fra hverandre, dor forst Haslen og
dernæst Vivendelen, og ingen af dem bærer Lov,
men kun Tornc, og begge forkomme. Min shjbnne

Digitized by Google

Gjedelov.

117

Elskerinde! paa denne Maade forholder det si g ogsaa
med os; ikke kan jeg leve uden dig ogduikkeudcn
mig“.

Dronningen kom snart ridende, saa Staven, som
stod i Vejen, tog den op og læste, hvad der var
ristet paa den; da lod hun de Riddere, som vare i
hendes Folge, gjore Holdt og bod dem bie paa hen-
de; hun sagde, at hun vilde stige af Hesten og hvile
sig en Stund; men de gjorde, som hun sagde. Da
gik hun langt bort fra sine Folk og kaldte paa sin
Tjenestomo, der hed Brenguein og altid var hende
Iro og huld. Hun gik ud af Vejen, indtii hun fandt
ham, som hun elskede hojt over alt i Verden, og ved
denne Sammenkomst frydedc de sig begge meget og
talte i god Ro og Mag med hverandre alt, hvad der
lystede dem. Siden sagde hun ham, hvorledes han
kunde komme til Enighed og Forsoning med sin Herre
Kongen, og at denne meget angrede, at han havde
vist ham bort og fulgt onde Mænds slette Raad.
Derpaa skiltes hun ved sin Elsker; men da det kom
til Skilsmissen, græd de begge. Tristrarn dvælte i
Vallis, alt indtii Kongen, hans Morbroder, sendte Bud
efter ham og opgav sin Vrede mod ham.

Nu om den Glæde, han fik i Skoven ved Dron-
ningensTrost og af at se og træffe hende og mindes
de Ord, hun mælte, opfandt Tristrarn, som fuldkommen
forstod at spille paa Harpe, en ny Strcngleg; Bri-
terne kalde den Gotulæf, vælske Mænd Chévrefoil,
men vi kunne kalde den Gjedelov. Og nu har jeg
sagt eder det sandfærdigste, jeg véd om denne
Skjæmlen.

Digitized by Google

118

Strandens Sang.

Strandens Sang.

Nu ville vi dernæst fortælle den Strengleg, som
heder Strandens Sang, hvorledes den blev til.

Kong Yiljam, som angreb England, lod digte
denne Strengleg; da han havde lagt alt under sit
Yælde og ordnet Forsvaret for Landsgrænserne, drog
han tilbage og steg paa sit Skib i Southampton, fordi
han havde spurgt, at de Lendermænd, som havde
hans Borge inden Normandies Grænser, næsten alle
havde sveget sin Troskab mod ham og gjorde Ind-
fald i hans Rige. Men da vendte han sin Vrede
mod dem og samlede for at tugte dem meget Folk
og en mandstærk Hær fra sine Lande. Da han kom
til Normandie, belejrede og nedbrod han deres Borge
og byggede dem op igjen, som ham bedst syntes,
opsogle dem alle, fredede vel sit Rige og gav
dem en fortjent Revsclse, som vare ildesindede og
oprorske. Da han havde opholdt sig en Stund i sit
Rige, fik han Lyst til at drage tilbage over Englands
So, for derfor til Barfleur og sad der meget længe;
hver Dag gik han paa Jagt med Gaasehoge, vej-
dede Svaner og fangede en storMængde deraf. Han
dvælte nu længe her for at vænte paa Bor og der

Digitized by Google

Stranden* Sang.

119

samlcdes en stor Mængde Skibe for at fore hans Hær
over til England. Men Kongen vilde ej folge Styr-
mændenes Raad at give sig uforsigtig ud i farligt Vejr,
hellere dvælte han der meget længe for den Fornoj-
elses Skyld, som morede ham saa kosteligt og faldt
saa meget i hans Smag. Da betænkte han med rigtig
Eftertanke, at han vil sende sine Sendemænd med et
Brev ud i sydre Brelland til den rode Frue, som
kjendte alle Strengleges Natur og stadig havde syslet
med den Slags Skjæmt og lagt al sin Flid derpaa
lige fra Barndommen af; de skulde bede hende op-
finde en ny Strengleg med den fagreste Melodi, som
hendes mangfoldige Kundskab kunde udfinde, og
skyndsomt sende ham den med de Sendemænd, som
bringe hende denne Ordsending, og den skal hede
Strandens Sang. Ved denne Strengleg vil han altid
ihukomme og mindes det fornojelige Ophold, da han
sad paa Stranden ved Barfleur for at vænte paa Bor.

Han sendte derpaa ud til sydre Bretland alle de
bedste Harpeslagere, han havde med sig, og med dem
rige Gaver og kongelige Foræringer. Da de vare
komne til hende og bragte Foræringer af en saa
kongelig Gavmildhed, modtog hun dem med megen
Glæde og mange Taksigelser. Siden, da en liden
Stund var leden, gjorde hun den Strengleg, som Kon-
gen havde bedet hende om i sit Brev, underviste
Harpeslagerne og lærte dem Strandens Strengleg.
Da de nu kom tilbage til Kongen, glade og vel til-
fredse over, at de saa hurtigt havde udrettet alt,
hvad der behagede dem, skulde de spille denne
Strengleg for Kongen, hans Venner og Hirdfolk;
Skjonnere sagde, at de aldrig for havde hort nogen

Digitized by Google

120

Strandens Sang.

Strengleg jævngod med denne. Men fordi Kongen
fandt særdeles Behag i denne fremfor de andre Streng-
lege, sagde han, at den Harpeslager eller Spillemand
ikke duede til noget, som ikke rigtigt og nojagtigt
kunde spille denne; derfor for den til alle Kongers,
Hertugers og Jarlers Hirder, og der var ingen
Dronning, Hertuginde eller Jarlefrue og heller ingen
andre mægtige Fruer, som jo fandt Behag i denne
Strengleg. Og endnu i vore Dage er der mange,
som kalde denne den skjonneste Strengleg, værdig at
tjene en Konge til Underholdning.

Nu læste jeg ikke mere paa vælsk Maal oin denne
Strengleg, og jeg vil aldeles intet lægge til uden det,
at Gud signe og beskytte Kongen, som lod fornorske
denne Bog til Underholdning for nulevende og Efter-
kominere, Gud give ham Hæder og Ære og have
Miskundhed med den, som skrev dette. Amenl

Digitized by Google

Januals Sang.

121

Januals Sang.

Da Kong Art ur en Gang opholdt sig i Cardu-
eill for at forsvare sit Rige inod Pikterne og Skot-
terne, som odelagde Landet, især Logrien, uddelte
han ved Pinsefesten store Gaver til sine Grever,
Baroner og Riddere af det runde Bord. En eneste
blev ved denne Lejlighed forbigangen, nemlig Ridderen
Janual, en Kongeson af stor Æt, der dog troligen
havde tjent Kongen og for Resten var afholdt af alle
sine Jævninge for sin Tapperhed, Gavmildhed, Skjon-
hed og Ridderlighed. Janual, der var fremmed paa
Stedet og fjærnt fra sit Hjem, tog sig denne Tilside-
sættelse meget nær. En Dag red han ud af Staden
og kom til en Slette gjennemstrommet af en Bæk;
han steg af Hesten, soin han slap los paa Engen,
lagde sig ned i Græsset med sin sammenfoldede Kappe
under Hovedet og overvejede sin sorgelige Stilling.
Da fik han Oje paa tvende prægtigt klædte Moer,
hvis Mage i Skjonhed han aldrig havde set; den ene
bar en Skaal af purt Guld, den anden et Haand-
klæde; de gik lige hen imod det Sted, hvor Janual
laa. Denne sprang straks op og hilsede dem; da
sagde den ene af dem, at deres Frue sendte dem

Digitized by Google

122

Januals Sang .

for at indbyde ham til hende; hun opholdt sig
i et Telt ganske nær ved. Ridderen fulgte straks
til Fods. Teltet var saa prægtigt, at hverken Dron-
ning Semiramis eller Kejser Oktavian havde haft et
prægtigere; inde i det fandt han en Mo, der i Fa-
gerhed overgik Liljen og den friske Rose; hun hvi-
lede paa et prægtigt Loje, over hendes Kjortel var
kastet en Kaabe af aleksandrinsk Purpur foret med
hvidt Hermelin; men hendes skjonne Hals og Bryst
kom dog tilsyne, hvidere end Hvidtornens Blomst.

Hun gav Janual Plads ved sin Side og erklærede,
at hun var kommen did fra sit fjærne Hjem afKjær-
lighed til ham; hun vilde gjore ham lykkeligere end
nogen anden Fyrste paa Jorden. Janual svarede, at
han for hendes Kjærlighed vilde opofre alt; hans
hojeste Onske var at blive hos hende. Hun skjænkede
ham sitHjærte og derhos den Gave, at jo mere Penge
han anvendte, desto rigere skulde han blive; men
hun forbod ham at aabenbare deres Forbindelse for
nogen, ti da vilde han tabe hende for stedse. Janual
tilsvor hende at være taus og forblev ved hendes
Side lige til Aftenen 1 , og længer skulde han have
dvælet, om det havde behaget hende. Da sagde hun
til ham: „elskede, staa op! du kan ikke dvæle her
længer; nu maa du. fare bort, men jeg skal blive til-
bage her. Men én Ting vil jeg sige dig; hver Gang
du vil tale med mig, da betænk, at det maa være paa
et Sted, hvor du indser, at det sommer en Mand at
tale med og mode sin Elskerinde under fire Ojne

0 Her begynder den oldnorske Teksl.

Digitized by Google

Januals Sang .

123

udcn Daddel og ond Omtale; da skal du straks se
mig hos dig og faa din Vilje*.

Da han havde hort dette, blev han meget glad og
takkede hende med mange Taksigclser, kyssede hende
og tog hende om Halsen. Men Moerne, som havde
bragt ham til Teltet, iforte ham pragtfulde Klæder; da
han saaledes var prægtigt klædt, saa man, at han var
den skjonneste Mand, og han spiste da Natverd der
med sin elskede, som det ikke soinmede ham at forla-
de; det skortede ikke paa alskens herlige Retter; men
Ridderen lod det smage sig vel med at kysse og om-
favne sin Elskerinde. Da de rejste sig fra Natverds-
bordet, forte de hans Hest til ham; han besteg den,
tog Afsked og red lilbage til Borgen, idet han tænkte
meget paa denne Tildragelse og undredes i sit Sind,
hvorledes dette vilde gaa.

Da han kom hjem til sit Herberge, fandt han
sine Mænd prægtigt klædte og havde den Nat
et rigeligt Bordhold, uden at nogen vidste, hvorfra
de Midler kom. Han sendte Bud over hele Borgen,
at alle Riddere, som trængte til Hjælp, skulde kom-
me til ham, modtog dem rigeligt og lod dem trak-
tere vel og værdelig. Janual gav da mange og rige
Gaver, loskjobte dem, som vare fangne, opklædte
omvankende Spillemænd; der var ingen fremmed eller
hjælpplos, uden at han gav ham rige Gaver. Janual
lever nu i megen Glæde baade Nat og Dag, fordi
han ofte talte med sin Elskerinde og hun retter sig
ganske efter hans Vilje.

Nu, efter hvad mig er fortalt, i det samme Aar
om Sommeren efter Jonsok gik tredive Riddere af
Kongens Folk ud sammen for at skjæmte sig i Haven

Digitized by Google

124

Januals Sang .

under Taarnct, hvor det duftedc af alskens sode Blom-
ster. Iblandt dem var Herre Valvejn og hans skjonne
Frænde og Fælle Herre Ivejn; da mælle Herre Val-
vejn, denne gode og belevne Ridder, der gjorde alle
til sine Venner: „Herrer“, sagde han, „nu have vi ikke
gjort vel mod vor Kammerat Janual, som er saa mild
og beleven og dertil en Kongeson, at vi ikke have
ham her iblandt os“. Da vendte de tilbage til Her-
berget, og efter deres Bonner og Anmodninger gik
Janual med dem for at holde sit Kammeratskab med
dem. Men paa samme Tid sad Dronrlingen i sin
Loftsal og lænede sig til et i Muren udhugget Vin-
due og tre skjonne Fruer med hende; hun kjendte
straks Kongens Hirdfolk og Janual blandt dem og
sagde da til en af dem, som var hos hende, at hun
skulde stævne til hende alle hendes fagreste Moer,
fordi hun vilde gaa ned i Haven og skjæmte sig med
Kongens Riddere. Da fulgte hende mere end tredive
Moer, de skjonneste og belevneste af alle, og hun
gik ned ad Trapperne. Ridderne gik dem alle sam-
men i Mode og modtoge dem med megen Glæde og
hirdtnæssig Hoviskhcd, beleven Tale og skjæmtsom
Gammen. Herre Janual gik for sig selv og havde
ikke Lyst til at hilse paa Dronningen og hendes
Moer, men satte sig langt fra dem og længtes efter
sin Elskerinde, at kysse hende, tage hende om Hal-
san og drive med hende den sædvanlige Spas. Men
da han ikke havde det, som ham lystede, brod han
sig ikke om, at de andre skjæmtede sig.

Da nu Dronningen saa, at han sad ensom fjærnt
fra de andre, gik hun til ham, satte sig hos ham,
kaldte ham til sig og synte ham hele sin Vilje.

Digitized by Google

Januals Sang,

125

„Herre Janual“, sagde hun, „længe har jeg elsket dig
hojt, lovet og berommet dig for mange og ofte har
jeg haft stærk Attraa til dig; du kan faa min hele
Elskovslyst, sig mig hurtigt din Vilje 66 . — „Min Frue“,
svarede han, „tal ikke saa; visselig vil jeg ikke nyde
din Kjærlighed eller elske dig; hverken for din Skyld
eller for din Elskov vil jeg svige eller vanære min
Herre tf . Da vrededes Dronningen og udtrykte sig i
sin Vrede paa en upassende Maade. „Janual a , sagde
hun, „det tænker jeg, at du har liden Lyst til Elskov
og Omgang med Kvinder, fordi du finder mere Smag
i at omgaaes med unge Drenge og gjore din syndige
Vilje med dem; saadan Skjæmten lader du behage
dig 66 . — Da han horte dette, blev han meget opbragt
og forbitret over hendes Ord, og da var han alt for
rask til at svare hende, saa at han ofte monne angre
det; i sin Harme sagde han: „Frue, sligt bedrev jeg
aldrig og ikke gjor jeg saadanne slette Ting; meget
mere er jeg dens Elsker, som er den eneste levende
Kvinde, jeg véd fortjener Lov og Berommelse.
Vid du ogsaa, Frue a , sagde han, „at jeg siger dig
lige ud, at den fattigste i hendes Tjeneste er skjon-
nere end I, Fru Dronning^. Da stod Dronningen op,
gik i sin Vrede grædende til Kongens Soveværelse,
lagde sig i sin Sæng og sagde, at hun var syg; hun
sagde med klare Ord, at hun aldrig vilde staa op,
forend Kongen gav hende Oprejsning for de utilbor-
lige Ord, Janual Iiavde brugt mod hende.

Kongen kom derpaa fra Jagten i den Skov, hvor
han almindelig for at vejde, og da han kom ind i
Dronningens Soveværelse og hun saa ham, klagede
hun for ham over Janual, som kavde talt fornærme-

Digitized by Google

126

Januals Sang.

lige Ord til hende; hun sagde, at han havde bedet
om hendcs Elskov, og fordi hun gav ham Afslag,
krænkede han hende i sine Ord og roste sig af at
have en Elskerinde, der var saa herlig, rig og mæg-
tig, at han sagde, at hendes ringeste Tjenestemo var
bedre end Dronningen. Kongen blev derover meget
vred og svor en dyr Ed, at hvis Janual ikke paa
lovlig Maade kunde fri sig for Kongens Paatale, skulde
han lade ham brænde paa Baal eller hænge som en
Tyv i en Galge.

Derpaa gik Kongen ud af sit Soveværelse, lod
kalde til sig tre af sine Venner og sendte Bud hjem
efter Janual, som da var i stor Sorg og Forlegenhed;
han var hjemme i sit Herberge og mærkede tydelig,
at han havde tabt sin elskede, fordi han havde aaben-
baret og fortalt sin Forstaaelse med hende; han var
alene i et lidet Sideværelse, bekymret, sorgfuld og
fortvivlet. Han kaldte i et væk paa sin Elskerinde,
men det nyttede aldeles intet; han kunde ikke raabe
eller klage saa sorgeligt, at hun vilde have Miskund-
hed med ham. Hvorledes mon han nu vil te sig!
Imidlertid kom Kongens Sendemænd til ham og sagde,
at han skulde komme til Kongen, efter som han bod
ved deres Ord, fordi Dronningen havde anklaget ham.
Janual havde gjærne dræbt sig selv, hvis han havde
kunnet komme af dermed i den dybe Sorg, som da
knugede ham; siden, da han kom for Kongens Ojne,
viste han sig saadan, som-han var, hugsyg og sorg-
fuld, bleg og ulykkelig; da sagde Kongen til ham i
megen Vrede: „du jammerlige Karl“, udbrod han,
„du har krænket mig svare og beskjæmmet mig; du
begyndte i Dag en ond og unyttig Strid, bcskjæm-

Digitized by Google

Januals Sang .

127

mede og spottede Dronningen og pralede paa en
saare taabclig Maade. Umaadelig skjon ogumaadelig
herlig rnaa din Elskerinde være, om hendes Tjene-
stemo er bedre og gjævere end vor Dronning".
Janual gjorde mange Undskyldninger og forsikrede,
at han aldrig vilde beskjæmme sin Herre. „Mennu“,
sagde han, „har jeg tabt min elskede, fordi jeg pra-
lede af hendes Elskov; derfor er jeg sorgfuld". Men
hvad den Sag angik, som Kongen gav ham, da vilde
han deri underkaste sig den Dom, som Kongens Hird-
folk fandt billig.

Kongen var meget vred, og sendte derfor straks
Bud efter alt sit Hirdfolk for i denne Sag at domme,
hvad der varRet. For ikke at paadrage sig Kongens
Mishag gjorde de alle, som han bod, enten de saa
vilde gjærne eller nodig. Da de vare komne, domte
de alle, al Janual skulde have en fastsat Dag til at
svare for sig og imidlertid give Kongen Borgensmænd
for sig, at han skulde bie paa Dom og da indstille sig selv
hos Kongen; da vilde Kongens Hird være fuldtalli-
gere, ti nu vare kun faa hjemme foruden dem, som
gik Kongen allernærmest og vare ham kjærest. Der-
paa sendte de Bud til Kongen og sagde ham, hvad
de havde domt om Sagen i dens nuværende Stand.
Kongen krævede da Borgensmænd, men Janual sad
ensom ijærnt fra sine Venner og Frænder; da kom
Herre Valvejn og alle hans Kammerater og gik i
Borgen for ham. „Nu lader jeg Janual", sagde Kon-
gen, „staa i eders Borgen, saa at den gjælder alt det,
som I have faat af mig, Ejendomme, Kasteller, mæg-
tige Borge og alskens andre rige Gaver, som ere
Lendermændene givne og tillagte, dem til Hæder".

Digitized by Google

128

Januals Sang.

Da de nu vare gangne i Borgen for ham, gik de hjem
til sine Herberger. Ridderne fulgte da Janual, revsede
ham og irettesatte ham fordi han tog sig saa nær af sin
Kjærlighed og forbandede en saa umaadelig Elskov.
Paa den Dag, de havde fastsat til at domme i Kon-
gens Sag mod Janual, vare alle Lendermændene for-
samlede; Kongen og Dronningen anklagede Janual;
da korn Ridderne, som vare gangne i Borgen for
ham, og forte ham frem for Kongen. Alle de, som
sad i Retten vare meget bedrovede, og det gjorde
dem ondt, al de skulde domme ham, der var en saa
herlig Mand, mild, beleven og vei provet og dertil
en Udlænding uden Venners og Frænders Hjælp og
Trost; der var dog mange, som for at behage Kon-
gen og Dronningen vilde fordomme ham. Kongen
bod dem at paaskynde Dommen for Dronningens
Skyld, der væntede paa deres Afgjorelse.

Da de skulde til at stemme, saa de to overor-
dentlig skjonne Moer komme rfdende paa to stolte
Gangere; alle tilstedeværende saa noje paa dein og
sagde, at de aldrig havde set deres Mage i Skjonhed.
Da gik Herre Valvejn og tre Riddere med ham til
Janual, fortalte ham om Moerne og viste ham dem,
hvorover han trostedes meget; Valvejn bad hain me-
get med ydmyge Bonner, at han skulde vise ham,
hvem af dem der var hans elskede; han svarede:
„jeg véd ikke“, sagde han, „hvem de ere, eller hvor-
fra de kom, eller hvad de ville, eller hvor de agte at
fare hen“. Moerne rede straks frem og stansede ikke,
forend de kom for Kongen, da stege de af Hestene;
de vare skjonne og sagde belevent: „Herre Konge,
lad gjore et Soveværelse i Stand til vor Frue, ti hun

Digitized by Google

Januals Sang,

129

stige af og tage Herberge hos eder“. Kongen tilstod
dem gjærne deres Bon, og kaldte til sig to Riddere,
som han lod folge Moerne op i Soveværelset; de gjorde,
som han bod, men Moerne sagde intet mere den Gang.

Kongen afkrævede da de Lendermænd, som sad
i Retten, deres Svar og Kjendels"e i Sagen og sagde,
at de havde i hoj Grad fortornet ham ved at nole
saa længe med at sige ham, hvad de havde doint.
„Herre“, sagde de, „vi skulde netop til at stemme, da
vi saa Moerne, og havde da endnu ikke afgjort Dom-
men, men nu skulle vi igjen tage fat". Da de nu
anden Gang vare samlede, trættede og tvistede de
meget; men midt under deres Uenighed saa de tvende
rigt klædte Moer komme ridende paa de skjonneste
Heste, da ble ve alle, som sad i Retten, glade for
Herre Januals Skyld og sagde, at disse Moer vare
komne ham til Hjælp, som var saa rask og vaaben-
djærv, mild og beleven og af kongelig Slægt. Da
gik Herre Ivejn til ham med sine Kammerater og
imidlertid kom Moerne til Kongen og stege af sine
Heste; den ældste var flink og beleven og frembar
snildeligen sit Ærende. „Hcrre Konge", sagde hun,
„Iad indrette et Herberge til min Frue, hun kom-
mer nu for at tale med eder". Da svarede Kon-
gen, at hans Riddere skulde fore disse Moer til de
Soveværelser, han havde anvist de forrige; alle syn-
tes, at disse vare meget fagrere end de forrige, de
lovede begge, men dog mest de sidste. Da de nu
vare bortgangne, krævede Kongen af sine Lender-
mænd den Dom, de skulde afsige, og sagde, at den
var bleven alt for længe udhalet, næsten hele Dagen;
nu skulde de for Alvor afstemme.

9

Digitized by Google

130

Januals Sang.

Men i det samme kom der ridende tværs igjen-
nem Byen en saa fager Mo paa en saa god Hest, at
der i hele Verden ikke fandtes no gen Kvinde saa
skjon som hun eller nogen Hest jævngod med hen-
des; den var hvid som Sne, en Ganger saa sagtmo-
dig, hurtig og rask og saa udmærket fremfor alle
dodeligc Heste, at ingen havde set Magen. Moen
bar en Spurvehog paa sin hojre Haand og var fulgt
af en Hund; men hendes Fagerhed og Hoviskhed be-
hbver ikke at omtales videre, end for er sagt. Hun
red temmelig hurtigt, og der var ingen i hele Bor-
gen, ung eller gammel, som jo lob til for at se hen-
de, da hun red forbi; de, som sad i Retten, syntes
alle, at det var besynderligt og underligt, saa at der
ikke var nogen blandt dem, uden at han fæstede sine
Ojne paa hende, og de fleste bleve hede ved at skue
hendes Aasyn. De, der vare Ridderens Venner, gik
til ham og fortalte ham det; men han, som for sad
nedbojet af Sorg og frygtede for Kongens Ridderes
Dom, oploftede sit Iloved, da de sagde, at denne
Mo, om det saa var Guds Vilje, monne befri og frelse
ham. Da han havde hort deres Ord og set sig om
for at faa Oje paa Moen, kjendte han hende tilfulde
og svarede dem: „denne er sandelig min elskede*,
sagde han; „hvis hun ikke har Miskundhed med mig,
da bry der jeg mig ikke om, hvem der dræber mig;
nu er jeg hjulpen, da jeg ser hende*.

Moen red straks ind i Kongens Gaard; ingen
havde set hendes Mage i Skjonhed; hun steg af sin
Hest, da hun kom for Kongen, og da havde alle sine
Ojne fæstede paa hende for at se hende rigtig tyde-
ligt; hun lod sin Kaabe falde, for at man fuldkom-

Digitized by Google

Januals Sang .

131

men skulde kunne skue hende. Kongen rejste sig
straks saare belevent for hende; alle viste hende
Hæder og Ærefrygt og kappedes om at tjene hende.
Da nu alle noje havde set hende og meget lovet
héndes Fagerhed, lod hun sig forlyde med, at hun
ikke længe vilde dvæle der. „Herre Konge“, sagde
hun, ,jeg elsker en Ridder i din Hird, nemlig Herre
Janual; han er bleven anklaget her inden din Hird;
men jeg vil ikke, at mine Ord skulle være nogen til
Mén, og vil derfor, at alle skulle vide, at Fru Dron-
ningen falskelig har anklaget ham; ti aldrig bejlede
han til hende. Hvad den Skryden, ogPralen angaar,
som han gjorde sig skyldig i, er jeg kommen for at
frelse ham, paa det at eders Lendermænd skulle fri—
kjende ham ved en udtrykkelig Dom“. Kongen til-
stod hende straks, hvad hun bad om, og alle domte
Janual fri, saa at han var ganske daddellos og fri for
sine Borgensmænds Opsigt. Derpaa for Moen bort;
saa længe hun var i Kongens Hird, hædrede alle
hende og tjente hende gjærne med god Vilje, men
Kongen kunde paa intet Sæt eller Vis faa hende til
at dvæle længer. Udenfor Hallens Dor stod en Mar-
morsten, hvorpaa Janual lob op, og som hun red ud
af Haldoren, sprang han op paa Hesten bag ved
hende og blev af hende fort til en 0, som heder
Avalon. De bedst underrettede Mænd have sagt, at
det er den skjonneste 0 i Verden; did blev den unge
Mand tagen hen; siden spurgte ingen noget til ham,
og derfor kan jeg ikke fortælle eder mere om ham.

Her ender denne Saga; haver Tak I, som borte
paa den.

9 *

Digitized by Google

132

Jonets Sang .

Jonets Sang.

Siden jeg har begyndt paa Strenglegssagaer, vil
jeg fortsætte mit Arbejde og fortælle eder de Tildra-
gelser, som jeg kjender til; jeg vil nu forst for-
tælle eder om Jonet, hvor han blev fdd, og om hans
Fader.

I Kornbretaland boede fordum en gammel og
meget alderstegen Mand; men da han besad store
Rigdomme og mange betydelige Ejendomme, fik han
sig en ung Kone for at faa en Arving til sine Rig-
domme, der kunde styre dem efter hans Dod. Den
Mo, han fik, var af en beromt Æt og mægtige For-
ældre, forstandig, hovisk og saare fager; han elskede
hende meget formedelst hendes Skjonhed og holdt
hende altid indespærret i sit Taarn i en stor sten- '
lagt Loftsal; han satte der sin Soster, en gammel
Enke, der havde mistet sin Husbonde, til at udspejde
og bevogte hende. Nu bar det saa til i Begyndelsen
af April Maaned, da Fuglene begynde at synge sin
sædvanlige Sang, hver efter sin Natur, og egge hver-
andre til Elskov og Samliv, at denne mægtige Mand
stod op og klædte sig paa for at gaa paa Jagt i
Skoven; da vaagnede hans Frue, begyndte at græde,

Digitized by Google

Jonets Sang.

133

da hun saa Solens Skin, og mærkede da, at den
gamle Kjærling, som bevogtede hende, var gaaen ud
af Soveværelset. Hun klagede nu meget over sit Liv
og sin ulykkelige Stilling, sukkede meget og sagde
grædende ved sig selv: „en ulykkelig og elendig
Kvinde er jeg, som har en saa tung Skjæbne; her
er jeg fangen og indespærret i dette Taarn og kan
aldrig komme bort herfra, forend jeg bliver udbaaren
som Lig. Denne gamle og skinsyge Karl, som jeg
er bunden til, hvad frygter han for, siden han holder
mig i et saa tungt Fængsel, at jeg aldrig faar Lov
til at gaa i Kirken og hore den hellige Gudstjeneste?
Hvis jeg kunde tale med Folk og gaa ud med ham
for at skjæmte mig, skulde jeg vise ham Blidhed,
hvor liden Lyst jeg end havde dertil. Forbandede
være inine Frænder og alle de, som toge den Be-
slutning at bortgifte mig til denne gamle Mand og
formæle mig med hans kolde Legeme, der har skjult
mig i dette Taarn, som en Tyv i et Fængsel; han
kan aldrig do. Ofte har jeg hort sige, at i gamle
Dage Folk i dette Land have fundet mange underlige
Ting, som have lost og befriet dem, som vare be-
trængte; Riddere have fundet skjonne og belevne
Moer efter sin Vilje og staat saa lonlig i Elskovs-
forbindelse med dem, at ingen har vidst om det, uden
han og hun. Hvis nu saadant har hændt og kan
hænde enhver, saa gid den almægtige Gud opfylde
min Vilje 66 .

Da hun saaledes klagede meget herover, saa
hun ligesom en Skygge af en stor Fugl komme ind
ad en liden Glug; dette syntes hende underligt, og
hun vidste ikke, hvad det kunde være, men i det

Digitized by Google

134

Jonels Sang.

samme floj der ind gjennem Gluggen den skjonneste
Gaasehdg med fagre Ben, som om den havde mytet
en fem eller seks Gange, en særdeles fager Fugl, og
den satte sig ned foran Fruens Sæng. Da den havde
siddet der en liden Stund, og hun igjen saa hen til
den, var det en skjon og velvoksen Ridder; dette
forekom hende et stort Under, alt hendes Kjod og
Blod kom iBevægelse, hun skalv afRædsel og skjulte
sit Hoved. Ridderen var meget beleven og sagde
forst til hende: „Frue, bliv ikke bange, om jeg siger
dig min lonlige Hensigt; en Gaasehdg er en herlig
Fugl; vær tryg og uræd og gjor mig til din Elsker;
ti derfor er jeg kommen hid. Jeg har længet elsket
dig og i mitSind haft rnegen Attraa til dig; aldrig har
jeg for elsket nogen anden Kvinde end dig, og aldrig
skal jeg heller elske nogen anden; jeg havde ikke
kunnet komme til dig fra mit Fosterland, hvis du ikke
havde kaldt paa mig*. Herved blev Fruen beroli-
get, tog Klædet fra sit Hoved og svarede ham:

„gjærne vil jeg gjore dig til min Elsker, hvis du
tror paa den sande Gud, saa at vor Kjærlighed

kan passe sammen*. — „Frue“, sagde han, „du har
Ret i, hvad du siger; jeg vil ingenlunde, at du skal
have noget at bebrejde mig eller have nogen slem
Mistanke eller Mistro; jeg tror paa alle Skabningers
Skaber, som frelste os fra Helvedes Pinsler, hvortil
vi vare bundne af vor forste Fader Adam, der aad
af det forbudne Træ, som Gud negtede ham. Jeg
skal paatage mig din Lignelse, modtage Herrens Le-
geme og fremvise for dig hele min Tro, saa at du

ikke skal behove at tvivle derom*. Da svarede hun:

„vel har du talt*; derpaa sleg han op i hendes Sæng

Digitized by Google

J otte Is Sang .

135

og lagde sig hos hende, men vilde ikke tage paa
hende med sine Hænder eller kysse og omfavne
hende.

Imidlertid kom Kjærlingen tilbage, fandt Fruen
vaagen og sagde, at det nu var Tid at staa op, og
vilde bringe hende hendes Kiæder; men hun svarede,
at hun var syg, og sagde, at Kjærlingen skulde hur-
tig kalde Præsten til hende, da hun var meget bange
for at do. Da svarede den gamle Kvinde: „din Herre
er faren i Skoven, og intet Menneske maa komme
herind uden jeg alene 46 . Herover blev Fruen meget
ærgerlig og lod som om hun besvimede; men da blev
Kjærlingen ræd, gik bort og læste Doren efter sig
og kaldte paa Præsten; han kom straks lobende som
snarest med det hellige Sakramente, og Ridderen tog
imod det. Derpaa gik Præsten bort, og Kjærlingen
læste Doren; men Fruen laa hos sin Elsker, og de
holdt da megen Gammen. Da Ridderen var fornojet,
tog han Afsked for at drage hjem til sit Fosterland;
hun bad ham da indstændig, at han ofte skulde be-
soge hende. ^Frue 46 , svarede han, ,jeg skal komme,
naar du har Lyst; men pas du paa, at vi ikke blive
svegne; denne Kjærling mon svige os og sige det
til din Herre; men hvis det bærer saa til, at jeg
bliver svegen, vil jeg ikke slippe derfra med Livet 66 .
Ridderen for da bort, men hans elskede blev til-
bage med megen Tilfredshed ogstorGlæde; om Mor-
genen stod hun karsk op og var blid og glad hele
den Uge; hun holdt sit Legeme saa yndeligt, hun
kunde, og gjenvandt snart al sin Skjonhed. Nu fin-
der hun Behag i sit stille Ophold i Taarnet; men
siden hun nu ikke har Lyst til anden Skjæmten, fordi

Digitized by Google

136

Jonets Sang .

hun, hver Gang hendes Herre drog hjemmefra, Dag
og Nat, tidlig og silde fik sin Vilje med sin Elsker,
lade Gud hende længe nyde hans Omgang! Forme-
delst den store Glæde, hun havde af sin Elsker, der
saa ofte kom til hende, forandrede hun sin Adfærd
og hendes Skjonhed tiltog; dette mærkede hendes
mistænksomme Herre og overvejede, at hele hendes
Tilstand, Adfærd ogOpforsel var anderledes end fdr.
Da talte han derom til sin Soster.

. „Det er besynderligt", sagde han, ,.at vor Frue
klæder sig saa prydeligt; sporg hende om Grunden
dertil". Da svarede Kjærlingen ham, at hun ikke
vidste noget derom, undtagen det alene, at hun nu
fandt sig langt bedre i at være ensom, end fdr; det
havde hun tydelig mærket. „Det kan, min Tro! nok
saa være", svarede hendes Herre; „men nu er der
en Ting, som du skal gjore; en Morgen, naar jeg
er staat aarle op , og du har læst Doren , sig da til
hende, at du vil gaa bort og lade hende alene, men
skjul dig paa et hemmeligt Sted, saa at du kan se,
hvad< hun tager sig til, naar hun er alene, og hvad
der fremkalder denne Glæde, der gjor hende saa prud
og blid. Om denne Plan ble ve de enige; men nu
er det rigtig harmeligt, at de, som elskede hinanden
saa hojt, skulle blive svegne af disse Rænker, som
uden deres Vidende srnedes for at overliste og skuffe
dem. Et Par Dage efter lod Kongen, som sagt, som
om han skulde fare hjemmefra, og sagde til sin Kone,
at en anden Konge havde sendt ham Brev og ind-
budt ham til sig, men lovede snart at komme til—
bage; derpaa gik han ud og læste Doren. Kjærlingen
stod da op, klædte sig paa, forstaksigbagForhænget

Digitized by Google

Jonels Sang,

137-

og gjemte sig saaledes for at faa Rede paa, hvad der
gik for sig, hvilket hun længe havde haft Lyst til at
opsnuse. Fruea laa stille og vaagen, fordi hun me-
get længtes efter sin Elsker; han kom ogsaa ojeblik-
kelig, saa at ingen Tid gik til Spilde, og de kom
sammen med megen Glæde og Blidhed under elskovs-
fulde Samtaler, alt indtil det var Tid at staa op, fordi
han maatte vende tilbage. Kjærlingen laa og lagde *
noje Mærke til, hvorledes han kom og for bort, og
blev meget ræd, da hun saa ham som Mand og der-
paa som Gaasehog. Da nu Kongen, som ikke var
laren langt hjemmefra, var kommen tilbage, synte og
sagde Kjærlingen ham alt, hvad hun havde set an-
gaaende Ridderen; herover blev han meget tankefuld
og eftertænksom , og lod da skyndsomt gjore Pigge
afJærn og alle Oddene staalsætte og slibe saa hvasse
som den hvasseste Ragekniv, og lod disse sætte foran
Gluggen, hvor Ridderen piejede at fly ve ind. Ak,
Gud! at han ikke mærker eller ser det og opdager
Forræderiet.

Om Morgenen i Dagningen stod han op og
sagde, at han vilde gaa paa Jagt i Skoven; Kjær-
lingen gik med for at folge ham, men da han var
kommen til sine Mænd, gik hun tilbage for at sove,
fordi hun ikke kunde se saa tidlig paa Dagen. Men
Fruen vaagede og væntede paa Ridderen, som hun
elskede saa trofast; da dvælte han ikke længe, men
kom flyvende gjennem Gluggen, og en af de Pigge,
der vare satte for, gjennemborede hans Legeme, saa
at Blodet strommede ud af Saaret med megen Hef-
tighed. Da han mærkede, at han havde faat Ulivs-
saar, sled han sig los af Piggen, kom saaledes ind

Digitized by Google

138

Jonets Sang.

og steg op i Sængcn til hende, saa at alle hendes
Sængklæder bleve blodige ved ham; da saa ogmær-
kede hun, at han var saaret, og blev derover meget
sorgfuld; men han sagde til hende: „min sode elske-
de! nu har jeg ladet mit Liv for din Skyld, saaledes
som jeg sagde dig, at det vilde gaa; d.u og din
Skjonhed og Blidhed har dræbt os begge“. Da hun
horte dette, faldt hun i heftig Besvimelse og laa
længe, som om hun var ddd; men han trostede hende
med kjærlige Ord og sagde, at det intet hjalp hende
at sorge og jamre; han fortalte hende, at hun var
frugtsommelig og skulde fode en Son, en rask og
drabelig Yngling; han skal være hendes Trost, og
hun skal kalde ham Jon et; han skal hævne dem
begge og dræbe deres Uven. Da han havde sagt
dette, kunde han ikke længer dvæle der for Blodtab,
men for bort med megen Smerte; hun fulgte ham
langsomt og kom til et Vindue, hvoraf hun sprang
ud, og et Under var det, at hun ikke dræbte sig selv
derved, ti Vinduet var mere end ti Alen hojt over
Jorden. Hun havde ingen Klæder paa, udenenSærk;
saa fulgte hun Blodstrimen, der var strommet af hans
Legeme; den var Sporet, som viste hende Vej, indtil
hun omsider kom til en stor Klippehule. Da hun
kom ind i Hulen, var der saa morkt, at hun ikke
kunde se, hun skyndte sig at trænge helt igjennom
den, fordi hun tænkte, at hendes Elsker var der, siden
hun saa Blodsporet; men hun saa intet Lys, holdt
derfor ret frem igjennem Hulen, og kom saa ud paa
en fager Vold og græsvoksede Enge; hun fandt der
fremdeles Blodsporet, hvilket syntes hende underligt,
og hun fulgte det da langs efter Engene.

Digitized by Google

Jonets Sang.

139

Dernæst saa hun foran sig en meget stor Borg,
der rundt om var befæstet med Ringmure; i denne
Borg var der Huse, Haller og Taarne, der skinnede
somSolv; sandelig, det var rige og mægtige Folk, som
boede der. Paa den ene Kant ved Taarnet var der
rorvoksede Damme og Yejdeskove med alskens Dyr,
paa den anden Kant ved Borgeledet randt der en
stor og bred Elv, hvor Skibe landede; der kunde
ligge mere end fire hundrede Skibe. Borgeledet var
aabent, Fruen gik ind og fulgte Blodsporet langs
Yejen til et Slot, ingen talte til hende, ti hun saa
hverken Mænd eller Kvinder. Da hun kom ind i
Slotshallen, saa hun stærkt Spor af Blodet, kom saa
ind i en fager Loftsal, hvor hun saa en Ridder sove
i en Sæng; men da hun ikke kjendte ham, stævnede
hun frem, kom saa til en anden Loftsal, hvor der
ogsaa laa en sovende Ridder; dcrpaa gik hun frem
til en tredje Sal, hvor hun fandt sin Elskers Sæng.
Sængestolperne vare af purt Guld, men hans Sæng-
klæder kunde ingen fuldt vurdere, saa dyrebare og
herlige vare de; men de Kjærtestikker, som stodc
foran Sængen og bare Kjærter, der brandt Nat og
Dag, vare værdifuldere end alt Guld og Solv i en
stor Borg.

Straks hun saa sin Elsker, kjendte hun ham og
faldt fortvivlet i Besvimelse over ham. Han, som
elskede hende over alt i Verden, tog vel imod hende
og klagede over sin Dod, som han havde faat for
hendes Skyld; da hun kom til sig selv igjen, trostede
han hende meget kjærligt og sagde: „min skjonne
Elskerinde! vær for Guds Skyld naadig; far hurtigt
bort og fly. Nu dor jeg midt paa Dagen; i dette

Digitized by Google

140

Jonets Sang.

Slot bliver der da stor Sorg, og hvis du bliver funden
her, villede pine dig ogdræbe dig med Spyd; ti alle
niineMænd vide, at du er Skyld i ininDod; nu er jeg
sorgfuld og bekymret for dig“. Da svarede Fruen
ham: „hvis jeg vender tilbage til min Ægtemand, vil
han dræbe mig*. Da sagde Ridderen: „saa skal det
ikke være“, kvad han, gav hende et lidet Fingerguld
og sagde: „aldrig skal din Herre mindes din For-
seelse eller hvad du har misgjort, saa længe du be-
varer dette Fingerguld; tværtirnod skal han hædre
og ære dig“. Derpaa gav han hende sit Sværd og
lod hende sværge ved Gud og alle Helgene, at hun
ikke skulde lade nogen faa dette Sværd, men gjemme
det til sin Son, indtil han blev en voksen Mand,
fuldkommen i Vækst og en kjæk og drabelig Ridder.
Da skal hun og hendes Son fare hjemmefra til Besog
i et Kloster, hvor de skulle se et Gravmæle; og der
skal det blive dem nojagtig fortalt, hvorledes Sven-
dens Fader var bleven dræbt og svegen. Da skal
hun give sin Son Sværdet og sige ham, hvorledes
det tildrog sig med hans Fodsel og hvem der var
hans Fader; saa monne de se, hvad han vil tage sig
fore.

Da han havde sagt dette til hende, gav han
hende en kostbar Kaabe og sagde, at hun maatte
skynde sig bort; hun for da bort med Fingerguldet
og Sværdet, som var hende mest til Trost. Da hun
var kommen ud af Borgen og næppe en halv Fjer-
ding bort, horte hun alle Borgens Klokker ringe og
deres Jammerraab og sorgelige Lader, som vare i
Slottet; da voksede hendes Sorg, hun faldt fire Gange
i Afinagt, og da hun kom til sig selv igjen, stævnede hun

Digitized by Google

J otte Is S f tng.

141

til Hulen og skyndte sig igjennem den; dernæst kom
hun til sit Fosterland og sin Husbonde, og levcde
mange Aar med ham; men han omtalte slet ikke,
hvad hun havde forbrudt sig. Saa aldeles gik det
ham af Minde, som om han aldrig havde vidst det;
han hverken gjorde hende Bebrejdelser eller talte
haanende Ord til hende. Da hendes Son var fod,
lode de ham omhyggelig fostre; alle ærede og el-
skede ham, Jonet blev han kaldt. I hele Kongens
Rige fandtes ingen saa skjon som han, eller hans
Jævning i Vænhed ogKjækhed; han var overordent-
lig mild og saare tapper. Da han var fuldvoksen,
blev han gjort til Ridder. Horer nu, hvad der tildrog
sig i det samme Aar. Paa den hellige Arons Hojtid,
som bliver holdt og fejret i Karlunborg og mange
andre Borge, var hendes Herre indbuden til Festen
med sine Venner, som Landets Sædvane var; han
udrustede sig rigeligt hjemmefra og havde med sig
sin Son og sin Ægtefælle. Det bar da saa til, at
han drog did; men paa Vejen fore de vild og vidste
ikke, hvor de vare komne hen. Men i Færden med
dem var en ung Mand som gjorde sig til deres Vej-
viser og forte dem ad en Vej saa længe, at de kom
til et saa fagert Kaste! , at der i hele Verden ikke
fandtes Magen dertil i Skjonhed; indcn Kastellet var
der et Kloster, hvor der boede de mest renlivede
Mænd. Der toge de ind, som skulde til Hojtiden; i
selve Abbedens Herberge bleve de rigeligt betjente
og værdeligt hædrede. Om Morgenen gik de i Kirke
for at hore Messe forst og siden fortsætte sinRejse;
men da kom Abbeden hen til dem og bad meget, at
de skulde dvæle der og modtage hans Bcværtning.

Digitized by Google

142

Jonels Sang .

Han forte dem hen for at se de herlige Huse, hvori
Munkene boede, det skjonne Soveværelse og den
pragtfulde Hal, hvori Munkene spiste, og viste dem
hele Gaarden. Siden, da de havde ydet sit Offer,
gik de til Bords; da de vare mætte, gik Abbeden
med dem til de Huse, som de for ikke havde set, og
de kom nu til Kapellet og saa der et stort Gravmæle,
som var tildækket med et guldvirket Tæppe arbejdet
i kredsformige Figurer og helt over broderet med
Guldsmykker. Ved Hovedet og Fodderne og rundt
om Gravmælet brandt tyve Kjærter; Kjærtestikkerne
vare af purt Guld; men Rogelseskarret, hvormed de
den samme Dag omhyggelig rogede Gravmælet, var
gjort af den Ædelsten, som heder Ametist. Da
spprgte de dem, som vare barnefode i det Fylke, om
Gravmælet, hvem der var begraven med saa megen
Pragt. Da disse horte det, toge de straks til at græde
og svarede med Taarer: „denne var den raskeste og
bedste Mand, den skjonneste og vaabendjærveste, den
værdeligste og vennesæleste, som nogensinde har
levet i Verden. Han var Konge over dette Rige;
aldrig er der fod nogen belevnere Mand; han blev sve-
gen i Karoenborg og dræbt formedelst sin Elskovsfor-
bindelse med en Frue. Aldrig have vi siden haft nogen
Hovding, ti vi have i langsommelig Tid væntet paa hans
Son, som han avlede med den Frue, for hvis Skyld
han blev svegen. Saa sagde han os, at denne skulde
være hans Arving 44 .

Da Fruen havde hort denne Tidende, kaldte hun
med hoj Rost sin Son til sig og mælte: „min fagre
Son 44 , sagde hun, „har du hort, hvilken Hændelse der
har modt os her? Det er din Fader, som hviler her,

Digitized by Google

Jonets Sang.

143

og som denne gamle Karl dræbte ved sin Svig a .
Hun bekræflede nu i alle deres Paahor, som der vare
tilstede, at denne samme Ridder, som hvilede der,
avlede ham og var hans Fader. „Nu giver jeg dig
dette Sværd 66 , sagde hun, „som jeg længe har beva-
ret“, og hun fortalte ham derpaa sandfærdig alt, hvad
hun vidste om hans Fader; dernæst faldt hun i Af-
magt ned paa Gravmælet, og talte aldrig siden mere,
men opgav der sin Aand. Da hun var dod, og
Svenden mærkede det, trak han straks Sværdet, som
hans Fader havde ejet, hug Hovedet af sin Stiffader
og hævnede saaledes sin Fader og sin Moder. Da
dette var udfort, blev denne Tidende udbredt og be-
kjendt over hele Landet, og alle kaarede da Jonet til
Hovding og til at raade over sin Fædrenearv.

De, som siden kom til og spurgte denne Tildra-
gelse for længe siden, gjorde deraf en fager Streng-
leg om den Harm og Mén, de udstode for sin Elskovs
Skyld. Her ender denne Saga; Gud være miskunde-
lig mod ham, for hvem denne Bog blev fornorsket.

Digitized by Google

144

Naboreis Sang .

Naboreis Sang.

I Kornbretaland var der en Konge som hed Na-
boreis; han var en beleven Ridder, rask og vaaben-
djærv, grim mod sine Uvenner, men velvillig mod
sine Venner; han havde et stort Rige og en mægtig
og rig Fædrenearv. Han lik sig en Kone af mægtig
Æt, herlig og prud, skjon, hovisk ogvelvoksen; hun
lagde al sin Hu paa at klæde sig prægtigt og pynte
sig smagfuldt, smykke sine Klæder med Baand og
Snorer og pryde sit Hoved ined alskens kvindelig
Hovedpynt, som hun fandt klædelig og smagfuld , ti
hun var en umaadelig overdaadig Kone. Hendes Ægte-
rnand Naboreis tænkte over hendes Sædvane, og det
mishagede ham meget, at hun vilde klæde sig saa
overvættes pragtfuldt; han var ofte vred paa hende
derfor, revsede hende lonlig med haarde Ord og
talte idelig om hendes Hovmod og Stolthed, Storag-
tighed og overvættes Pragtsyge; han sagde, at det
næppe var for hans Skyld, men snarere fordi hendes
Hu stod til en anden; han syntes godt om hende,
om hun end ikke var saa storartet eller umaadelig i
sin Pragt med broderede Klæder og kostbare Hoved-
smykker og et saa overordentligt Hovmod, som hun
viste i sin Klædedragt. Da hun nu paa intet Sæt eller
Vis vilde hore op eller stanse med sin Adfærd og

Digitized by Google

X ab ur ei s Sang.

145

umaadeligc Overdaad, sendte hendes Herre Naboreis
Bud cfter mange af de Mænd, som vare ham kjærest,
og da blandt andre ogsaa hendes nærmeste Frænder
kom, klagede han for dem over, hvad dermishagede
ham i hendes Opfdrsel og sendte hende ved dem
Bud, at han var meget fortornet over, at hun
ikke vilde aflade fra sit Overmod; hvis det be-
hagede hende, vilde han gjærne, at hun skulde folge
hans Raad og aflade fra sin Overdaad. Men horer
nu, hvorledes hun svarede paa sin Husbondes Ord-
sending! „Hcrrer“, sagde hun, „hvis min Mand synes
ilde om og misbilliger, at jeg klæder mig og pynter
mig værdigt, som det er skjonne og belevne Kvin-
ders Sæd, da véd jeg intet andet Svar paa hans
Ordsending, end at I sige ham fra mig, at han længe
skal lade sit Skjæg vokse og siden afskjære det; da
har han vel hævnet sig, som en skinsyg Herre ltf . De,
som horte Fruens Svar, gik fra hende, lo meget over
hendes Ord og gjorde sig Gammen af hendes Svar;
og dette blev vidt og bredt spurgt og bekjendt.

De, som holdt Skole for at gjore Strenglege,
digtede en fager Strenglegssang om Naboreis og
kaldte Strenglegen efter hans Navn.

*) I dette Fruens Svar maa det vittige, den egentlige Brodd
i Fortællingen have ligget, og man maa tænke sig, at
Fremhævelsen heraf har været Hovedsagen i den bretoni-
ske Folkesang. Saaledes som det her forekommer, uden
Tvivl ndjagtig stemmende med den gamle franske Bear-
bejdelse, har det for Yor Tid tabt det bidende, som op-
rindelig har ligget deri, og som maa have grundet sig paa
cn eller anden Skik, hvilken vi nu ikke kjende.

Digitized by Google

1 nd h old.

Side.

Den oldnorske Oversætters Fortale 1.

Den franske Samlers Fortale ' 3.

Gujamars Sang 5.

Eskjas Sang 26.

Ekvitans Sang 41.

Bisklarets Sang 53.

Laustiks Sang 62.

Desirés Sang 66.

Chetovels Sang 85.

Douns Sang 89.

To elskendes Sang 94.

Guruns Sang 100.

Miluns Sang 108.

Gjedelov 115.

Strandcns Sang 118.

Januals Sang 121.

Jonets Sang 132.

Naboreis Sang 144.

Digitized by Google

Digitized by

Google

Digitized by

u st srrstc nisen# nsnonaiDiDsoin#K

llllllllllllllll

+Z1 57497207